Ny undersøgelse viser, at der er enormt stor variation i, hvordan kommunerne anvender de midlertidige pladser. Der er blandt andet forskel på, hvilke kompetencer der er tilgængelige, og hvilken lovhjemmel der anvendes.

Forskellene fremgår af en undersøgelse, som Implement Consulting Group for nylig har offentliggjort. I den kan man blandt andet læse, at der samlet er cirka 3.800 midlertidige pladser i Danmark, men at antallet af midlertidige pladser per borger varierer meget mellem kommuner.

Store forskelle på tværs af kommuner
De kommuner, der har flest pladser, har tre gange så mange per ældre borger som de kommuner, der har færrest. Kun cirka fem procent af pladserne er såkaldte akutpladser og derved omfattet af sundhedslovgivningen og Sundhedsstyrelsens Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. De øvrige pladser er oprettet med hjemmel i servicelovens § 84.

Men det er ikke kun antallet af pladser, der varierer kommunerne imellem, også den indsats, der leveres, afhænger af hvilken kommune, pladsen ligger i. For eksempel svinger andelen af sygeplejersker på de midlertidige pladser mellem 10 og 30 procent af den samlede bemanding og andelen af sygeplejersker er faldet de seneste år.

Tilsvarende er der stor forskel på, hvorvidt der er terapeutkompetencer til stede i ydertimerne og i weekenderne.

Lægedækning afhænger af kommunen
Der er også forskel på lægedækningen på de midlertidige pladser. Enkelte kommuner har egne læger ansat i konsulentfunktion, men behandlingsansvaret vil altid ligge hos borgerens praktiserende læge eller sygehuset.

Alle regioner har eller er i gang med at implementere 72 timers behandlingsansvar, hvor sygehuset beholder behandlingsansvaret 72 timer efter udskrivelse, men mange borgere opholder sig på midlertidig plads væsentligt længere end 72 timer.

Kun 26 procent af kommunerne angiver, at de har en særlig aftale om lægedækning på de midlertidige pladser, der rækker ud over den almindelige dækning via praktiserende læge. Det viser, at borgerne ikke er stillet lige, når de opholder sig på en midlertidig plads, fordi også lægedækningen afhænger af, hvilken kommune man befinder sig i.

Seniorkonsulent i Implement Esben Høegh, der står bag undersøgelsen siger  til Mandag Morgen, at han ikke vurderer, at de praktiserende læger har forudsætningerne for at løse opgaven.

Bekymrende
Det mener Danske Ældreråd er bekymrende. En stor del af borgerne på de midlertidige pladser, opholder sig der, fordi de er for syge eller svækkede til at opholde sig i deres eget hjem.

Læs også ”Danske Ældreråd vil have klare rammer for de midlertidige pladser”

Også Sidsel Vinge, der er medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, frygter for konsekvenserne og opfordrer til gennemgribende ændringer på området.

– Vi har jo nærmest fået opbygget små minihospitaler bare uden læger og dermed også uden journaladgang for medarbejderne […]. Det er et kæmpe strukturelt problem, siger hun til Mandag Morgen.

Om sundhedsstrukturkommissionen og de midlertidige pladser

Regeringen har nedsat en sundhedsstrukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen skal afrapportere i foråret 2024.

Timingen for Implements analyse skal derfor ses i sammenhæng med, at sundhedsstrukturkommissionen snart skal fremlægge sine anbefalinger til en fremtidig organisering af sundhedsvæsenet. Og, at de midlertidige pladser sandsynligvis bliver et af de elementer, kommissionen vil kigge på.

Om kommunernes midlertidige pladser

Kommunerne kan tilbyde midlertidigt døgnophold efter enten sundhedslovens § 138 eller Sevicelovens § 84 stk. 2.

Kommunerne er ikke forpligtede til at tilbyde midlertidigt døgnophold og der er ikke krav til organisering, kompetencer eller indsatser, hvis opholdet har hjemmel i serviceloven.

Kommunernes midlertidige pladser kaldes mange forskellige ting for eksempel rehabiliteringsplads, aflastningsplads, palliationsplads, venteplads med videre. Målgruppen er ofte ældre borgere, der udskrives fra sygehus, men ikke kan klare sig i eget hjem endnu eller skal visiteres til plejebolig.