Danske Ældreråd anerkender de gode takter i regeringens udspil til ny sundhedsreform, men ser behov for yderligere konkretisering af initiativerne og appellerer til, at den endelige reform bliver præget af en mere sammenhængende og forpligtende indsats end udspillet lægger op til.
Regeringen lancerede onsdag deres bud på en ny sundhedsreform. Hovedtrækkene i reformen er:
- Ny retning for forebyggelse.
- Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen
- Tid til den enkelte patient
Følgende initiativer er værd at fremhæve:
Forebyggelse
Regeringen signalerer med reformen et paradigmeskifte på forebyggelsesområdet, hvor fokus i høj grad er på børn og unge. Blandt andet med forslag om at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år og partnerskaber, der skal få flere børn og unge til at være fysisk aktive.
Danske Ældreråd opfordrer til at tænke forebyggelsesområdet bredere. Vi mener, at der brug for en folkesundhedslov, der skal sikre at sundhedsfremme og forebyggelse bliver prioriterede opgaver bredt i hele samfundet. Der er stor ulighed i sundhed i Danmark og også de ældre aldersgrupper har behov for nationale initiativer, der aktivt fremmer et godt og sundt liv.
Ensartede kvalitetskrav
Danske Ældreråd har længe efterspurgt mere ensartede kvalitetskrav i det nære sundhedsvæsen og derfor er vi glade for, at regeringen lægger op til en national kvalitetsplan for mennesker med kroniske sygdomme.
Det er afgørende at en kommende kvalitetsplan bliver bindende for kommunerne, så det ikke skal være postnummeret der afgør om en patient kan få den behandling og støtte der er nødvendig for at leve et godt liv.
Regeringen vil også med sit udspil styrke lægedækningen og sikre, at alle danskere kan have en fast læge. Det er dog helt afgørende, at en endelig reform i langt højere grad end der er lagt op til i det nuværende udspil, sikrer et tættere og forpligtende samarbejde mellem almen praksis, region og kommune. Det er nødvendigt for at den enkelte borger reelt kommer til at opleve mere sammenhæng i sit forløb.
Reformen vil også udmønte sig i konkrete krav og anbefalinger til de kommunale akutfunktioner. Et centralt aspekt her er de 3.500 midlertidige pladser i kommunerne. De bruges en stor dels vedkommende til at pleje patienter, der er udskrives fra sygehus, men som har pleje eller træningsbehov, der gør, at de ikke kan være i deres eget hjem. Disse pladser er i dag frivillige for kommunerne at etablere. Og der findes ingen standardiserede krav til kompetencer og indsatser, når borgeren er på en midlertidig plads. Det skal reformen rette op på!