Ældreområdet står med nogle enorme udfordringer. Manglen på arbejdskraft er akut, økonomien i kommunerne er presset, og mange ældre oplever ikke at få den hjælp og omsorg, de har behov for.
Den nuværende regering har taget fat på nogle af problemerne. Den har afsat midler med henblik på at dække den demografiske udvikling. Den har afholdt ældretopmøder og haft nedsat panel og ekspertgrupper, der er kommet med løsningsforslag til en ny ældrelov.
Danske Ældreråd mener, at der brug for at sætte en ny retning på ældreområdet. Der er peget på mange rigtige løsninger i forarbejdet til en ny ældrelov, og det haster med at få de løsninger rullet ud i alle landets kommuner. Der er brug for politisk handling.
Danske Ældreråd har derfor en række ønsker til, hvad en kommende regering – uanset farve – bør tage fat på.
Borgerperspektivet skal styrkes
Ny visitationsmodel, nyt perspektiv på retssikkerhed, klare regler for midlertidige pladser, ny tilsynsmodel
Der er brug for et styrket borgerperspektiv i ældreplejen. I stedet for at se ældre som en opgave i form af ydelser og minutter, skal vi se ældre som de mennesker, de er – og lade deres individuelle præferencer og behov være styrende.
Mange kommuner er i gang med at afprøve nye løsninger, men skal vi se de nødvendige forandringer, er der brug for, at Folketinget understøtter udviklingen med nogle konkrete initiativer.
Danske Ældreråd anbefaler:
- At selvbestemmelse, tryghed og kontinuitet bliver bærende værdier i lovgivningen om pleje og omsorg til ældre mennesker.
- At medarbejderne i hjemmeplejen organiseres i mindre selvstyrende team, og at lovgivningen understøtter, at det sker.
- At der defineres en ny visitationsmodel, hvor beslutninger om hjælp sker i dialog mellem den ældre og de medarbejdere, der kommer fast i hjemmet, og der defineres nogle nationale kvalitetsrammer for det.
- At der kommer et nyt perspektiv på retssikkerhed: Vi skal flyttes fokus fra juridisk retssikkerhed med mange skriftlige afgørelser og klagemuligheder til en faglig retssikkerhed, som man kender det fra sundhedsområdet.
- At personlig pleje, sygepleje, genoptræning og rehabilitering samles i én lovgivning.
- At der gøres op med forældede regler om midlertidige pladser: De midlertidige pladser er en vigtig brik i sundhedsvæsenet, og der er brug for klare regler om lægeadgang, medicinadgang og egenbetaling på pladserne.
- At der laves en ny tilsynsmodel: De to statslige tilsyn skal lægges sammen, og der skal laves en national ramme for det kommunale tilsyn og sikres en bedre involvering af borgere og pårørende.
- At der etableres et nationalt organ, der skal understøtte udvikling, afprøvning og udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Først og fremmest for at hæve servicen, men også for at frigøre hænder til den borgernære pleje og omsorg.
Kommunerne skal have økonomi til at sikre en værdig ældrepleje
Den kommunale serviceramme bør hæves
Kommunernes økonomi er udfordret. De penge, der er sat af til at dække det demografiske træk, slår ikke til i en tid, hvor udgifterne stikker af på det specialiserede socialområde, og hvor kommunerne som alle andre rammes af høj inflation og stigende energipriser.
Alt sammen gør, at der er stor risiko for, at mange kommuner kommer til at skære i velfærden på ældreområdet i de kommende års budgetter.
Vi skal sikre, at ældreplejen udvikles, ikke det modsatte. Derfor anbefaler Danske Ældreråd, at den kommunale serviceramme hæves, så kommunerne får mulighed for at bruge flere penge og udvikle velfærden.
Akut mangel på arbejdskraft: Alle løsninger skal i spil
Udenlandsk arbejdskraft, andre faggrupper, styrket faglig ledelse
Mangel på arbejdskraft i ældreplejen er et andet af de store problemer, som en ny regering bør håndtere.
Danske Ældreråd mener, at der er akut brug for en plan, der tænker nyt og ser fordomsfrit på alle mulige løsninger. Blandt andet er der behov for:
- At man åbner for, at andre faggrupper – og ikke nødvendigvis social- og sundhedsfaglige medarbejdere – kan varetage opgaver relateret til praktisk hjælp.
- At man ser fordomsfrit på bedre adgang til udenlandsk arbejdskraft i ældreplejen.
- At der skabes bedre karrieremuligheder for ansatte i ældreplejen.
- At der gøres mere for at fastholde studerende på velfærdsuddannelserne.
- At der sætte ind, så nyuddannede ikke bliver skræmt væk, når de møder virkeligheden i ældreplejen.
- At man skærper indsatsen for at fastholde seniorer, der er ansat i ældreplejen.
- At man styrker – og ikke skærer i – den faglige ledelse i ældreplejen. God ledelse og et godt arbejdsmiljø hænger tæt sammen.
- At ansatte i ældreplejen får større frihed til selv at tilrettelægge arbejdet, så de i højere grad kan bringe deres faglighed i spil.