Budgetforhandlingerne i kommunerne er overstået. I nogle kommuner har ældrerådene armene over hovedet –  i andre har man kæmpet mod forringelser på ældreområdet. Læs her, hvordan fem af landets ældreråd har oplevet de netop overstående budgetforhandlinger.

Da regeringen i maj fik vedtaget sin udligningsreform fik Hjørring Kommune et permanent indtægtsløft på 30 millioner kroner. For Hjørring Kommune betyder det, at toppen er taget af de økonomiske og primært demografisk betingede udfordringer, de står med. På ældreområdet er der tilført seks millioner kroner.

– Vi er tilfredse med, at Hjørring Kommune afsætter flere midler til at dække den demografiske udvikling efter nøjagtige tal, som bliver trykprøvet og reguleret hvert år, siger Kirsten Holst, der er formand for Ældrerådet i Hjørring Kommune.

– Samtidig glæder vi os over, at klippekortsordningen, som Hjørring Kommune afskaffede i 2018, er genindført og der er sat penge af til et nyt plejecenter. Alt i alt vurderer vi på baggrund af genindførelsen af klippekortsordningen, at ældreområdet har fået et løft. Der er ikke tale om et stort løft, men det er en god begyndelse, påpeger hun.

Det er ifølge Kirsten Holst dog ikke udligningsreformen alene, der har forhindret serviceforringelser og givet plads til et lille løft.

– Udligningsreformen har givet et godt bidrag, men har ikke dækket den demografiske udvikling på ældreområdet. Politikerne har heldigvis prioriteret ældreområdet, så der ikke kommer serviceforringelser i 2021, med et mindre løft i form af genindførelsen af klippekortsordningen.

Hjørring Kommune har afsat 1,5 millioner kroner til klippekortsordningen i 2021, og beløbet stiger til 3 millioner kroner i 2022.

Klippekortsordningen udvides
Også i Sønderborg Kommune har man haft fokus på, at sikre et økonomisk grundlag for at opretholde det fastsatte serviceniveau trods et stigende antal ældre med plejebehov. På ældreområdet er der således tilført cirka 9 millioner kroner til en demografipulje.

Klippekortsordningen til de svageste i eget hjem er desuden udvidet fra 30 minutter til 45 minutter ekstra hjælp om ugen, og prisen for ophold på korttidspladser er nedsat fra 133 kroner til 107 kroner.

De ekstra penge skal blandt andet findes ved effektiviseringer. Ledelsen for hjemmeplejen og sygeplejen lægges sammen. Desuden vil der blive sammenlagt administrationsopgaver, så der bliver bedre samarbejde ved ens opgaver i de forskellige områder. Der vil yderligere blive iværksat en analyse af kørslen i hjemmeplejen.

– Vi ser positive takter på ældreområdet i det nye budget. Men er også meget opmærksomme på, at de penge, der spares ved effektiviseringer, skal blive på ældreområdet, siger Karin Dalager, formand, Ældrerådet i Sønderborg Kommune.

Muligheden for selvbestemmelse spares væk
I Lemvig Kommune ser billedet helt anderledes ud. Formanden for Ældrerådet Bodil Bang Carstensen fortæller, at den nye tilskuds- og udligningsmodel ikke tilgodeser de udfordringer, som Lemvig Kommune står med og samlet set betyder det et underskud på 47 millioner kroner i 2021.

– Underskuddet har resulteret i, at ældreområdet, som de øvrige områder i kommunen, har måttet finde store besparelser.

– Det første udspil til besparelser var helt uspiselige for Ældrerådet, da nogle af besparelserne omhandlede kerneydelserne for hele ældreplejen. For eksempel besparelser på personlig pleje, rengøring og besparelser på plejecentrene, fortæller Bodil Bang Carstensen.

Resultatet af budgetforliget er, at man har fjernet de tilbud, der har givet svækkede ældre lidt ekstra kolorit på tilværelsen. klippekortsordningen og projektet ”Godt Hverdagsliv”, der giver mulighed for at tage svækkede ældre med ud på oplevelser, er således sparet væk.

– Stjernestunderne, som de svageste ældre og deres pårørende har nydt godt af, er forsvundet, og dermed er mulighederne for selvbestemmelse og lidt initiativ i hverdagen taget bort.

– Desuden er demenskoordinatorindsatsen blevet reduceret med cirka en tredjedel, hvilket vil forringe indsatsen i et arbejde, som Lemvig kommune ellers har haft stor fokus på, og som de hjemmeboende syge og deres pårørende og de øvrige plejecentre har haft stor glæde af. Alt i alt er resultatet af budgetforliget desværre blevet et forringet serviceniveau, siger Bodil Bang Carstensen.

Ingen ekstra penge til de mest pressede områder
I Lyngby-Taarbæk Kommune oplever Seniorrådet ligeledes serviceforringelser på ældreområdet. Formand for Seniorrådet Jørn Gettermann fortæller, at der over de seneste tre år er tilført ekstra midler til nogle områder, men samlet set overstiger besparelserne langt disse ekstra midler.

Desuden undrer han sig over, at ingen af de ekstra midler har været målrettet de mest trængende og pressede områder i ældreplejen. I stedet er midlerne gået til en ældreuge, ledelse, et forprojekt til nyt plejecenter, konsulentrapporter og analyser.

– Ældreområdet har over de seneste år været underlagt effektivisering, og man har på forhånd taget effektiviseringsgevinsten hjem uden at afsætte tilstrækkelige midler til at sikre og støtte omstillingen og forandringen i organisationen. Hjemmeplejen og plejecentre er derfor meget hårdt pressede, og desværre gør prioriteringerne i budgettet for 2021 ikke situationen bedre, siger Jørn Gettermann.

Han vurderer, at besparelser på de enkelte områder kan påvirke hele kulturen på ældreområdet negativt.

– Så længe man via budgettet sender signaler om, at ældreområdet er knap så vigtigt som andre områder, er man med til at påvirke kulturen på ældrecentre og i hjemmeplejen i negativ retning. Blandt andet er man med til at skabe en situation, hvor det er svært at rekruttere og fastholde de gode medarbejdere. Forandring starter altid i toppen af organisationen. Det glemmer mange politikere desværre, lyder det fra Jørn Gettermann.

Fik stoppet planlagte besparelser
I Furesø Kommune lagde et flertal i byrådet inden budgetforhandlingerne op til store besparelser på ældreområdet. Blandt andet stod kommunens to aktivitetscentre til at få skåret kraftigt i budgetterne, ligesom klippekortsordningen for plejehjemsbeboerne stod til at blive fjernet.

Flere af de planlagte besparelser baserede sig på en formodning om, at frivillige ville kunne påtage sig en række opgaver omkring de ældre borgere, der ikke havde med den personlige pleje at gøre. Det blev begrundet med, at fordi der er mobiliseret mere frivillig arbejdskraft under coronakrisen, vil flere frivillige også i fremtiden byde ind med hjælp.

Det fik Seniorrådet på barrikaderne.

– Vi skrev læserbreve, indrykkede en annonce med vores modargumenter, var aktive på Facebook og holdt møder med alle ældreordførerne og med sundheds- og socialudvalget, ligesom vi invitererede borgmesteren og kommunaldirektøren til et møde, hvor vi fortalte om vores bekymringer og stillede mange spørgsmål, fortæller Hans Holm, formand, Seniorrådet i Furesø Kommune.

Nogle af de ting, Seniorrådet spurgte ind til, var, hvad kommunen konkret mener, når den for eksempel taler om synergibesparelser, og hvordan den konkret forestiller sig, at frivillige skal påtage sig flere opgaver.

–  Vi udfordrede blandt andet kommunen på, om man kan bruge gode erfaringer med frivillig arbejdskraft under corona-krisen som argument for besparelser.

– Vi påpegede, at Covid-19-situationen har kaldt på mange menneskers gode vilje, men man kan ikke forvente, at velviljen fortsætter uendeligt. Frivillige er netop frivillige, der yder en indsats, når de har lyst og kan. De kan ikke erstatte en fagpersons indsats. Hvis de frivillige oplever, at kommunen bruger deres store indsats som begrundelse for besparelser, trækker mange sig, siger Hans Holm.

I sidste ende vandt de gode argumenter.

– Alle væsentlige besparelser på ældreområdet er rullet tilbage, og det er endt med et budget for 2021, hvor der i stedet for besparelser er afsat tre millioner kroner ekstra til ældreområdet. Det er vi tilfredse med. Vi er også glade for at have fået at vide, at kommunen har sat pris på den dialog, de har haft med Seniorrådet, og at dialogen har åbnet deres øjne for en række ting, lyder det fra Hans Holm.