Regioner og kommuner udformer sundhedsaftaler for 2023-2027. Læs her hvordan man som ældreråd kan søge indflydelse på aftalerne.

Der er rigtig meget fokus på sundhedsområdet i denne tid. I efterårets valgkamp var sundhed, det emne flest vælgere prioriterede højt, samtidig med at medierne flyder over med historier om pres på sundhedsvæsenet, personalemangel med mere.

I 2022 blev der derudover både indgået en bred sundhedsaftale mellem en lang række af Folketingets partier, og der blev vedtaget en lovændring, der har indført sundhedsklynger på tværs af landet.

Det nære sundhedsvæsen
Som ældreråd er I sandsynligvis meget optagede af det såkaldt nære sundhedsvæsen – de sundhedsopgaver der løses tæt på eller i borgerens hjem – ofte af kommunen eller i samspil mellem kommunen og sygehus eller egen læge.

En af de måder, hvorpå kommuner, regioner og almen praksis sætter retning for udvikling af sundhedsvæsenet i regionen er i sundhedsaftalerne.

Sundhedsaftalen er en aftale, som indgås mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, hvori der fastsættes rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne. Der indgås én aftale i hver region.

Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage til sammenhæng og koordinering af de forløb, der går på tværs af regioner og kommuner, med fokus på kvalitet, effekt og patienttilfredshed.

Der udarbejdes en sundhedsaftale i hver valgperiode og alle sundhedsaftaler skal være indsendt senest 1. juli 2023.

Sundhedsklyngerne
I forbindelse med indførelsen af Sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsklynger i 2022 er ansvaret for at udarbejde sundhedsaftalerne overgået til Sundhedssamarbejdsudvalget i hver region.

Det politiske niveau i klyngerne skal inddrages i arbejdet og have mulighed for at komme med input til sundhedsaftalen, ligesom patientinddragelsesudvalget (hvortil regionsældrerådet udpeger én repræsentant) skal have mulighed for at komme med forslag og forventninger.

Det politiske niveau i sundhedsklyngerne har ansvaret for at implementere sundhedsaftalen lokalt. En gang om året skal Sundhedssamarbejdsudvalget i samarbejde med klyngerne følge op på implementeringen af sundhedsaftalerne.

Danske Ældreråd har i et tidligere nyhedsbrev beskrevet, hvordan ældrerådene kan arbejde for at få indflydelse i sundhedsklyngerne (link), og udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler vil være en oplagt opgave at samarbejde med det politiske niveau i klyngen om. Det er for eksempel oplagt, at ældrerådene klyngevis drøfter sundhedsaftalen, og hvilke input de enkelte ældreråd har til den.

Følg implementeringen
Derudover er det oplagt for ældrerådene at følge udviklingen i implementeringen af sundhedsaftalerne og være opmærksom på de årlige evalueringer af sundhedsaftalen lokalt med henblik på at kunne belyse eller nuancere implementeringen af initiativerne.

Sundhedsaftalerne kommer også i høring hos kommuner og øvrige aktører forud for deres endelige godkendelse. Hver enkelt kommunalbestyrelse skal ligesom regionsrådet godkende sundhedsaftalen. Her er det muligt for det enkelte ældreråd at komme med høringssvar eller være i dialog med sin egen kommune. Høringsprocessen kommer forventeligt for alle 5 regioner til at foregå i 1. eller 2. kvartal 2023.

Danske Ældreråd har tre forslag til indsatsområder i sundhedsaftalerne

1. Sundhedsaftaler skal være forpligtende og konkrete
Selvom alle sundhedsaftaler skal leve op til Sundhedsstyrelsens kriterier, er der store forskelle på deres indhold og deres ambitionsniveau. Flere af de nuværende sundhedsaftaler er præget af høje ambitioner, men ukonkrete mål og derved lav forpligtelse for parterne.

2. Overgangen mellem sygehus og kommune skal sikres
Udskrivelsen fra sygehus er særligt for ældre mennesker en kritisk del i deres forløb. Det kan for eksempel skyldes, at patient og pårørende bliver utrygge ved uvisheden om, hvad der skal ske, når de udskrives, og om de kan være i deres eget hjem. Det kan skyldes, at patienter og pårørende oplever, at relevant information går tabt mellem sektorer, eller at patientens tilstand ændrer sig efter udskrivelsen, så han eller hun alligevel ikke er så stabil som antaget.

Danske Ældreråd mener, at det er helt centralt, at sundhedsaftalerne sætter fokus på denne overgang og har en særlig opmærksomhed på ældre patienter i den forbindelse.

3. Der skal fokus på forebyggelse
Stadig flere ældre får konstateret kroniske sygdomme – dertil kommer, at mange lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. En stor del af sygdommene kan forebygges, hvis der bliver sat ind i tide.

Der er samtidig stor ulighed i sundhed. Kronisk sygdom forekommer oftere hos mennesker med lav socioøkonomisk status, og vi ved også, at netop denne gruppe har dårligere effekt af sundhedssystemets ydelser. De har brug for en særlig indsats.

Danske Ældreråd mener, at sundhedsaftalerne skal beskrive, hvordan regioner og kommuner samarbejder bredt om forebyggelse for at indfri det nationale mål for sundhedsvæsenet om flere sunde leveår. Dette indebærer forpligtende aftaler om, hvilke forpligtelser henholdsvis region, kommune og almen praksis har. Der er brug for et paradigmeskifte til mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. En tilgang, der handler om, at sundhed er meget mere end fravær af sygdom.

Du kan læse mere om, hvordan man kan arbejde med sundhedsaftalerne i denne nye publikation fra Danske Ældreråd.

Hent publikationen på Danske Ældreråds medlemsområde (kræver login)