Et bredt flertal af Folketingets partier har indgået en aftale, der giver mulighed for at sætte ældreplejen fri i en række kommuner. Danske Ældreråd hilser aftalen velkommen.

Der er brug for mere frihed, tillid, faglighed og sund fornuft samt mere plads til, at fagligt kompetente medarbejdere kan lave lokale løsninger tæt på borgeren. Hvor det faglige skøn vejer tungere end procesregler. Borgerne skal opleve, at kvaliteten af velfærden løftes.

Sådan forklarer regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne baggrunden for en bred politisk aftale, der giver flere kommuner mulighed for at blive frisat fra regulering på ældreområdet.

I praksis betyder det, at man som kommune kan indgå en velfærdsaftale i form af en gensidig forpligtelse mellem stat og kommune, hvor kommunerne sættes fri fra en stor del af den statslige lovgivning med undtagelse af nogle centrale hegnspæle, som fortsat vil skulle efterleves i ældreplejen.

Kommunerne forpligter sig samtidig til at fjerne unødig kommunal regulering og dokumentationskrav på ældreområdet.

Tre kommuner Langeland, Middelfart og Viborg Kommune indgik allerede tilbage i 2021 velfærdsaftaler med regeringen på ældreområdet.

– De kommuner, der allerede har indgået velfærdsaftaler på ældreområdet, oplever gejst og energi blandt både medarbejdere, ledere og de ældre selv. Det håber jeg, at vi med denne aftale kan få bredt ud til glæde for mange flere, fortæller social- og ældreminister, Astrid Krag.

Centrale rettigheder bevares
Danske Ældreråd hilser aftalen velkommen.

– Det er kun godt, at man nu giver flere kommuner mulighed for lokalt at prøve nye ting af på ældreområdet samtidig med, at man har bevaret vigtige rettigheder. Ikke mindst er det centralt for Danske Ældreråd, at servicelovens formålsparagraf fastholdes som led i udbredelsen, så det sikres, at borgerne får den hjælp, de har behov for, siger Inger Møller Nielsen, formand Danske Ældreråd.

Hun hæfter sig også ved, at det frie valg er bevaret.

– Vi er glade for, at borgerne fortsat vil have ret til at vælge anderledes, hvis den tilbudte hjælp ikke er tilfredsstillende.

Ældreråd tiltænkt central rolle
Danske Ældreråd hilser det også velkommen, at aftalepartierne i aftaleteksten lægger vægt på, at ældrerådene inddrages og tages med på råd i forhold til de tiltag, der gøres i kommunerne. Og, at det er et centralt opmærksomhedspunkt, at kommunernes inddragelse af ældrerådene afspejles i de endelige velfærdsaftaler, som indgås med kommunerne.

– En af de ting, som ældrerådene kommer til at holde øje med, er at frisættelse fra eksempelvis kvalitetsstandarder og forebyggende hjemmebesøg ikke kommer til at udvikle sig til en spareøvelse, hvor man fjerner noget, men ikke sætter noget andet i stedet, og dermed reelt ikke udvikler velfærden, siger Inger Møller Nielsen.

Cirka hver tredje kommune
Det er regeringens ambition, at alle landets kommuner sættes fri på dagtilbuds-, folkeskole- eller ældreområdet. Med aftalen om kommunernes økonomi for 2023 blev regeringen og KL enige om at samarbejde om fordelingen af kommunerne, så nogenlunde lige mange kommuner frisættes på hvert af de tre velfærdsområder – med udgangspunkt i kommunernes ønsker. Hermed vil det sandsynligvis være omkring 30 kommuner, der får mulighed for at blive frisat på ældreområdet

Lovforslaget om udbredelse af velfærdstaler på ældreområdet fremsættes efteråret 2022. Og det er Danske Ældreråds forventning, at det således tidligst vil træde i kraft omkring årsskiftet.

Kommunernes frist for at indlevere deres ønsker til hvilket velfærdsområde, som de ønsker frisættelse på, er den 30. september 2022.  

Læs aftale om udbredelse af velfærdsaftaler på ældreområde her

Opdateret den 12. august 2022