Der brug for nye løsninger på ældreområdet. Kommunernes økonomi er presset, der er stor mangel på medarbejdere, og vi bliver stadig flere ældre. Samtidig pibler det frem med nye velfærdsteknologier, som giver en masse muligheder – både i forhold til at frigøre ressourcer og skabe serviceforbedringer.

De muligheder skal selvfølgelig udnyttes, og det gør kommunerne i stigende grad.

Gør en positiv forskel
Skærmbesøg, intelligent medicinhåndtering, genoptrænings-apps, sårpleje via en skærm, tørre og skylletoiletter, sensorgulve, døgnrytmebelysning, er blot nogle af de velfærdsteknologier, som landets ældreråd fremhæver i en ny undersøgelse fra Danske Ældreråd som teknologier, der har gjort en positiv forskel i deres kommune

I undersøgelsen er der i det hele taget ingen teknologiforskrækkelse at spore blandt ældrerådene.

Rådene bakker generelt op om brugen af velfærdsteknologi, og en stor andel ønsker endda en endnu større anvendelse af velfærdsteknologi.

Blandt ældrerådene er der også udbredt enighed om, at det primære formål med velfærdsteknologi bør være at forbedre den enkelte borgers livskvalitet – for eksempel i form af større selvhjulpenhed og frihed.

Jeg tror, at hvis man spørger kommunerne, vil de også svare, at de er optaget af, at velfærdsteknologi skal skabe øge livskvaliteten for den enkelte ældre. Det er imidlertid ikke det budskab, som landets ældreråd oplever kommer ud over rampen, fremgår det af undersøgelsen. Her er oplevelsen, at kommunerne vægter de økonomiske gevinster højest – og sekundært, lægger vægt på at give den enkelte borger større livskvalitet.

Serviceforbedringer skal drive udbredelsen
Danske Ældreråd finder det uheldigt, hvis fortællingen om velfærdsteknologi går hen og bliver ensidigt forbundet med effektiviseringer. Potentialet for velfærdsteknologi strækker sig langt ud over blot effektiviseringer. Velfærdsteknologi kan skabe serviceforbedringer og mere livskvalitet, og det er den fortælling, der bør drive udviklingen.

For hvis politikerne stirrer sig blinde på, at velfærdsteknologi først og fremmest skal spare penge og frigøre ressourcer, er der på sigt en fare for, at man kommer ud af trit med borgerne, og så kan det blive op ad bakke med teknologiudbredelsen.

Og ja, velfærdsteknologier kan frigøre ressourcer i kommunerne, men de kan samtidig så meget andet. Ikke mindst kan de ofte give den enkelte ældre meget større frihed og selvbestemmelse i hverdagen.

Tag afsæt i borgernes ønsker og behov
Som ældreråd er det vores opgave at fastholde politikerne i, at velfærdsteknologi først og fremmest skal implementeres med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov. Det er positivt, at velfærdsteknologi ofte også frigør ressourcer, men for at udnytte de teknologiske muligheder er det afgørende, at fokus er på, at det foregår med udgangspunkt i borgerne. Det betyder blandt andet, at borgerne skal inddrages meget mere i udviklingen og implementeringen af velfærdsteknologi.

Kan borgerne se ideen i teknologien og oplever de den som en reel forbedring, er jeg overbevist om, at der er store gevinster både i forhold til at skabe serviceforbedringer, øget livskvalitet og i forhold til kommunens økonomi.

Inger Møller Nielsen
formand