Hver femte borger med demens fik antipsykotika i 2021. Det er samme niveau som foregående år trods en målsætning om at halvere brugen, viser ny opgørelse.

Sundhedsstyrelsen fraråder brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens. Alligevel indløste 20 procent af borgere med demens i Danmark mindst én recept på antipsykotisk medicin i 2021. Det viser opdaterede tal fra Sundhedsdatastyrelsens statistik over forbrug af antipsykotisk medicin.

Som del af den Nationale Demenshandlingsplan blev der i 2016 sat et nationalt mål om at halvere forbruget af antipsykotisk medicin hos borgere med demens frem mod 2025.

Det skyldes, at der er meget begrænset effekt af at bruge antipsykotisk medicin ved demenssygdom, og at der samtidig er en væsentlig risiko for alvorlige bivirkninger. I England er det lykkedes at reducere forbruget betragteligt, så det nu er under 7 procent af alle med en demenssygdom, der får antipsykotisk medicin. Så det kan altså lade sig gøre!

I opgørelsen kan man imidlertid læse, at andelen med receptindløsning på antipsykotisk medicin har været uændret siden 2014 bortset fra et mindre fald til 19 procent i perioden 2017-2019. Det ser værst ud på plejecentrene, hvilket hænger naturligt sammen med, at det er her, de mest syge borgere med demens bor.

Hermed går det ikke i den rigtige retning i forhold til at halvere forbruget og indfri målet i demenshandlingsplanen.

Pædagogik kan erstatte medicin
Der er meget store udsving mellem kommuner i andelen af borgere med demens, der får udskrevet antipsykotisk medicin. Andelen svinger fra 10 til 34 procent.

Antipsykotisk medicin anvendes oftest til mennesker med demens, når de udviser symptomer på mistrivsel, der gør dem meget urolige og udadreagerende.

Den type adfærd kan ganske ofte forebygges gennem de rette pædagogiske metoder.

Det kræver, at sundhedspersonalet omkring borgeren har et tæt samarbejde og kan sætte ind med de rette demensfaglige indsatser tidligt i forløbet.  For eksempel kan det handle om at indrette hverdagens rutiner, så de er meningsfulde for borgeren, at sikre den rette sansestimuli, at give borgeren mulighed for at være fysisk aktiv og at tilpasse de fysiske rammer, så de bedst muligt understøtter et liv med demens.

Det er derfor fuldstændig afgørende, at sundheds- og plejepersonalet har de rette demensfaglige kompetencer til at observere, vurdere og handle på begyndende mistrivsel.

Et delt ansvar mellem kommuner og almen praksis
Mindst lige så afgørende er det, at borgerens praktiserende læge er i tæt samarbejde med plejepersonalet og følger borgerens forløb tæt. Hermed kan lægen i de situationer, hvor det er nødvendigt at udskrive antipsykotisk medicin for en kort periode, sørge for at minimere dosis og sikre en plan for udtrapning.

Det er altså nødvendigt, at både kommuner og almen praksis gør en indsats for at reducere brugen af antipsykotisk medicin. Sundhedsstyrelsen tilbyder i den sammenhæng blandt andet kompetenceudviklingsforløb til alle kommuner i forebyggelse af udadreagerende adfærd.

Læs mere i analysen fra Sundhedsdatastyrelsen, hvor der også tal for enkelte af kommunerne

Alzheimerforeningen har med afsæt i de nye tal lavet en længere undersøgelse problemstillingen. Den kan læses her.

Sådan kan ældreråd arbejde med problemet

Ønsker man som ældreråd at arbejde med problematikken omkring antipsykotisk medicin, anbefaler Danske Ældreråd, at man går i dialog med kommunen om disse spørgsmål:

  • Hvordan ser niveauet ud i kommunen i forhold til landsgennemsnittet og ambitionen om at maksimalt 10 procent skal have antipsykotisk medicin?
  • Har kommunen gjort brug af Sundhedsstyrelsens tilbud, eller er der på anden vis arbejdet med at sikre de organisatoriske og kompetencemæssige rammer for at forebygge udadreagerende adfærd?
  • I hvilken grad er plejecentrene i kommunen egnet til mennesker med demens?
  • Hvor mange af kommunens plejecentre har en fasttilknyttet læge, og hvordan er samarbejdet mellem plejepersonalet og de praktiserende læger?