Regeringens ældreudspil er et væsentligt skridt mod en bedre ældrepleje, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, mener Danske Ældreråd.
Tirsdag den 30. januar præsenterede regeringen efter to års tilløb sit samlede udspil til en ældrereform, der på flere områder flugter med de tanker og ideer, som Danske Ældreråd har talt for.
Danske Ældreråd hæfter sig særligt ved den overordnede ambition om at skabe en helhedspleje, hvor det i langt højere grad skal være op til den ældre og medarbejderen selv at fastlægge indholdet af hjælpen. Og, hvor opgaverne varetages af mindre, faste teams af medarbejdere.
– Vi mener, at det er den helt rigtige vej at gå, at hjælpen skal aftales i dialog mellem den enkelte ældre og de medarbejdere, der kender den ældre. Men man må ikke underkende, at det bliver en kæmpe opgave og noget som vil kræve en grundlæggende kulturændring og ledelse, fortæller Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
Forsat mange ubekendte
I betragtning af opgavens omfang, havde Danske Ældreråd dog gerne set, at udspillet var mere konkret på en række områder.
– Vi mangler blandt andet svar på, om det bliver et krav i lovgivningen, at ældreplejen skal organiseres i mindre faste teams? Vi mangler også svar på, hvordan modellen for et tværkommunalt tilsyn kommer til at se ud? Vi mangler svar på, om regeringen helt vil droppe den kommunale forpligtigelse til at lave forebyggelse for ældre. Og vi mangler svar på, om sygeplejen skal være en del af helhedsplejen, lyder det fra Inger Møller Nielsen.
Centrale elementer i ældreudspil #1
Helhedspleje
- I udspillet dækker det personlig pleje, praktisk hjælp (minus madservice), rehabilitering og genoptræning. Sygepleje er ikke med.
- Visitation skal foregå i ‘rummelige’ forløb/pakker, der kan klages over.
- Skabe rammerne for udbredelsen af faste teams.
- Vil fjerne krav om kommunale værdighedspolitikker, tilsynspolitikker og kvalitetsstandarder
Det mener Danske Ældreråd
- Helhedspleje er helt nødvendig , hvis vi skal lykkes med en ældrepleje, der i langt højere grad tager afsæt i borgernes ønsker og behov.
- Opgaverne skal kunne varetages fleksibelt af et fast team af medarbejdere.
- Det er et problem, at sygeplejen ikke er med. Sundhedsstrukturkommissionen har her en opgave med at få sygepleje ind i helhedsplejen.
- Der brug for en national kvalitetsramme for helhedsplejen.
- Det er vigtigt, at borgeren kan klage over visitation i pakker.
Problem at sygeplejen ikke er med
Især det, at sygeplejen ikke er en del af ældreudspillet, er et problem.
Regeringen lægger op til, at plejen fremover skal tildeles i ’rummelige’ forløb, og at både kommunale og private leverandører skal kunne levere praktisk hjælp, personlig pleje, rehabilitering og genoptræning. Det skal give rum for, at den nærmere tilrettelæggelse af plejen kan aftales i dialog mellem borger og medarbejdere, der kender hinanden godt.
– Selvom vi forventer, at udspillet om helhedspleje kan give borgerne meget af den selvbestemmelse, vi så brændende ønsker os, mener vi ikke, at man reelt kan tale om helhedspleje, når sygeplejen ikke er med, siger Inger Møller Nielsen
Hvis sygeplejen ikke kommer med, bliver det i mange tilfælde vanskeligt at varetage borgernes behov fleksibelt på tværs af forskellige faggrupper i et fast team af medarbejdere.
Danske Ældreråd mener derfor ikke udspillet er i mål i forhold til at undgå at hakke plejen op i enkeltydelser.
Det bør blandt andet være muligt for kommunerne at stille krav om, at private leverandører kan løfte hele opgaven, så det frie leverandørvalg kommer til at understøtte en reel helhedspleje
– Vi må nu sætte lid til, at Sundhedsstrukturkommissionen kommer med en løsning, så sygeplejen bliver en del af helhedsplejen, siger Inger Møller Nielsen.
Centrale elementer i ældreudspil #2
Udvidelse af det frie valg
- Borgerens ret til frit valg af leverandør udvides til at omfatte rehabilitering og genoptræning (efter serviceloven).
- Private leverandører skal fremover kunne levere ‘hele pakken’, hvis de vil være med.
- Mulighed for ”underleverandører”
Det mener Danske Ældreråd
- Det vigtigste er borgerens frie valg i hverdagen.
- Plejen skal kunne varetages fleksibelt på tværs af forskellige faggrupper i et fast team af medarbejdere.
- Det frie leverandørvalg må ikke betyde, at plejen hakkes op i enkeltydelser –derfor er det også helt rigtigt, at der stilles krav om, at private leverandører kan levere hele pakken.
Positivliste for hjælpemidler
Et andet centralt element i udspillet er, at regeringen ønsker at lave en positivliste over basale hjælpemidler, som ældre kan få udleveret uden at skulle igennem en visitation. Det ser Danske Ældreråd som et skridt, der vil forbedre ældreplejen og styrke ældres selvbestemmelse.
– I dag skal ældre gennem en lang visitationsproces for at kunne få eksempelvis en rollator eller toiletforhøjer. Det er alt for langsommeligt. Det er derfor kun godt, at man nu vil lave et nyt system, som udviser tillid til, at ældre borgere er de nærmeste til at vide, hvad deres behov er, siger Inger Møller Nielsen, formand Danske Ældreråd, og tilføjer:
– Det bliver interessant at se, hvilke hjælpemidler der kommer på positivlisten, og hvordan udspillet skal implementeres. Blandt andet skal det sikres, at ældre borgere stadig kan få nødvendig rådgivning, så de ved, hvordan hjælpemidlerne skal bruges.
Centrale elementer i ældreudspil #3
Positivliste for hjælpemidler
- Der skal laves en positivliste over basale hjælpemidler, som ældre kan få udleveret uden at skulle igennem en visitation.
- Det gælder for eksempel rollator og forhøjet toiletsæde.
Det mener Danske Ældreråd
- Positivt med tillid til, at ældre borgere er de nærmeste til at vide, hvad deres behov for basale hjælpemidler er.
- Ingen vil bede om en rollator eller toiletforhøjer, som de ikke har brug for.
- Det skal sikres, at ældre borgere stadig kan få nødvendig rådgivning, så de ved, hvordan hjælpemidlerne
skal bruges.
Ny tilsynsmodel
Danske Ældreråd tager også godt imod, at regeringens forslag om en tværkommunal tilsynsmodel, skal fokusere på det lærende element og på faglig sparring.
– Det er glædeligt, at regeringen lægger op til et mere lærende og bedre koordineret tilsyn, hvor dialog vægtes højere end skriftlighed. Det er for os afgørende, at fremtidens tilsyn baseres på en række principper, der fokuserer på den faglige og brugeroplevede kvalitet, siger Inger Møller Nielsen.
Danske Ældreråd anbefaler blandt andet , at der skal føres tilsyn med, om plejen har den nødvendige kvalitet, ikke om borgeren får den hjælp, som han eller hun er visiteret til.
Tilsynet skal være praksisnært, og borgerens vurdering af kvaliteten skal vægtes meget højere end i dag.
Tilsynet skal være lærende, og gennemgang af skriftelige retningslinjer og dokumentation skal fylde mindre. Vi skal have tillid til medarbejdernes beskrivelser af, hvordan de rent faktisk arbejder med tingene.
Der bør også udvikles en national kvalitetsmodel for tilsynet, som kan sikre kvalitet og ensartethed på tværs af landet.
Desuden mener Danske Ældreråd, at der skal være mulighed for, at borgere, pårørende og medarbejdere kan fremsende bekymringer til tilsynet: En wistleblower-ordning.
Ældreministeren har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om udspil til ældrereform. Det forventes, at der er indgået en aftale inden påske.
Regeringens udspil til ældrereform kan hentes her
Centrale elementer i ældreudspil #4
Ny tilsynsmodel
- Vil afskaffe det kommunale tilsyn og det statslige ældretilsyn (i Styrelsen for Patientsikkerhed).
- Der skal indføres et nyt tværkommunalt tilsyn (a la Socialtilsynet).
- Mere fokus på læring og dialog og mindre på kontrol og registrering.
- Som udgangspunkt ét årligt tilsyn –medmindre der konkret er grund til bekymring.
- Tilsynet skal gås samme dag som det sundhedsfaglige tilsyn, arbejds-, brand- og fødevaretilsyn.
Det mener Danske Ældreråd
- Positivt med et mere lærende og bedre koordineret tilsyn, hvor dialog vægtes højere end skriftlighed. Men det er vigtigt, at det nye tilsyn bliver baseret på disse principper:
- Der skal føres tilsyn med, om plejen har den nødvendige kvalitet
- Borgerens vurdering af kvalitet skal vægtes højt.
- Gennemgang af skriftlige retningslinjer og dokumentation skal fylde mindre.
- Der skal udvikles en national kvalitetsmodel for tilsynet.
- Der skal være mulighed for, at borgere, pårørende og medarbejdere kan fremsende bekymringer til tilsynet: En wistleblower-ordning.
Centrale elementer i ældreudspil #5
Lokalplejehjem
- Bliver frivilligt for kommunerne at etablere.
- Er ejet af kommunen, men ikke direkte styret af kommunen.
- Professionel, lokal forankret bestyrelse med ansvar for drift, økonomi og at hyre og fyre med videre.
- Sættes fri af kommunalfuldmagten.
Det mener Danske Ældreråd
- Vi forudser rekrutteringsudfordringer til bestyrelserne.
- Vi stiller spørgsmål ved, om det bliver mere lokalt end andre plejehjem.
- Det vigtigste er inddragelse af ressourcepersoner fra lokalsamfund –det kan også ske i plejehjemsråd.
- Lokalplejehjem løser ikke problemet med massiv mangel på plejehjemspladser.
Centrale elementer i ældreudspil #6
Forebyggelse
- Regeringen vil fjerne en række specifikke krav om forebyggende hjemmebesøg.
Det mener Danske Ældreråd
- Vi skal investere mere i forebyggelse, ikke mindre.
- Kommunerne skal fortsat være forpligtet til forebyggelse for ældre.
- Forpligtelsen skal understøttes af nogle faglige retningslinjer om målgrupper og indsatser.
- De forebyggende hjemmebesøg er et godt redskab til at nå mange ældre, som kommunen i øvrigt ikke er i kontakt med.
Mange ældrerådsmedlemmer deltog på regeringens stormøde
Den 30. januar præsenterede regeringen sit udspil til en ældrereform. Efterfølgende var der stormøde om ældres velfærd, hvor over 2.000 deltog. Af dem var mange ældrerådsmedlemmer.
At mange ældrerådsmedlemmer deltog på stormødet er et klart signal om, at de ønsker at være en aktiv del af arbejdet med at få reformeret ældreplejen ude i kommunerne, mener Danske Ældreråd.
– Som både rådgivere for kommunerne og som borgernes vagthund har vi som ældreråd en vigtig opgave foran os i at arbejde for, at reformen bliver implementeret med afsæt i borgerenes ønsker og behov, siger Inger Møller Nielsen.