For øjeblikket behandler partierne i Folketinget et beslutningsforslag fra Venstre, DF, Nye Borgerlige og Liberal Alliance om, at regeringen inden den 1. juli 2021 fremsætter et lovforslag om indførelse af obligatoriske plejehjemsbestyrelser på landets kommunale plejehjem.

Partiernes ønske med beslutningsforslaget er, at plejehjemsbestyrelserne skal sikre bedre inddragelse i hverdagen af beboerne, de pårørende, lokale ildsjæle, kommunale repræsentanter med flere, og at bestyrelserne skal have indsigt i og indflydelse på aktuelle og lokale beslutninger med betydning for hverdagen på plejehjemmene.

– Danske Ældreråd støtter ideen om, at der skal være et forum for dialog på alle plejehjem. Men om det skal være egentlige bestyrelser, og hvordan de skal arbejde, mener vi er for tidligt at lægge sig fast på. Det afgørende for os er, at der er et fast forum for dialog, og at der er mulighed for lokale tilpasninger, fortæller Mogens Rasmussen, formand, Danske Ældreråd.

– Lige nu er der gang i nogle spændende forsøg med plejehjemsbestyrelser i nogle kommuner. Dem skal vi følge og lære af, uddyber Mogens Rasmussen og peger på aktuelle forsøgsprojekter i henholdsvis Brønderslev, Holstebro og Vordingborg Kommune.

De tre projekter er en del af de i alt 31 kommunale forsøgsprojekter, der for nylig er startet med henblik på at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.

Ikke opbakning til forslaget i dets nuværende form
Beslutningsforslaget er efter 1. behandlingen den 22. april sendt i udvalgsbehandling. Det blev under førstebehandlingen klart, at der ikke kan samles flertal for forslaget i dets nuværende form.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) udtalte således i forbindelse af 1. behandlingen, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Dels vil regeringen afvente erfaringerne fra de forsøg, der er igangsat, dels mener regeringen, at forslaget vil kræve en større finansiering end det, der er angivet i forslaget. Ministeren sagde dog samtidig, at hun ”ikke er afvisende over for, at plejehjemsbestyrelser kan være en rigtig løsning”.

Også Enhedslisten og De Radikale gav under 1. behandlingen udtryk for, at de ikke vil stemme for forslaget i dets nuværende form.

Enhedslisten efterlyser finansiering, men er indstillet på at finde en model, som genindfører bruger- og pårørenderådene på plejehjem. Og De Radikale er bekymret for bureaukratiet forbundet med bestyrelser og ønsker, at det skal være frivilligt for kommunerne, om de ønsker at oprette bestyrelser. Endelig gav SF udtryk for, at de slet ikke ser plejehjemsbestyrelser som en del af løsningen i ældreplejen.

Fremtiden for forslaget ser derfor ud til at blive afgjort i udvalgsbehandlingen.

Kan partierne forhandle sig frem til en løsning, er det Danske Ældreråds ønske, at det fremadrettet gøres obligatorisk med et fast forum for dialog på alle plejehjem. Det er også Danske Ældreråd ønske, at der skabes de bedste muligheder for, at disse fora bliver gode sparingspartere for ledelserne på plejehjemmene. Og at de kan være med til at sætte retning og definere, hvad det enkelte plejehjem skal være kendt for.

– Vi mener også, at medlemmer af de lokale ældreråd bør have en naturlig plads i nye dialogfora, ligesom det mange steder vil være relevant med repræsentanter fra det øvrige civilsamfund, fx Røde Kors, menighedsrådet, lokale pensionistforeninger etc., slutter Mogens Rasmussen.

Læs mere om beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside.