Hvad er sundhedsklynger? Få overblikket her

Danske Ældreråd har netop afholdt temadage i alle 5 regioner, hvor vi satte fokus på, hvordan sundhedsklyngerne kommer til at fungere i praksis, og hvilken rolle ældrerådene kan spille. Du kan her få et hurtig overblik over, hvad sundhedsklynger er for en størrelse.

Pr. 1. juli 2022 er der etableret 21 sundhedsklynger i Danmark. Sundhedsklyngerne er et formaliseret samarbejde mellem kommuner, hospital og almen praksis etableret om hvert af de 21 akuthospitaler.

Sundhedsklyngerne er etableret med en forhåbning om, at de skal være en del af løsningen på de udfordringer sundhedsvæsenet står over for med flere ældre og kronisk syge.

Da regeringen, Danske Regioner og KL juni 2021 indgik aftalen om at styrke samarbejdet på tværs i sundhedsvæsenet ved at etablere sundhedsklynger, lød det således fra tidligere sundhedsminister Magnus Heunicke:

– Nu tager vi for alvor fat om udfordringen med manglende sammenhæng. Det har været sundhedsvæsenets akilleshæl i alt for mange år. Vi har i den grad brug for at tænke indsatsen for ældre og mennesker med blandt andet kroniske sygdomme og psykiske lidelser bedre sammen på tværs af sygehus og kommune og styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Med sundhedsklyngerne får vi en del af skelettet til de forandringer, vi ønsker for sundhedsvæsenet.

Ny organisering
Mange steder i landet har man allerede gode erfaringer med at samarbejde på tværs af kommuner og hospital i de tidligere samordningsudvalg. Det nye i sundhedsklyngerne er blandt andet, at der er kommet en politisk overbygning. Det betyder, at sundhedsklyngerne har et politisk niveau, hvor blandt andre alle borgmestrene fra de deltagende kommuner sidder med. Der er også et fagligt strategisk niveau, hvor for eksempel direktører eller chefer deltager.

I hver klynge vælges der en regional formand og en kommunal formand. Der er altså tale om et ligestillet formandskab.

Sundhedsklyngerne skal blandt andet sætte retning og understøtte omstilling til det nære sundhedsvæsen, implementere sundhedsaftalerne og løfte det fælles populationsansvar.

Klyngesamarbejdet er så nyt, at det endnu er uvist præcis, hvad det kommer til at betyde for borgerne i kommunerne. Men det giver mulighed for, at de enkelte klynger for eksempel kan prioritere lokale indsatser, der imødekommer behovene hos befolkningen i lige præcis den enkelte klynge og skabe mere sammenhængende patientforløb på tværs af sektorer.

Borgerinddragelse i sundhedsklyngerne
Sundhedsklynger skal inddrage det eksisterende Patientinddragelsesudvalg (PIU) i regionen. Blandt andet skal PIU tilbydes to faste pladser i hver sundhedsklynges faglige og strategiske niveau.

Desværre er der ikke i lovgivningen defineret rammer for at sikre, at der også sker en mere lokalt forankret inddragelse af borgerne, ligesom der ikke er defineret en tilstrækkelig systematisk inddragelse af borgerne på politisk niveau i klyngerne.

Det ærgrer Danske Ældreråd og er et tema, vi har lagt meget vægt på i dialogen med Danske Regioner, KL, ministeriet og i vores høringssvar. Men heldigvis åbner lovgivningen mulighed for, at klyngerne kan involvere patienter, pårørende og borgere også ud over det, der er forpligtelse til i kraft af loven. Ældrerådene vil være en oplagt dialogpartner i de enkelte klynger.

Gode råd til ældreråd

  • I kan være det lokalt forankrede organ, der sikrer borgerens stemme i sundhedsklyngerne.
  • Vær proaktive og lad kommunen vide, at I gerne vil orienteres og involveres.
  • Gør jer klart, hvad I gerne vil have indflydelse på. Hvilken del af den fælles population, vil I interessere jer for?
  • Ræk ud til de andre ældreråd i klyngen – I står stærkere, hvis I har et veletableret samarbejde.
Scroll til toppen