Der foregår forsøg med plejehjemsråd i flere kommuner. Det overordnede formål er ens: at etablere fora for inddragelse, der skal styrke kvaliteten og trivslen. Her kan du læse om, hvordan man har grebet det an i to kommuner.

En af de kommuner, der er langt fremme, er Brønderslev. Selvom kommunen kalder det plejehjemsbestyrelser, er der ikke tale om bestyrelser i traditionel forstand. Plejehjemsstyrelserne har således ikke økonomisk ansvar, og de kan heller ikke ansætte eller afskedige ledelsen.

Og ifølge Asta Skaksen, der er medlem af bestyrelsen på Plejecenter Margrethelund, er det også sådan, det skal være.

– Jeg synes, at det økonomiske ansvar er en ledelsesopgave og skal fastholdes som sådan, og med hensyn til ansættelse af leder, så må det stadig tilfalde den kommunale myndighed. Det kan være en mulighed at tilknytte et medlem fra bestyrelsen til ansættelsesudvalget, fortæller Asta Skaksen, og tilføjer:

– Man skal huske, at der er tale om lægfolk, som typisk ikke har kompetencerne til at arbejde i en professionel bestyrelse. Desuden kan man være bekymret for, om det overhovedet vil være muligt at få frivillige til at stille op, hvis de får det store ansvar.

Bestyrelsen på Plejecenter Margrethelund har derfor et andet fokusområde end en professionel bestyrelse typisk ville have. Fokus er ikke på økonomi og kontrol, men på samskabelse.

– Dog vil vi, i sagens natur, have fokus på, om de økonomiske rammer svarer til den politik for en værdig ældrepleje som Brønderslev Kommune har besluttet. Det handler om at være sparringspartner for plejehjemsledelsen og ikke mindst om at komme med lokalsamfundets perspektiver og ideer til udviklingen af plejehjemmet.

Sparringspartner for ledelsen
Det er en tilgang, som Margrethelunds plejecenterleder Anne Marie Hasselbalch Rosenkilde sætter pris på.

– Jeg oplever, at bestyrelsen er super god til at give rådgivning og sparring. Plejehjemsverdenen bliver ofte meget lukket om sig selv. Her er det godt at have en bestyrelse, der bringer inspiration og nye ideer ind, siger Anne Marie Hasselbalch Rosenkilde.

Hun fremhæver, at bestyrelsen også har påtaget sig en stor rolle i forhold til at hjælpe Margrethelund ud af en krisesituation.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har haft nogle problemer på Margrethelund. Her har bestyrelsen været god til at bakke op om nye tilgange og fortælle i lokalsamfundet, hvilke fremskridt der er blevet gjort, fortæller Anne Marie Hasselbalch Rosenkilde.

Del af lokalsamfundet
Netop det, at bestyrelsen har fokus på at gøre Margrethelund til en naturlig del af lokalsamfundet, afspejler sig også i sammensætningen af bestyrelsen. Den består primært af personer udefra. Der er et ældrerådsmedlem, repræsentanter fra civilsamfundet, pårørende, medarbejdere og ledelsen.

– Bestyrelsen er øjne og ører for, hvad der foregår i lokalsamfundet og skal samtidig medvirke til at gøre plejehjemmet til en del af lokalsamfundet, fortæller Asta Skaksen.

Hun giver som eksempel, at bestyrelsen blandt andet arbejder for at få flere frivillige til at engagere sig.

– I dag er vi et lokalsamfund, hvor frivillige er engagerede mange andre steder end på plejehjemmet. Derfor er et af vores fokusområder at få flere frivillige ind. Vi skal renovere vores plejehjem, og det ser vi som en god anledning til at få tæt kontakt med lokalsamfundet, siger Asta Skaksen.

Brønderslev Kommunes erfaringer med plejehjemsbestyrelser er så gode, at man har valgt at etablere bestyrelser på alle plejehjem. Der har netop været afholdt valg til bestyrelserne, og meget tyder på, at ideen vinder genklang i lokalbefolkningen – flere steder var der kampvalg.

Plejehjemsråd i Middelfart skaber forandringer i hverdagen

I Middelfart Kommune er man i gang med et forsøg med plejehjemsråd på Kongshøj Plejehjem.

Plejehjemsrådet på Kongshøj blev etableret i januar 2023 og består af plejehjemslederen, en medarbejder, en repræsentant fra aktivitetsrådet, en pårørenderepræsentant, to beboerrepræsentanter og en repræsentant fra ældrerådet.

Og det er netop denne brede sammensætning, som ældrerådets repræsentant Jette Erichsen fremhæver.

– Når mennesker med forskellige perspektiver og synspunkter samles og diskuterer, hvordan tingene kan forbedres, opstår der ideer, som ellers ikke ville komme frem, siger Jette Erichsen.

Beboerne er med
Hun giver som eksempel, at beboernes deltagelse i rådet har resulteret i konkrete input til ændringer i hverdagen på plejehjemmet. Blandet andet er frokosten blevet flyttet til et mere passende tidspunkt for beboerne, og der arbejdes på at give beboerne flere aktivitetsmuligheder ved hjælp af lokalsamfundet.

– Mange beboere holder sig i dagligdagen tilbage med at fortælle den slags ting, måske fordi de er bange for at være til besvær. Men når de er en del af et formelt råd, hvis opgave er at skabe forbedringer, kommer deres ønsker frem.  Og ofte er det små ting i hverdagen, der kan gøre en stor forskel for beboerne, uddyber Jette Erichsen.

Plejehjemsrådet behandler også større temaer som den gode indflytning og udflytning – både med fokus på beboerne og pårørende.

– Drøftelserne har blandt andet ført til, at plejehjemmet har fået en pårørende-mentor. Man er også blevet meget mere opmærksom på, at mange pårørende har knyttet sig til plejehjemmet og ønsker at opretholde en forbindelse efter deres pårørendes død. Nogle kan have lyst til at hjælpe på plejehjemmet eller deltage i aktiviteter, fortæller Jette Erichsen.

Stort potentiale
Plejehjemsleder på Kongshøj Plejehjem, Annette Bang-Jørgensen ser også et stort potentiale i faste møder, hvor forskellige interessenter kan mødes og drøfte udviklingen på plejehjemmet.

– Jeg tror, at det er vigtigt at have et forum, hvor man får mange forskellige vinkler på større emner som, hvordan vil vi gerne have det foregår, når vi flytter på plejehjem? Hvordan vil beboerne og pårørende bydes velkommen? Hvilken information har de brug for? Og hvad skal der foregå, når en beboer går bort, siger Annette Bang-Jørgensen, og tilføjer, at hun generelt oplever, at folk gerne vil være med i rådet for komme med de gode ideer.

Når forsøget med plejehjemsrådet på Kongshøj er færdigt ved årets udgang, bliver der samlet op på erfaringerne, og man tager stilling til, om det er en model, der skal udbredes.

Annette Bang-Jørgensen kan sagtens se, at ideen om plejehjemsråd kan bringes ud på alle plejehjem, men samtidig understreger hun, at det er vigtigt, at hvert enkelt råd tilpasser sig den virkelighed, der er på de enkelte plejehjem.

– På nogle parametre skal rådene være ens – på andre ikke. Plejehjem er meget forskellige, og det skal rådene afspejle, slutter Annette Bang-Jørgensen.

Find mere inspiration om plejehjemsråd

Selvom de to eksempler fra Brønderslev og Middelfart Kommuner er forskellige, kan de fint rummes inden for den model for plejehjemsråd, som KL og Danske Ældreråd offentliggjorde marts 2023.

Også KL og Danske Ældreråd mener, at rådene bør sammensættes bredt. Det kan for eksempel være beboere, pårørende, medarbejdere, repræsentanter for ældrerådet, det lokale erhvervsliv, kultur- og foreningsliv. Formålet med at invitere lokalsamfundet ind er at give mulighed for nye perspektiver og at gøre brug af de ressourcer, der findes lokalt. Mens beboere og pårørendes deltagelse i rådet også skal sikre tæt sammenhæng til det levede liv på plejehjemmet og de borgere, som plejehjemmet skal være til for.

Rådet skal ikke beskæftige sig med kontrol, tilsyn eller personaleforhold. Men i stedet diskutere nye tiltag og aktiviteter, der kan gøre livet som ældre på et plejehjem endnu bedre. Det kan for eksempel være kvalitetsudvikling, samarbejde med pårørende, beboernes mulighed for selvbestemmelse, værdier og kultur, hverdagsaktiviteter og måltider

Læs mere på her, hvor der også er en vedtægtsskabelon, som kan benyttes til inspiration til dem, der ønsker at oprette et plejehjemsråd. Skabelonen kan selvfølgelig tilpasses lokale forhold.