Danske Ældreråd følger situationen omkring coronavirus tæt, og opfordrer ældrerådene til at holde sig opdateret. Du kan her finde links til aktuel information.
Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende krav og anbefalinger, efterhånden som coronavirus udvikler sig. Dem kan du finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Sundhedsstyrelsen opfordrer til, at man følger fem gode råd for at beskytte sig selv og andre mod smitte:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg – hold afstand og bed andre tage hensyn
Sundhedsstyrelsen har også samlet en række råd til ældre, personer med kronisk sygdom og pårørende om, hvordan de kan beskytte sig selv.
Læs rådene her (eksternt link)
Se liste over særlige risikogrupper her
Plakat og webbannere med gode råd om at forebygge smitte målrettet ældre og personer med kronisk sygdom kan downloades her
Overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg svarer i denne video på ofte stillede spørgsmål fra ældre og kronisk syge blandt andet om hvordan det føles at være smittet med ny coronavirus, hvad man skal gøre, hvis man bor under samme tag som en, der er smittet, og hvornår man skal kontakte lægen.
Gratis vaccination mod pneumokokker til ældre, der er fyldt 65 år
Som led i håndteringen af COVID-19 udbruddet har regeringen besluttet at iværksætte en række vaccinationsindsatser, herunder vaccination mod pneumokokker til alle ældre, der er fyldt 65 år samt borgere i særlige risikogrupper under 65 år. Læs mere her.
Hjemmeside samler information
På den fælles hjemmeside for myndigheder coronasmitte.dk kan du finde information fra alle relevante myndigheder.
Begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet
Sundheds- og Ældreministeriet har udsendt et forståelsesnotat om bekendtgørelse om begrænsning af rettigheder på sundheds- og ældreområdet samt et spørgsmål/svar-notat om bekendtgørelser udstedt i medfør af ændring af epidemiloven. Læs mere her.
Beskyt ældre og svage
I samarbejde med Sundheds- og Ældreministeriet har KL produceret en film med sundhedsministeren og en oplysningsplakat målrettet pårørende og nærmeste netværk til vores ældre og svage medborgere.
Hovedbudskabet i filmen og på plakaten er, at vi skal gøre en ekstra indsats for at passe på vores ældre og svage medborgere i denne tid, hvor en del danskere kan være smittet med coronavirus. Det kan have store konsekvenser, hvis de bliver ramt af virussen.
Opfordringen i materialet er, at man skal begrænse fysisk kontakt med ældre og svage, hvis man er det mindste sløj. Den bedste omsorg lige nu er at vise omtanke.
Oplysningsplakaten kan downloades her
Videoen kan ses her (eksternt link)
Publiceret den 6. marts 2020. Senest opdateret den 2. april 2020.