Den stigende middellevetid i Danmark er ikke direkte fulgt af en tilsvarende stigning i antallet af gode leveår. Sådan lyder en af konklusionerne i Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der blev offentliggjort for nylig.
Sundhedsprofilen er en tilbagevendende undersøgelse, der giver svar på, hvordan det står til med danskernes sundhed, trivsel og sygelighed.
Sidste gang den nationale sundhedsprofil blev gennemført var i 2017, og nu er Sundhedsstyrelsen igen klar med undersøgelsen på baggrund af svar fra tusindvis af danskere indsamlet 2021 i skyggen af Corona.
Færre gode leveår
Sundhedsprofilen viser i grove træk, at selvom der på en række områder er en positiv udvikling i danskernes sundhedstilstand, så er der også fortsat bekymrende tendenser.
Det gælder ikke mindst i forhold til, at antallet af forventede gode leveår fra at være svagt stigende igen er begyndt at falde.
Det forventede antal gode leveår for en 65-årig mand er således steget svagt fra 8,8 år i 2010 til 9,1 år i 2013 og 9,2 år i 2017. Herefter ses et fald til 8,8 år i 2021.
For en 65-årig kvinde er antal gode leveår steget fra 9,9 år i 2010 til 10,4 år i 2013 og til 10,5 år 2017, hvorefter der ses et fald til 10,1 år.
Danske Ældreråd mener, at tallene understreger, at kommunerne skal være mere end varsomme med at anvende sund aldring som begrundelse for besparelser på ældreområdet.
Mental mistrivsel
Særligt når det kommer til mental trivsel, går udviklingen den forkerte vej med danskernes helbred, viser undersøgelsen.
Vi lever længere, men antallet af år med dårlig mental trivsel er stigende.
For alle aldersgrupper har der været en stigning i antallet af personer, der oplever mental mistrivsel. Værst ser det ud for de yngre kvinder. Men det er slående, at andelen, der oplever dårlig mental trivsel, er faldende med alderen, indtil vi når det 75. år, hvor den mentale mistrivsel igen stiger.
Der er rigtig meget fokus på børn og unges mentale mistrivsel i rapporten, og den indeholder en række anbefalinger til indsatser for at mindske mental mistrivsel blandt yngre.
I Danske Ældreråd er vi helt enige i, at det er en bekymrende og alvorlig udvikling, som der skal handles på. Men vi må have blik for, at rigtig mange ældre mennesker i Danmark også er i mistrivsel.
Dette skal ses i lyset af, andelen af danskere, der har tegn på social isolation, er højest blandt de ældste danskere. Og andelen stiger med alderen fra vi er fyldt 54 år. Det er bekymrende, at vi har en stor gruppe af ældre mennesker, der ikke oplever at være en del af et fællesskab og kunne bidrage aktivt til samfundet.
Flere kronikere
En anden bekymrende tendens er, at andelen med en langvarig/kronisk sygdom stiger.
Andelen stiger med alderen. Det betyder at rigtig mange ældre mennesker – lige omkring halvdelen af alle over 65 – lever med en kronisk sygdom.
Det kan naturligvis have en negativ effekt på livskvaliteten og evnen til at udfolde sit liv. Og det stiller store krav til et sundhedsvæsen, der skal kunne tage hånd om ældre patienter med kroniske og konkurrerende sygdomme og lidelser.
Der er brug for et sundhedsvæsen, som langt bedre end det er tilfældet i dag kan understøtte mestring og sammenhæng i den enkelte borgers forløb. Det kræver blandt andet et stærkt tværsektorielt samarbejde på tværs af kommuner, almen praksis og regioner.
Ulighed i sundhed
En tredje konklusion fra sundhedsprofilen er, at vi fortsat har markant ulighed i sundhed i Danmark. Om det gælder risikofaktorer som rygning og overvægt, forekomsten af kronisk sygdom eller risiko for at opleve social isolation, så er andelen højest hos danskerne med ingen eller en kort uddannelse, ufaglærte og danskere uden for jobmarkedet.
Den længe ventede sundhedsreform, som snart skal forhandles på plads, bør indeholde initiativer, der kan bidrage til at mindske social ulighed i sundhed. For eksempel foreslår Danske Ældreråd sammen med 30 andre organisationer, at der bliver lavet en folkesundhedslov, der skal integrere sundhedsfremme og forebyggelse bredt i samfundet.