Landets ældreråd bakker op om udbredelsen af velfærdsteknologi, men det skal først og fremmest ske med henblik på at skabe større livskvalitet for den enkelte ældre. Det viser en ny undersøgelse fra Danske Ældreråd, hvor ældrerådene samtidig fortæller, at de oplever, at kommunerne prioriterer de økonomiske gevinster højest.

I undersøgelsen vurderer landets ældreråd kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi i ældreplejen og de politiske holdninger, der omgiver emnet. Undersøgelsen er gennemført oktober 2023, og bygger på besvarelser fra 73 ældreråd.

Mange ældreråd ønsker større udbredelse velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi som skærmbesøg, sensorgulve, genoptræningssoftware, medicindosering og meget andet, vinder i stigende grad udbredelse i kommunerne. Blandt landets ældreråd er der opbakning til udviklingen.

38 procent af de adspurgte råd udtrykker ønske om en større indsats med hensyn til at udbrede velfærdsteknologi inden for ældreplejen. Samtidig mener 49 procent, at det nuværende niveau er passende.

– Tallene indikerer, at diskussionen om velfærdsteknologi ikke handler om mindre brug af velfærdsteknologi, men om hvorvidt brugen af velfærdsteknologi skal styrkes yderligere, og ikke mindst med hvilket formål, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Skal forbedre livskvalitet
Spørger man ældrerådene er der ikke tvivl om, hvilket formål der skal vægtes højest, når kommunerne udbreder velfærdsteknologi.

Hele 77 procent mener, at det primære formål bør være at forbedre den enkelte borgers livskvalitet – for eksempel i form af større selvhjulpenhed og frihed. Kun 17 procent af ældrerådene oplever imidlertid, at deres kommune vægter det formål højest.

Til gengæld oplever 62 procent af ældrerådene, at kommunen vægter økonomiske gevinster/frigørelse af medarbejderressourcer højest.

Danske Ældreråd er ikke overrasket over, at så mange ældreråd oplever, at kommunerne primært ser velfærdsteknologi som et redskab til at frigøre ressourcer.

– Der er akut mangel på arbejdskraft i ældreplejen, og mange kommuner begrunder den øgede brug af velfærdsteknologi med behovet for at frigøre ressourcer. Dette argument udgør også den primære begrundelse i Robusthedskommissionens anbefalinger om øget brug af velfærdsteknologi inden for sundheds- og ældreområdet, fortæller Inger Møller Nielsen.

Advarer mod ensidig fokus på økonomiske gevinster
Danske Ældreråd mener dog, at et for ensidigt fokus på de økonomiske gevinster kan stå i vejen for, at man får udnyttet teknologiens fulde potentiale til at skabe serviceforbedringer.

– Økonomiske gevinster og velfærdsforbedringer udelukker selvfølgelig ikke hinanden. Ofte går de hånd i hånd, når det kommer til velfærdsteknologi. Men det er klart, at et ensidigt fokus på de økonomiske gevinster kan betyde, at man i mindre grad tager højde for borgernes ønsker og behov. Dette kan igen føre til mindre borgerinddragelse, færre ressourcer til implementering og til valg af teknologier, som nogle borgere oplever som en forringelse af servicen, siger Inger Møller Nielsen.

Som eksempel giver hun, at flere kommuner tvinger hjemmehjælpsmodtagere til at anskaffe sig en robotstøvsuger, hvis de vil modtage hjælp.

– I bund og grund handler modstanden mod robotstøvsugere om, at den repræsenterer en teknologi, som tydeligvis indføres for at spare ressourcer, og som mange borgere oplever som en serviceforringelse.

– Hvis kommunen derimod ønskede at indføre robotstøvsugere for at skabe værdi for borgerne, ville de sandsynligvis lægge mere vægt på implementeringsindsatsen og borgerinddragelsen for at imødekomme modstanden, tilføjer Inger Møller Nielsen.

Borgerinddragelsen kan forbedres
Og netop i forhold til borgerinddragelsen er der plads til forbedringer, viser undersøgelsen. For selvom de fleste ældreråd fortæller, at deres kommune i høj eller i nogen grad inddrager borgerne, når de implementerer ny velfærdsteknologi, bemærker omkring hvert femte ældreråd, at kommunen kun gør dette i mindre grad.

Det mener Danske Ældreråd er uhensigtsmæssigt, da netop borgerinddragelse er med til at sikre, at teknologien bedre imødekommer de ældres behov og ønsker.

Sammenfattende viser undersøgelsen, at der generelt er opbakning blandt ældrerådene til brugen af velfærdsteknologi i. Samtidig indikerer undersøgelsen, at der er en vis uenighed mellem kommunerne og ældrerådene om, hvordan velfærdsteknologi bør implementeres i ældreplejen. Ældrerådene mener, at der skal meget større fokus på, at velfærdsteknologi skal skabe større livskvalitet for de ældre, ligesom kommunerne bør have større fokus på borgerinddragelse.


Ældreråd fremhæver flere teknologier

Telekonsultation, skærmbesøg, dosisdispenseret medicin, sårpleje via en skærm, genoptræning, telemedicin, tørre og skylletoiletter, sensorgulve, døgnrytmebelysning.

Det er blot nogle af de velfærdsteknologier, som landets ældreråd i Danske Ældreråds undersøgelse fremhæver som nogle, der har gjort en positiv forskel i deres kommune. Både fordi disse teknologier giver borgerne større frihed, selvbestemmelse og tryghed, men også fordi de har frigjort medarbejderressourcer.

En teknologi skiller sig negativ ud
Men mens ældrerådene nemt kan pege på en bred vifte af teknologier, der gør en positiv forskel, er der én teknologi, der går igen hos de ældreråd, der nævner velfærdsteknologier med en negativ påvirkning, og det er robotstøvsugere.

Ældrerådene peger blandt andet på, at de er svære at betjene for nogle ældre, at kvaliteten af rengøringen bliver dårligere, og at den sociale kontakt med hjemmeplejen forsvinder. Hertil kommer, at der er tale om tvang, og at det er en økonomisk belastning for mange ældre at skulle købe én.

Læs også “Vi har brug for velfærdsteknologi i ældreplejen”