Personer med kronisk sygdom, som ikke har pårørende, bliver oftere indlagt og kommer sjældnere til kontrol, viser analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Danske Ældreråd har fire forslag til, hvordan ældreråd kan arbejde med problematikken.
Antallet af mennesker med kronisk sygdom har i mange år været stigende. Siden 2005 er der sket en fordobling i antallet af kronisk syge ældre.
Blandt de 80+ årige har cirka hver anden en kronisk sygdom, mens det for de 67-79-årige drejer sig om godt hver tredje. Stigningen skyldes ikke mindst, at flere ældre lever længere med deres kroniske sygdom.
Godt hver tredje 80+årig med kronisk sygdomme har ingen pårørende, mens det for de 67-79 årige er knap hver fjerde.
Den nye analyse fra Momentums viser, at der er et stort behov for større fokus på den store gruppe af kronisk syge uden pårørende.
Indlægges oftere og kommer sjældnere til kontrol
Som kroniker skal man ofte til planlagt ambulant behandling. Analysen viser, at kronisk syge uden pårørende sjældnere har planlagt ambulant kontakt (for eksempel kontrol eller behandling) sammenlignet med kronisk syge med pårørende.
I løbet af 2021 havde 70 procent af de kronisk syge over 80 år planlagte ambulante hospitalsbesøg, når de havde en samboende partner og eventuelt voksne børn, mens det kun gjaldt 50 procent af de kronisk syge, som var enlige og uden børn.
Et sådant mønster kan starte en spiral, der med tiden fører til flere indlæggelser og øget sygdom.
Endvidere viser analysen, at blandt de 80+ årige uden pårørende var 34 procent indlagt i løbet af 2021, mens 30 procent af de der boede sammen med en pårørende, var indlagt.
Behov for større fokus på kronisk syge uden pårørende
Kronisk syge ældre kan betegnes som ældre i sårbare positioner, og her er det ofte pårørende, der hjælper med at navigere i sundhedssystemet.
Flere har gennem mange år påpeget den store rolle pårørende spiller for svækkede og sårbare ældre – både for ældre i eget hjem og på plejehjem. De skaber tryghed og hjælper både praktisk og med at finde vej gennem systemet.
Den nye viden, analysen frembringer, peger imidlertid på, at der er et stort behov for at tage hånd om ældre uden nære pårørende. Ikke mindst for at forebygge indlæggelser og for at sikre, at disse ældre kommer til planlagte ambulante kontroller og behandlinger. Både for de ældres skyld og for samfundsøkonomien.
Fire forslag til, hvordan ældreråd kan arbejde med problematikken
- Spørg i forvaltningen, hvordan kommunen specifikt fokuserer på ældre borgere uden nære pårørende, og hvem de er. Kan der gøres mere for at systematisk identificere disse ældre?
- Diskuter i rådet, hvilke indsatser og organisationer I kender i kommunen, der støtter ældre borgere uden nære pårørende eller relationer.
- Spørg de medarbejdere, der foretager forebyggende hjemmebesøg, hvor stor en andel af de besøgte personer der er ældre uden nære pårørende.
- Inviter til et borgermøde, hvor I diskuterer, hvem der er “fortalere” for ældre uden nære pårørende, og hvordan ældre uden pårørende bedre kan sikres lige vilkår med dem, der har “stærke” pårørende.