Det er overordnet positivt, at den nye regering i sit regeringsgrundlag vil sætte ind over for personalemanglen og udvikle ældreplejen med afsæt i det gode forarbejde, som allerede ligger. Men der er også udfordringer, vurderer Danske Ældreråd.
Den nye regering med Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne skriver i sit regeringsgrundlag, at ”den vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”. Arbejdet vil regeringen starte på ældreområdet, hvor den vil fremlægge forslag til ny ældrelov, der skaber bedre rammer for livsglæde og tid til nærvær og omsorg.
– Vi finder det meget positivt, at regeringen vil udvikle ældreplejen med afsæt i det gode forarbejde til ældrelov, som allerede ligger, og med det formål at give den ældre reel selvbestemmelse. Der er et stort behov for at give den enkelte ældre og medarbejder mulighed for at bestemme, hvilken hjælp der er behov for på dagen, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Hun hæfter sig også ved, at regeringen vil arbejde for, at plejehjem skal være mere et hjem end en institution, og at der lægges op til, at der skal åbnes brugerbestyrelser og lignende, således at aktører fra civilsamfundet får nye muligheder for at bidrage.
– Danske Ældreråd kan kun bakke op om, at der etableres et forum for inddragelse på alle landets plejehjem. Vi er overbeviste om, at det kan være en vigtig støtte for ledelsen i udviklingen af plejehjemmene, fortæller Inger Møller Nielsen.
Regeringsgrundlaget har også fokus på rekrutteringsudfordringerne. Her vil regeringen blandt andet afsætte en ekstraordinær ramme til løn og ansættelsesvilkår i den offentlige velfærd.
– Det er glædeligt, at regeringen gør noget ved de massive rekrutteringsudfordringer, som ældreplejen står med. Det haster, så derfor er der behov for at få sat flere løsninger i spil, lyder det fra Inger Møller Nielsen.
Endeligt er det for Danske Ældreråd helt afgørende, at regeringen fortsat vil lade pengene følge med, når der kommer flere børn og ældre i de kommende år.
Udfordringerne
Selvom Danske Ældreråd overordnet er positive over for det nye regeringsgrundlag, er der også udfordringer.
– Danske Ældreråd er glade for ambitionerne om at give større frihed til den enkelte borger og medarbejder til at tilrettelægge pleje og omsorg på den mest meningsfulde måde. Vi er dog samtidig bekymrede for at ældreområdet reduceres til at handle om pleje og omsorg, da ældreområdet er langt bredere og mere komplekst end det, siger Inger Møller Nielsen.
Først og fremmest har mange ældre én og ofte flere, konkurrerende sygdomme og har brug for sundhedsfaglig behandling og sammenhæng i deres forløb.
Hun giver som eksempel, at der i regeringsgrundlaget ikke står noget om kobling mellem ældre- og sundhedsområdet.
– Her savner vi en klar anbefaling om at samle personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering i én lovgivning. Der er betydeligt overlap mellem de forskellige ydelser, men i dag er ydelserne spredt på tværs af servicelov og sundhedslov, og det udgør en barriere for helhedstænkning og fleksibel opgavevaretagelse i ældreplejen, siger Inger Møller Nielsen.
Desuden finder Danske Ældreråd det uheldigt, at man anvender betegnelsen ældrelov.
– I lyset af at både ældre og yngre mennesker har behov for pleje, sygepleje og genoptræning, er det ikke hensigtsmæssigt at pege på alder, eksempelvis folkepensionsalderen, som en afgrænsning i lovgivningen, slutter Inger Møller Nielsen.