Danske Ældreråd og ældrerådsformænd fra hele landet har på tre dialogmøder drøftet mulighederne for at skabe større værdighed og selvbestemmelse i ældreplejen, og hvordan en ny ældrelov kan understøtte det.
Hele 70 råd var repræsenteret på de tre møder, der blev afholdt i Ringsted, Fredericia og Herning.
– Jeg er imponeret over fremmødet og de mange perspektiver, som blev drøftet på møderne. Det er vigtigt for Danske Ældreråd at kunne stå på ældrerådenes viden og erfaringer, når vi spiller ind til den nye ældrelov, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Og Danske Ældreråd får gode muligheder for at påvirke retningen for den nye ældrelov.
Regeringen har nedsat et rådgivende panel og tre ekspertgrupper, som skal sikre, at praktiske løsninger fra dagligdagen i ældreplejen inddrages i arbejdet med en kommende ældrelov. Danske Ældreråd er med i både det rådgivende panel og i to af ekspertgrupperne.
Borgerperspektivet skal styrkes markant
Noget af det, der blev drøftet på de tre dialogmøder, og som Danske Ældreråd tager med sig er, at borgerperspektivet skal styrkes markant.
– Vi har brug for et paradigmeskrifte i ældreplejen, hvor vi går fra at betragte den ældre som en opgave, til at se den ældre som et helt menneske – og til at det er deres ønsker og behov, der skal være styrende. Det er en tilgang, der skal understøttes hele vejen rundt – i lovgivningen, i faglige metoder, i organiseringen og i den måde, vi laver tilsyn på, fortæller Inger Møller Nielsen.
Mindre rigid visitation
Mange kommuner har gennem de senere år opbygget store centrale visitationsafdelinger, og de kan med fordel slankes. For eksempel vil en del af de mange sygeplejersker og terapeuter, der i dag sidder i en visitationsfunktion, kunne skabe større værdi for borgerne ude i plejen.
– Vi ser gerne en mindre rigid visitation, og at en del af visitationen flyttes helt ud i mødet med den enkelte borger, siger Inger Møller Nielsen.
Hun peger på, at det ikke alene kan frigøre ressourcer til pleje og omsorg, men også give en ældrepleje, hvor den ældre har meget mere selvbestemmelse.
– Det kræver tillid til medarbejderne. Men endnu vigtigere tillid til at borgeren er den nærmeste til at vurdere, hvad han eller hun har brug for. Og så kræver det, at kommunerne har tillid til, at borgeren ikke nødvendigvis beder om en masse mere, men måske noget andet end det, som kommunen vurderer.
Stærke relationelle kompetencer
Når en del af visitationen flyttes ud i mødet mellem borger og medarbejder, stiller det krav til medarbejdernes faglighed og relationelle kompetencer.
På dialogmøderne var kommunernes store udfordringer med at rekruttere uddannet personale derfor et væsentligt opmærksomhedspunkt hos ældrerådene.
– Det er klart, at hvis vi slipper den centrale styring og giver mere plads til medarbejdernes faglige skøn i mødet med borgeren, så kræver det, at medarbejderne er klædt godt på til at indgå i dialogen med borgeren, siger Inger Møller Nielsen.
Erfaringer med mindre teams skal samles op
I den forbindelse er det ikke mindst relevant at følge de erfaringer, der landet over gøres med mindre, selvstyrende teams i hjemmeplejen.
– Ældreråd over hele landet hilser forsøgene med mindre, selvstyrende teams velkomne, fordi der er en tro på, at de kan være med til at øge borgernes tryghed, selvbestemmelse og oplevelse af sammenhæng i hjælpen, lyder det fra Inger Møller Nielsen.
– Det er også en vigtig pointe fra ældrerådene, at de mindre selvstyrende teams ikke er hele løsningen. Desuden kan der være andre udfordringer forbundet med selvstyrende teams, for eksempel en sårbarhed i forhold til sygdom i teamet. Det er derfor afgørende, at der samles op nationalt på erfaringerne, understreger hun.
Kvalitetsstandarder nødvendige for åbenheden
På dialogmøderne fremhævede flere ældreråd også kvalitetsstandarder.
Det politiske råderum er stort i ældreplejen, og derfor er det vigtigt, at der er åbenhed om de kommunalpolitiske prioriteringer. Borgerne skal have mulighed for at se, hvilken ældrepleje de kan forvente.
– Det er tydeligt, at ældrerådene ikke er parate til at opgive kvalitetsstandarderne, men dermed ikke sagt, at de skal fastholdes i deres nuværende form. Kvalitetsstandarderne kan sagtens gøres mindre detaljerede og nemmere at forstå for borgerne. Det centrale er, at der er åbenhed om de politiske prioriteringer og borgerne kan se, hvad de kan forvente af hjælp, slutter Inger Møller Nielsen.
Mange andre udfordringer og løsninger blev drøftet på de tre dialogmøder. Danske Ældreråd tager alle relevante budskaber med i det videre arbejde.
Danske Ældreråd skal rådgive regeringen om ny ældrelov
Regeringen har nedsat rådgivende panel og tre ekspertgrupper, som skal sikre, at praktiske løsninger fra dagligdagen i ældreplejen inddrages i arbejdet med en kommende ældrelov.
Danske Ældreråd er repræsenteret i det rådgivende panel og i to af de tre ekspertgrupper. Det drejer sig om henholdsvis en ekspertgruppe, der skal arbejde med valgfrihed og selvbestemmelse samt en ekspertgruppe, der skal arbejde med værdighed og retssikkerhed.
Danske Ældreråds medlemmer er:
Det rådgivende panel:
- Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd
Ekspertgruppe 1: Værdighed og retssikkerhed
- Marianne Lundsgaard, seniorkonsulent, Danske Ældreråd
Ekspertgruppe 3: Valgfrihed og selvbestemmelse
- Trine Toftgaard Lund, direktør, Danske Ældreråd
Download her en samlet oversigt over medlemmerne af det rådgivende panel og de tre ekspertgrupper.