KL har udgivet et nyt inspirationskatalog med 10 cases, der beskriver, hvordan kommunerne kan reorganisere ældreplejen og anvende personaleressourcerne bedre. Kataloget beskriver desuden, hvordan der skabes en bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren, så de understøttes i et selvstændigt og værdigt liv længst muligt.

De 10 eksempler fordeler sig inden for to temaer:

1) Organisering og personaleressourcer
2) Forebyggelse og rehabilitering.

I kataloget kan man blandt andet læse om Odder Kommune, der har styrket det tværfaglige samarbejde i visitationen. Udfordringen var, at de forskellige faggrupper arbejdede meget adskilt og dermed ikke havde en fælles forståelse af kerneopgaven.

Ingen fastlåste budgetter
For at bløde styringstilgangen op har Odder Kommune derfor nu gennemgået en reorganisering, der bygger på én fælles og samlet ledelse af myndighed og udfører på ældreområdet.

Et vigtigt element i reorganiseringen var at skabe én fælles bundlinje for hele Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor der ikke er fastlåste budgetter. I stedet kan midlerne flyttes rundt, hvor der er mest behov for dem, og der er skabt øget incitament til tværfagligt samarbejde.

Blandt andet er der månedlige opfølgningsmøder mellem økonomifunktionen og de decentrale enheder. På disse fælles møder bliver der fulgt op på de overordnede retningslinjer, fælles tiltag og den fælles bundlinje.

Gennem de sidste to år har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen haft balance i budgettet og formået at vende et underskud til trods for, at området er presset økonomisk. Fokus har været på investering i stedet for afvikling, hvor der er plads til, at medarbejderne bruger deres faglige dømmekraft i mødet med borgeren.

Myndighed og udfører arbejder nu meget tættere sammen end tidligere. Myndigheden kommer mere ud i hjemmeplejen og er tæt på borgeren, mødes med forskellige fagligheder og sidder med i forskellige teams. Det betyder, at der kan skabes en anden dialog med borgeren, hvor beslutninger kan tages hurtigere og i fællesskab med borgeren.

Internt vikarkorps
I Albertslund Kommune har man oprettet op et internt vikarkorps på plejeboligområdet, som især studerende indenfor sundhedsfaglige uddannelser, men også uddannelses- og jobsøgende er tilknyttet.

Plejecentrene planlægger og tildeler vikarerne vagter via et online vikarbookingsystem, hvor vagterne tildeles vikarerne, så der sikres bedst muligt kvalitet i opgaveløsningerne. Med det interne vikarkorps benyttes eksterne vikarbureauer primært, når der er behov for særlige kompetencer til borgere med komplekse problematikker.

I inspirationskataloget kan man læse, at Albertslund Kommune oplever, at det interne vikarkorps har øget trivslen og tilfredsheden blandt både beboere, pårørende, medarbejdere og ledere.

Dette kommer endvidere direkte til udslag i højere brugertilfredshed og oplevet øget medarbejdertrivsel. Det skyldes blandt andet, at personalet i højere grad bruger deres tid på kerneopgaven, og at der er skabt mere tryghed og kontinuitet i hverdagen, fordi personalet kender vikarerne, og vikarerne kender deres opgaver og arbejdsgangene i afdelingen.

Den interne organisering har reduceret brugen af eksterne vikarer fra vikarbureauer med 50 procent, hvilket betyder, at budgetterne kan overholdes, uden at kvaliteten forringes. Koordinatorerne har endvidere fået frigivet mere tid til at planlægge fremadrettet og prioritere udviklingsopgaver og nye måder at tilgå kerneopgaven på.

Social- og sundhedsassistenter får mindre komplekse sygeplejeopgaver
Et tredje eksempel er Gladsaxe Kommune, der siden 2010 arbejdet hen imod en klar sondring mellem komplekse og mindre komplekse sygeplejeopgaver og kompetenceudviklet deres social- og sundhedsassistenter således, at de kan udføre de mindre komplekse sygeplejeopgaver. Én sygeplejeenhed varetager de tilbageværende komplekse sygeplejeopgave.

Erfaringen i Gladsaxe Kommune er, at det er lettere at rekruttere og fastholde social- og sundhedsassistenter, fordi assistenterne kompetenceudvikles og varetager opgaver, som sygeplejersker traditionelt udfører. Opgaveporteføljen er derfor blevet mere faglig interessant, og det har dertil øget trivslen og arbejdsglæden.

Læs flere cases i inspirationskataloget