Socialdemokratiet, Venstre, DF, SF og Enhedslisten var under folketingsvalget alle ude med løfter om flere ressourcer til ældreområdet.

Venstre meldte den 8. maj ud, at de ville lade det offentlige forbrug stige så det følger med den demografiske udvikling med flere børn og ældre.

-Det er med stor glæde, at vi kan afgive et velfærdsløfte til danskerne – et løfte som betyder, at hvis det står til mit parti Venstre, så vil vi frem mod 2025 afsætte i alt 69 milliarder kroner til mere kernevelfærd, fortalte Lars Løkke Rasmussen til DR den 8. maj 2019.

De 69 milliarder kroner betyder, at Venstre vil hæve det offentlige forbrug med 0,65 procent årligt mod 2025.

Læs mere her (eksternt link)

DF og SF gik den 11. maj sammen ud og krævede en ekstra milliard oveni Venstres velfærdsløfte.

– Vi ønsker i Dansk Folkeparti, at de penge bliver øremærket ældreområdet, så når pengene kommer ud i kommunerne, så ender de også i ældreområdet, fortalte fra Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

– Hvis vi bare sætter af til, at der bliver flere ældre, så bliver servicen bare som i dag. Og den er ikke god nok. Der skal være mere personale og mere tid til omsorg og pleje i hverdagen, sagde Pia Olsen Dyhr.

Læs mere her (eksternt link)

Socialdemokratiet offentliggjorde den 13. maj 2019 et velfærdsudspil, hvori indførelsen af en ny velfærdslov er et centralt element.

– En ny velfærdslov skal sikre velfærden. Velfærdsloven skal pålægge den siddende regering, at væksten i det offentlige forbrug hvert år frem til 2025 som minimum følger med det demografiske træk, skriver Socialdemokratiet i udspillet ”Velfærd først i hele Danmark”.

Det betyder ifølge udspillet, at der hvert år frem til 2025 som minimum skal tilføres disse ekstra milliarder til velfærden:

Socialdemokratiets velfærdsudspil kan læses her (eksternt link)

DF gik den 14. maj ud med et valgløfte om, at ældre over 80 år skal have et retskrav på, at de skal kunne komme på plejehjem, hvis de ønsker det.

– Vi mener, der bør være et retskrav på at komme på et plejehjem, hvis man føler, man som ældre er nået dertil i livet, hvor man har behov for at skabe tryghed, sagde Kristian Thulesen Dahl til DR nyheder.

Læs mere her (eksternt link)

Enhedslisten præsenterede den 28. maj en velfærdspakke, hvor minimumsrettigheder til ældre skal sikre dem, der er visiteret til hjemmehjælp, en ret til mindst to bade om ugen og rengøring minimum hver 14. dag.

Rettighederne skal skrives ind i serviceloven, så den ældre kan klage, hvis kommunen svigter.

Med minimumsrettighederne følger en tilførsel til kommunerne på 5,4 milliarder kroner. Deraf 1,2 milliarder til ældreområdet, som Enhedslisten vurderer rækker til 3000 nye stillinger i hjemmeplejen.

Læs mere her (eksternt link)

 

Publiceret den 15. august 2019