Langt de fleste af efterårets mange ældrerådsvalg er nu overstået, og vi kan begynde at drage de første konklusioner.
Først og fremmest skal der herfra lyde et stort tillykke til alle nye kandidater og til alle dem, der har haft lyst til at tage en valgperiode mere. Det er meget positivt, at rigtigt mange ældre har haft lyst til at stille op til ældrerådene. Danske Ældreråd ser det som en særlig opgave at være med til at klæde nyvalgte medlemmer på til arbejdet.
Mange kandidater
I nogle kommuner så det i en periode ellers ud til, at der ikke kunne findes nok kandidater. De fleste steder endte det alligevel med, at rigtigt mange kandidater stillede op. Det så man blandt andet i Aalborg, der i en periode havde ganske få kandidater, men endte med at få 32 kandidater til 13 pladser
Og kigger man på tværs af hele landet, så er der ifølge en opgørelse fra Danske Ældreråd i gennemsnit 9,58 medlemmer af et ældreråd, mens der i gennemsnit var opstillet 14,63 kandidater per ældreråd dette efterår. Det kan selvfølgelig blive bedre, men i det store hele ser det ganske fornuftigt ud.
Vi skal også glæde os over, at der i de fleste råd er en næsten ligelig kønsfordeling. Ser man på ældrerådsvalgene i de 69 kommuner, som Danske Ældreråd i skrivende stund har data på, så er 51 procent af de valgte kvinder og 49 procent mænd. Hermed er ældrerådene langt foran byrådene på ligestilling, idet kun lidt over tredje nyvalgte byrådsmedlem her er kvinde.
Det er også positivt, at mange ældrerådskandidater har fået flere stemmer end mange af kommunalpolitikerne. Jeg ser det som et sikkert tegn på, at der er opbakning til ældrerådenes arbejde, og at mange vælgere har en holdning til, hvem der skal sidde i ældrerådene.
Enorme forskelle på stemmeprocent
Desværre er der stadig enorme forskelle i stemmeprocent på tværs af landet. I de kommuner, der afholdt ældrerådsvalget som et almindeligt fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget, var den gennemsnitlige stemmeprocent 57,78. Stemmeprocenten ved brevvalg lå gennemsnitligt på 40,22 og ved digtalt valg på 27,76.
Flere kommuner har også forsøgt at eksperimentere med at kombinere flere valgformer. Typisk ved at kombinere et digitalt valg eller brevvalg med en særlig form for fremmødevalg, hvor man kan udfylde stemmesedlen hjemme og aflevere den, når man er nede at stemme til kommunalvalget. Den gennemsnitlige stemmeprocent ved disse hybridvalg ligger på omkring 40 procent, hvilket er 17 procentpoint lavere end fremmødevalgene.
Fald i stemmeprocent
Kigger man på stemmeprocenten, så ser den på papiret fornuftig ud. Den gennemsnitlige stemmeprocent i de 69 kommuner er faldet med knap fire procentpoint. Hvilket nogenlunde svarer til det fald i stemmeprocent, der har været ved kommunalvalget.
Men når stemmeprocenten er så afhængig af valgformen, er der mange mellemregninger, man skal tage højde for.
Fremmødevalgene har oplevet en tilbagegang i stemmeprocenten på næsten syv procentpoint. Nogle steder er stemmeprocenten endda faldet omkring 10 procentpoint. Og selvfølgelig har corona afholdt mange ældre fra at gå i stemmeboksen.
Men også de digitale valg og brevvalgene er faldet i stemmeprocent.
Årsagen, til at stemmeprocenten samlet set ikke er faldet mere ved ældrerådsvalgene, er derfor først og fremmest, at flere kommuner end sidst afholder fremmødevalg. På trods af corona giver fremmødevalg en stemmeprocent, der ligger mindst 17 procentpoint højere end andre valgformer. Valgformen har på denne måde langt større indflydelse på stemmeprocenten ved ældrerådsvalgene end det, at vi befinder os i en global pandemi.
Det mener Danske Ældreråd understreger behovet for, at vi får en lovændring, så det bliver obligatorisk for kommunerne at afholde ældrerådsvalgene som fremmødevalg i forbindelse med kommunalvalget. Den dagsorden vil vi forfølge og presse på over for ældreministeren.
Inger Møller Nielsen
formand