Danske Ældreråd uddyber her, hvordan vi stiller os til de forskellige holdninger, der har været fremført om plejehjemsråd kontra professionelle plejehjemsbestyrelser.
I forlængelse af KL og Danske Ældreråds forslag om plejehjemsråd har Danske Ældreråd fået mange positive reaktioner, men forslaget er også blevet kritiseret.
Der er blot tale om et festudvalg
Det er blandt andet blevet hævdet, at plejehjemsråd bare er et festudvalg, fordi rådet ikke har ansvar for økonomi og for at hyre og fyre.
Det som Danske Ældreråd anbefaler er imidlertid alt andet end et festudvalg. Med plejehjemsråd ønsker vi, at der skabes et rum, hvor beboere, pårørende og lokale ressourcepersoner i tæt dialog med plejehjemslederen bidrager til at fastholde en god kultur og udvikle plejehjemmene. Et rum, hvor man drøfter udfordringer, bekymringer og vanskelige temaer, før det udvikler sig til egentlige problemer.
Ingen vil være medlem af plejehjemsråd, hvis det ikke har ansvaret for økonomien og for at hyre og fyre
Et andet argument, der har været fremfør, er at det bliver meget svært at rekruttere til rådet, fordi rådet ikke er en egentlig bestyrelse med den formelle magt, der følger med.
Danske Ældreråd mener, at det forholder sig stik modsat. Vi mener, at det bliver vanskeligt – for ikke at sige umuligt – at rekruttere bestyrelsesmedlemmer fra lokalsamfundet til landets knap 1.000 plejehjem, der kan og vil påtage sig det fulde økonomiske, juridiske og faglige ansvar.
Årsagen er, at det stiller store krav til en bestyrelse, som består af personer fra lokalsamfundet, og som arbejder frivilligt, at have det fulde økonomiske, juridiske og faglige ansvar for forholdene omkring syge og svækkede mennesker med omfattende plejebehov.
Værd at bemærke er også, at flere kommuner allerede har etableret velfungerende fora for inddragelse, som minder om den model, KL og Danske Ældreråd anbefaler. I de kommuner har der ikke været problemer med at rekruttere.
Plejehjemsråd har ingen magt, fordi det ikke kan afskedige ledelse og bestemme over økonomien
Dette argument hører Danske Ældreråd ofte. Argumentet bygger på en antagelse af, at man kun kan skabe forandringer, hvis man kan hyre og fyre. Vi er af den opfattelse, at der er mange andre måder at skabe forandringer på.
Vi er overbeviste om, at plejehjemsråd kan noget andet end traditionelle bestyrelser. Vi mener, at plejehjemsråd kan være konstruktiv inspiration, som kan bidrage med perspektiver og drivkraft og således være med til at sikre åbenhed og lokal involvering på landets plejehjem.
Hvordan stiller Danske Ældreråd sig, hvis man allerede har bruger-/pårørenderåd?
Dette er ikke en kritik af forslaget, men et yderst relevant spørgsmål, vi har fået fra ældreråd. Danske Ældreråd anbefaler, at man overvejer, om det er relevant at genbesøge vedtægterne for eksisterende bruger- og pårørenderåd og se, om der skal være en bredere involvering af lokalsamfundet eller andet med inspiration i materialet fra Danske Ældreråd og KL. Det er en dialog som ældrerådet med fordel kan tage først i rådet og derefter med kommunen.
Det er Danske Ældreråds vurdering, at der ikke vil være plads til både bruger-/pårørenderåd og plejehjemsråd på plejehjem, da der vil være en del overlap.
Ny pulje til forsøg skal skabe mere lokal forankring af plejehjem og give mere selvbestemmelse
Kort før KL og Danske Ældreråd offentliggjorde forlaget om plejehjemsråd, blev der indgået en politisk aftale om forsøg med bestyrelser på plejehjem.
Regeringen og partierne bag ”Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026” har således afsat 33 millioner kroner til forsøg med åbne brugerbestyrelser på plejehjem. Puljen kan søges af såvel kommuner som private plejehjemsaktører.
Formålet er at styrke plejehjemmene som selvstyrende enheder og åbne plejehjemmene op, så eksempelvis aktører fra civilsamfundet, beboere, pårørende, lokale virksomheder og andre med tæt relation til lokalsamfundet får nye muligheder for at deltage i og bidrage til at styre og udvikle plejehjemmene. Brugerbestyrelserne skal skabe mere åbne plejehjem og være med til at sikre, at der følges op på beboernes ønsker og behov og en god dialog med de pårørende.
Puljen skal ses i forlængelse af, at regeringen tidligere har annonceret, at den vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie, og ældreplejen bliver sat fri først.
Danske Ældreråd hilser det velkomment at åbne plejehjemmene op for aktører fra civilsamfundet. Men vi har en bekymring i forhold til gøre plejehjemmene til selvstyrende enheder. En fuld frisættelse vil blandt andet medføre en afkobling fra den kommunale kvalitetsorganisation, der giver plejehjemsledelsen mulighed for sparring om kvalitetsudvikling, ledelsesopgaven og regelfortolkning. Det mener Danske Ældreråd ikke er hensigtsmæssigt.
Læs mere i dette indlæg på Altinget, hvor Danske Ældreråd uddyber, hvorfor en fuld frisættelse af landets plejehjem med egentlige bestyrelser, der har det fulde økonomiske, juridiske og faglige ansvar, hverken er hensigtsmæssigt eller realistisk.