En af de kommuner, der allerede er godt i gang med at udvikle en model for faste og selvstyrende teams, er Haderslev. Her fik man tidligere på året ni millioner kroner fra Sundhedsstyrelsens pulje til at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen. Ambitionen i Haderslev er at udvikle en dansk prototype for kommunal ældrepleje inspireret af den hollandske Buurtzorg-model.

Projektet er blevet døbt ”Kaffe først” for at understrege, at det er nærværet med den enkelte borger, der betyder noget. Derfor starter hvert besøg med at tage en snak om, hvad der er vigtigt for borgeren.

– Når medarbejderne er ude hos borgeren, så starter man med at snakke om, hvad der skal gøres i dag. Som regel løser man sine kerneopgaver, men har borgeren brug for noget andet den dag, så gør man det, siger Louise Thule Christensen, chef for Senior, Rehabilitering, Kvalitet og Udvikling, Haderslev Kommune.

Fordeler selv ansvar og opgaver
Projektet i Haderslev er nu så langt henne, at der er etableret to tværfaglige og selvledende teams med 8-10 medarbejdere per team. Til de to teams er rekrutteret en ergoterapeut, fire sygeplejersker, to pædagoger og ni social og sundhedshjælpere og –assistenter. De er alle blevet trænet i at arbejde inden for Buurtzorg-modellen, og er nu samlet geografisk i Vojens, hvor de skal støtte og hjælpe 62 ældre borgere.

– Medarbejderne spiller en afgørende rolle i Buurtzorg-modellen, og deres opgave er at arbejde med faglige løsninger, der involverer borgerens og dennes formelle og uformelle netværk. Mestring, opbygning af gennemgående og tillidsfulde relationer samt opbygning af netværk i lokalområdet er alle vigtige principper, fortæller Louise Thule Christensen.

Alle kan arbejde i teams
De to teams i Haderslev har derfor fået professionel frihed til selv at organisere arbejdet, fordele ansvar og opgaver samt træffe beslutninger.

Det betyder i praksis, at når et team møder ind om morgenen, så har de aftalt dagen før, hvem der gør hvad, men de tjekker samtidig, om noget har ændret sig ude hos borgeren. Er der det, så tilpasser teamet sig, ligesom medarbejderne, når de er ude hos borgeren, tilpasser sig, hvis borgerne har brug for noget andet. Hvis for eksempel en sygeplejerske er ude hos en borger, og borgerne ønsker hjælp til en opgave, der normalt regnes som en sosu-opgave, så løser medarbejderen opgaven.

Denne tilgang kræver, at medarbejderne selv kan lede og tilrettelægge arbejdet, forklarer Louise Thule Christensen.

– Den Hollandske-Buurtzorg organisation siger, at alle kan arbejde i teams eller kan lære det. Men vi ved også, at vi i Danmark har trænet medarbejderne i noget andet. Medarbejderne skal vænne sig til at føle sig trygge i at tage flere beslutninger, ligesom de skak skal lære at kalde en coach, hvis der opstår problemer.

Modellen skal oversættes til en dansk kontekst
Den Hollandske Buurtzorg-model er tidligere blevet forsøgt kopieret i andre lande – herunder Danmark. Det har nogle steder givet udfordringer, eftersom organiseringen med selvstyrende teams kan være vanskelig at få passet ind i den danske måde at organisere ældreplejen på, hvor der meget fokus på minutter og en tendens til at organisere sig i siloer.

– Når vi tilpasser og omformer Buurtzorg-modellen ind i en dansk kommune, udvikler vi en prototype i en i forvejen hierarkisk organisation, og vi vil ikke på samme vis kunne reducere ledelse og administration, som det har været muligt for Buurtzorg i Holland. Derfor har vi etableret et back-office som et ”skjold” omkring de to teams. Når det er sagt, så lægger vi os så tæt op ad Buurtzorg-modellen som muligt. Vi kører med samme størrelse teams og har en direkte hotline til Buurtzorg-organisationen i Holland, forklarer Louise Thule Christensen.

– Jeg tror meget på, at der en positiv effekt af en tværfaglig organisering. Noget bliver måske dyrere, men til gengæld kommer der nogle positive effekter andre steder – for eksempel at sygefraværet falder.

Borgerne oplever en bedre kontinuitet og et bedre tværfagligt samarbejde med afsæt i borgerens behov, når hjemmepleje og sygepleje leveres efter Buurtzorg-modellen. Forsøget i Ikast-Brande Kommune viser dog også, at der kan være udfordringer ved implementering i Danmark.

Sådan lyder den overordnede konklusion i en evaluering fra Vive af Forsøget Lokalpleje i Ikast-Brande Kommune.

Ikast-Brande Kommune besluttede i 2019 at indgå et samarbejde med Lokalpleje Danmark om afprøvning af Buurtzorg-modellen for integreret hjemme- og sygepleje i en afgrænset del af kommunen (postnumrene Bording og Engesvang). Formålet med forsøget var at blive klogere på, om kommunen inden for en uændret ressourceramme kunne højne kvaliteten ved en anden organiseringsform.

I Vives midtvejsevaluering kan man blandt andet læse, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet.

Vive konkluderer blandt andet, at det selvorganiserende team i henholdsvis Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast-Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem.

Af evalueringen fremgår det også, at der generelt set kommer flere medarbejdere i borgerens hjem i Ikast-Brande Kommune, end der gør i Lokalpleje Danmark. Forskellene er forholdsvis små på døgn og ugebasis, men bliver tydelige på måneds- og kvartalsbasis. En borger i den kommunale hjemme- og sygepleje møder i gennemsnit op til 17 forskellige medarbejdere i hjemmet i kvartalet (mod 8 i Lokalpleje Danmark).

Delte meninger om baggrund for konkurs
Forsøgsmodellen har imidlertid ikke vist sig rentabel i den aktuelle modelkonstruktion, hvor Lokalpleje Danmark har haft underskud og efterfølgende er begæret konkurs. Lokalpleje Danmark anfører, at det hænger sammen med kontraktmæssige vilkår og begrænsninger, samt med kommunens prissætning og visitationspraksis. Ikast-Brande Kommune fastholder, at prissætningen i forsøgsprojektet har været korrekt, og at Lokalpleje Danmark har fået det samme som de øvrige leverandører på området.

Vives evaluering kan downloades her

Læs også “Danske Ældreråd: Stort potentiale i faste og selvstyrende teams”