KL sætter i en ny analyse fokus på 10 teknologier, der frigør tid og ressourcer i kommunerne – og som hjælper medarbejdere med at løse deres opgaver på nye måder.
Velfærden er under pres. Der er både mangel på arbejdskraft og økonomiske ressourcer, hvilket gør det vanskeligt at løfte de kommunale velfærdsopgaver. Teknologi og digitale løsninger er et centralt greb til at afhjælpe udfordringen, idet brug af de rette teknologiske og digitale virkemidler kan bidrage til at frigøre tid og løse opgaverne mere effektivt, skriver KL i forbindelse med offentliggørelsen af analysen.
KL opfordrer til at genbruge, dele og kopiere de digitale løsninger, der allerede giver værdi i kommunerne. Ved bedre vidensdeling og fælles hjælp kan kommunerne undgå at genopfinde den dybe tallerken og i stedet høste gevinsterne fra modne teknologier og systemer, andre kommuner allerede har i brug.
Derfor har KL i samarbejde med Deloitte udarbejdet den nye caseanalyse med 10 eksempler på digitale løsninger og teknologier, som har en dokumenteret effekt i form af frigivet tid og/eller ressourcer til mere velfærd i kommunen.
Blandt casene findes fem fysiske og fem digitale løsninger, og eksemplerne spænder bredt fra velfærdsteknologiske løsninger på sundheds- og ældreområdet til automatisering af administrative opgaver ved brug af AI (kunstig intelligens).
Danske Ældreråd hæfter sig særligt ved to af teknologierne. Ikke så meget på grund af, at de sparer ressourcer, men mere fordi det af case-beskrivelsen fremgår, at borgere og medarbejdere oplever dem som en kvalitetsforbedring.
Virtuelle samtaler med borgere i hjemmeplejen
I efteråret 2019 startede Vejle Kommune således et pilotprojekt med skærmbesøg i ældreplejen for to af kommunens i alt 10 distrikter, og i 2021 igangsatte man processen med udrulning til alle distrikter.
På selve pilotprojektet har Vejle Kommune blandt andet formået at frigive cirka 113,5 effektive arbejdstimer om året per borger, som modtager skærmbesøg. Ligesom både medarbejdere og borgere oplever, at skærmbesøg giver mere fleksibilitet og mere fokuserede samtaler.
Baggrunden for, at Vejle Kommune har arbejdet med at indføre skærmbesøg, er at kommunen har erfaret, at nogle borgeres behov til tider har en karakter, som ikke kræver fysisk tilstedeværelse, og hvor borgerne selv kan udføre opgaven, hvis blot de får lidt vejledning fra plejepersonalet, for eksempel i forbindelse med medicinindtagelse, forberedelse af måltider eller klargøring til dagen og natten.
Ved hjælp af tablets installeret hos borgerne kan plejepersonale i dag foretage korte snakke og check-ins med borgerne, hvilket har vist sig at være til gavn for både borgerne og medarbejderne. Borgerne oplever i højere grad at have selvbestemmelse over deres dag, og medarbejderne oplever at være mere fokuserede og nærværende i deres dialog med borgerne, da de ikke skal foretage andre opgaver samtidig. Skærmbesøg var i pilotprojektet et frivilligt tilbud til de borgere, der ønskede det.
Genoptræning via skærmteknologi
Også i Kerteminde Kommune har man ifølge case-beskrivelsen gode erfaringer med skærmteknologi i hjemmeplejen.
Her har kommunen siden 2021 tilbudt de omkring 560 borgere tilknyttet hjemmeplejen et rehabiliteringsforløb, hvor træningen gennemføres sammen med en medarbejder i hjemmeplejen ved visning af en træningsplan og -øvelser på en tablet.
Fra uge til uge følger cirka 50 af disse borgere et træningsforløb med træningsapp. De borgerne, som modtager tilbuddet i dag, er blandt andet borgere, som under normale omstændigheder ikke vil blive visiteret til et træningsforløb, for eksempel efter et ukompliceret indlæggelsesforløb, som ikke berettiger til kommunalt finansieret træning.
Tilbuddet er således en forebyggende indsats, som skræddersyes efter borgerens evner og formåen samt ønsker og behov. Der trænes oftest to gange om ugen af 20 minutters varighed. Cirka 75 procent af de borgere, som starter et forløb op, fuldfører det. Blandt de, der fuldfører, fastholder eller reducerer 81 procent deres behov for hjælp som følge af træningsforløbet. Sammenlagt viser beregninger, at borgernes behov for hjælp i 2021 blev reduceret med 11 procent, svarende til en samlet reduktion på cirka 27 timer/borger årligt ved at anvende træningsapp. Kerteminde Kommune oplyser desuden, at de har oplevet stor tilfredshed hos borgerne.