Fastlæggelse af valgformen
En vigtig opgave er at fastsætte valgformen: Skal valget afvikles som fremmødevalg, digitalt valg, brevvalg, eller skal der anvendes flere valgformer? Skal valget afholdes samme dag som valg til kommunalbestyrelsen? Det er spørgsmål, som ældrerådet skal afklare med kommunalbestyrelsen. 

Her er det vigtigt, at tage i betragtning, at fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalg giver en markant højere valgdeltagelse end både brevvalg og digitalt valg.

De kommuner, der senest afholdt ældrerådsvalget som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalg havde en gennemsnitlig stemmeprocent på 63,8 procent. De kommuner, der afholdt valget som brevvalg eller digitalt valg, havde en gennemsnitlig stemmeprocent på henholdsvis 43,7 og 31,8. Det viser en undersøgelse af seneste ældrerådsvalg i samtlige 98 kommuner. 

Det er dog i sidste ende altid kommunalbestyrelsen, der bestemmer valgform og dato.

Værktøjer og baggrundsmateriale:

• Retssikkerhedslovens bestemmelser vedr. ældreråd
• Vejledning vedrørende valg til ældreråd
• Økonomi og valgformer
• Undersøgelse gennemført af Danske Ældreråd Fremmødevalg giver høj stemmeprocent til ældrerådsvalg
• Danske Ældreråds håndbog om ældrerådsarbejde
• Eksempel på valgregler i en kommune (Mariagerfjord Kommune)
• Præsentationer fra Danske Ældreråds temadage 2020 om ældrerådsvalg
• KMD: Stor økonomisk fordel ved ældrerådsvalg samme dag som kommunalvalg
• Faglige Seniorer, Danske Seniorer og Danske Ældreråd i fælles henvendelse til ministre om fremmefremmødevalg

Synlighed omkring valget
Ansvaret for at skabe opmærksomhed om ældrerådets arbejde, skaffe kandidater og vælgere tilfalder hele ældrerådet i samarbejde med kommunalbestyrelsen – og ikke blot de rådsmedlemmer, der udgør eller sidder i valgbestyrelsen.

For det enkelte ældreråd er det vigtigt at få så høj en stemmeprocent som muligt. En høj stemmeprocent vidner om interesse og opbakning til rådet fra ældrebefolkningen. Gennem rådet får kommunalbestyrelsen kvalificeret deres beslutningsgrundlag og forvaltningen får god viden om, hvilken virkning de kommunale initiativer har for ældre borgeres livsbetingelser. Flere borgere føler sig hørt og inddraget, når de folkevalgte ældreråd tages med på råd. Det styrker lokaldemokratiet.

At ældrerådene er synlige for ældrebefolkningen og fortæller om deres arbejde, er derfor alfa og omega. Det er et kontinuerligt arbejde, som blandt andet gøres via lokalpresse, borgermøder eller hilse-på arrangementer.

Værktøjer og baggrundsstof:

• Inspirationspapir til forberedelse af ældrerådsvalg

Beslutning om nedsættelse af valgbestyrelse
Det er en god idé, at påbegynde valgforberedelserne i god tid inden valghandlingen.

Rådets vedtægter angiver rammerne for ældrerådsvalget – blandt andet om der skal nedsættes en valgbestyrelse, og hvordan denne skal sammensættes. Ofte består valgbestyrelsen af et miks af rådsmedlemmer, forvaltningsmedarbejdere og evt. politikere.

Valgbestyrelsen udarbejder en tidsplan med opgaver, og hvem der er ansvarlige for, at den enkelte opgave løses. Valgbestyrelsens opgaver spænder over at fastsætte og annoncere valgdato/- periode, udarbejde og holde budget, afgøre tvivl og tvist, lede valget og stå for praktiske forberedelser f.eks. udsendelse af valgkort/stemmesedler.

Valgbestyrelsen er desuden ofte tovholder på annoncering og skriftligt valgmateriale samt ansvarlige for valgtilforordnede og valgstyrere. Det anbefales, at ældrerådet op til valget arrangerer møder og udarbejder valgmateriale med information om rådets arbejde, valgets gennemførelse og præsentation af kandidaterne.

Kandidater
Det er et fælles ansvar for kommunalbestyrelse og ældreråd at skaffe tilstrækkeligt mange kandidater, så valget ikke bliver aflyst. For at ældrerådet får det stærkeste mandat, er et kampvalg langt at foretrække, selvom lovgivningen giver mulighed for at afholde fredsvalg.

Orienteringsmøder
Orienteringsmøder op til valget bør rettes mod såvel vælgere som potentielle kandidater til ældrerådet. På møderne kan rådsmedlemmerne forklare, hvad opgaven indebærer, hvad rammerne er og hvor mange ressourcer, man som ældrerådsmedlem skal forvente at bruge. Oplagte emner på sådanne møder er lovgivning om ældreråd, ældrerådets arbejdsform, arbejdsopgaver og arbejdsbyrde, det hidtidige rådsresultater og indflydelse, valgperiodens længde og økonomiske forhold samt personlige kompetencer – der forventes aktiv deltagelse og engagement.

Orienteringen om ældrerådsvalg kan med fordel være en del af et større møde, som handler om aktuelle emner inden for ældreområdet.

Borgere, der overvejer at opstille til ældrerådet, kan ved samme lejlighed få svar på specifikke spørgsmål i direkte samtale med et rådsmedlem.

Værktøjer og baggrundsstof:

• Skabelon til præsentation af ældrerådsvalg (kan bruges på for eksempel borgermøder)
• Undersøgelse og cases, der beskriver ældrerådenes arbejdsbetingelser, samarbejde med kommunen og eksterne relationer.