I en ny rundspørge fra Danske Ældreråd vurderer flertallet af de kommunale ældreråd, at der i 2022 ikke er sket forbedringer af kvaliteten i ældreplejen i deres kommune. Det er især medarbejdermangel og økonomi, der bremser udviklingen, forklarer ældrerådene i rundspørgen, hvor flere ældreråd samtidig udtrykker forsigtig optimisme for fremtiden.

I rundspørgen er landets ældreråd blevet bedt om at vurdere, om der i løbet af det seneste år er sket forbedringer, forringelser eller der er status quo i kvaliteten i den hjælp, der gives til ældre, der henholdsvis bor i eget hjem eller på plejehjem. 61 ældreråd har givet deres vurdering.

I 52 procent af kommunerne vurderer ældrerådet, at kvaliteten af hjemmehjælpen er uændret i 2022. 28 procent oplever, at kvaliteten af hjemmehjælpen er blevet forringet. Og 13 procent oplever, at kvaliteten er forbedret.

Når det gælden kvaliteten af den hjælp og pleje, der gives til beboere på plejehjem, fortæller ældreråd i 62 procent af kommunerne, at kvaliteten er uændret. 21 procent af kommunerne, at kvaliteten er forringet det seneste år. Og i 13 procent af kommunerne vurderer ældrerådet, at der er sket kvalitetsforbedringer.

– I de seneste år er der blevet talt meget om, at ældreområdet skal nytænkes og udvikles, men vi venter fortsat på at se kvalitetsforbedringerne. Det er kun i ganske få kommuner, at kvaliteten i såvel hjemmeplejen som på plejehjem ser ud til at være blevet forbedret, fortæller Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.

Medarbejdermangel og økonomi bremser kvalitetsforbedringer
I rundspørgen peger flere ældreråd på rekrutteringsudfordringer og dårlig økonomi som de primære årsager til, at der ikke sker en udvikling på ældreområdet.

– Selvom vi endnu har til gode at se kvalitetsforbedringer, så oplever vi, at mange kommuner gerne vil udvikle ældreplejen. Kommunerne er dog økonomisk pressede og har svært ved at finde de nødvendige medarbejdere til området. Det er udfordringer, kommunerne ikke kan løse alene, men også kalder på nationale tiltag, siger Inger Møller Nielsen.

Forsigtig optimisme
Men måske er der håb forude. 40 procent af ældrerådene fortæller, at de forventer, at ældreplejen i deres kommune bliver forbedret i 2023. En forventning, der blandt andet bunder i, at en del kommuner laver forsøg med selvstyrende teams, hvor medarbejdere og den enkelte ældre har større frihed til selv at bestemme, hvilken hjælp der er brug for på dagen.

– Jeg tror, at mange har en forventning om, at den nytænkning af ældreplejen, som en stor del af kommunerne er gået i gang med, vil brede sig og få de ønskede effekter. Ældrerådene fortæller i rundspørgen, at de særligt har forventninger til, at brugen af mindre selvstyrende teams vil kunne gøre en positiv forskel, lyder det fra Inger Møller Nielsen.

Hun peger samtidig på, at partierne i Folketinget har skruet op for forventningerne til, at der vil bliver gjort noget ved de store problemer, som ældreområdet slås med.

– Både den tidligere og nye regering har lovet, at den vil gøre noget ved medarbejdermanglen, at der skal fremlægges ny ældrelov, der skal skabe bedre rammer for livsgælde og tid til nærvær og omsorg. Det finder vi positivt. For uden konkrete nationale initiativer, vil ældreområdets problemer kun vokse sig større, slutter Inger Møller Nielsen.

Ifølge rundspørgen forventer 40 procent af ældrerådene, at ældreplejen i deres kommune bliver forbedret i 2023, mens 30 procenter forventer, at der hverken vil ske forbedringer eller forringelser. Andre 30 procent af ældrerådene forventer, at ældreplejen vil blive forringet i 2023.

Frivillige er blevet en nødvendighed

Et af de steder, hvor Ældrerådet har oplevet forringelser, er i Lemvig Kommune. Her fortæller Ældrerådets formand Bodil Bang Carstensen, at besparelser og medarbejdermangel gør, at de frivillige spiller en stadig større rolle på plejehjem i forhold til at give ældre socialt samvær og nærvær.

– De frivillige er gået hen og blevet en nødvendighed. For godt nok oplever vi, at plejehjemsboerne får den nødvendig pleje, men den sociale nærhed og omsorg er ofte noget de frivillige står for. Vi har for eksempel frivillige, der kører de ældre på busudflugter og frivillige, der kommer og spiller og synger sammen med beboerne. Ja, de frivillige er så at sige nødvendige for, at ældre der ikke selv kan, kan få vendt blad i sangbogen, fortæller Bodil Bang Carstensen.

Hun peger på, at en af årsagerne til, at frivillige løfter flere opgaver, er at kommunen blandt andet har sparet den såkaldte klippekortsordning væk. Klippekortsordningen gav tidligere beboerne mulighed for at få en halv times ekstra hjælp om ugen til aktiviteter efter eget valg.

Også hjemmeplejen i kommunen har udfordringer. Her betyder rekrutteringsproblemer og personalemangel, at der er mange ufaglærte og vikarer.

– De ældre og deres pårørende oplever, at der kommer mange forskellige medarbejdere i deres hjem. Og ofte er det vikarer eller ufaglærte, der mangler viden om den enkelte ældre og måske heller ikke er blevet godt nok oplært. Det gør det svært for pårørende og personen, der modtager hjælp at følge med, fortæller Bodil Bang Carstensen.

På trods af udfordringerne forventer Ældrerådet i Lemvig Kommune, at der vil ske forbedringer i 2023. Forventningen er, at mindre, faste teams vil give bedre mulighed for at sætte den enkelte ældres ønsker og behov i centrum.

– Vi er optimistiske, fordi vi tror, at det at Lemvig er begyndt at organisere dele af hjemmeplejen i mindre faste teams vil give medarbejdere større kendskab til de enkelte ældre og mulighed for at inddrage deres pårørende. Men vi tror også, at organiseringen i mindre teams kan være med til, at faget bliver mere attraktivt, siger Bodil Bang Carstensen, der understreger, at der er brug for yderligere tiltag for at få flere til at vælge en karriere i ældreplejen:

– Jeg tror alle kommuner forsøger at forbedre arbejdsmiljøet i ældreplejen. Men skal faget gøres mere attraktivt handler det blandt andet også om højere løn og andre indsatser, som er nationale og ikke kommunale.

Selvstyrende teams hjælper ældre med at finde vej ud af ensomhed

Et af de ældreråd, der oplever, at kvaliteten i hjemmeplejen rent faktisk er forbedret i 2022 finder man i Favrskov Kommune. Her peger Ældrerådets formand Erik Bertelsen på, at forsøg med faste selvstyrende teams, har vist så gode takter, at det er forventningen, at der vil ske yderligere forbedringer, når forsøget i 2023 bliver udbredt i hele kommunen.

– Den nye organisering har gjort, at der er blevet bedre plads til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed, ligesom borgerne oplever at få større indflydelse på hvilken hjælp, der skal gives. Blandt andet er visitationen af borgeren flyttet tættere på borgeren, lyder det fra Erik Bertelsen.

Men det er også i forhold til at bekæmpe ensomhed, at de selvstyrende teams gør en positiv forskel.

– Når der kommer de samme medarbejdere i den ældre borgeres hjem, er det nemmere at have fokus på om borgeren kæmper med ensomhed. Det er skrevet i opgavebeskrivelsen for de selvstyrende teams, at de skal opspore ensomme ældre, og samarbejde med frivillige om at gøre noget ved ensomhed. Det handler om at hjælpe borgere med at gøre brug af frivillige tilbud og få aktiveret deres netværk, fortæller Erik Bertelsen.