Vi bliver flere ældre i fremtiden, og det stiller krav til en variation i boformer. Det gælder ikke alene i forhold til antallet af boliger, men også i forhold til at skabe nye attraktive boformer, der kan matche ældres mangfoldige behov og fremme muligheden for et godt liv som ældre.
Fremtidens udbud bør være varieret og matche forskellige faser i livet som fx fra aktiv senior til livet som ældre med pleje- og omsorgsbehov.
I takt med at vi bliver flere og flere ældre stiger behovet for øget variation og udvikling i boligudbud til 60+årige. Det kan eksempelvis være i forhold til boligstørrelse, beliggenhed, ejerforhold, tilgængelighed og graden af fællesskab.
I 2040 vil der være knap 400.000 flere ældre over 60 år end i 2020 og en undersøgelse fra Vive viser, at 25 procent af de i dag 52-62-årige overvejer at flytte inden for de næste fem år, samt at seniorbofællesskaber er en attraktiv boligform for mange kommende seniorer.
Læs undersøgelsen fra Vive her
Boliger for livet
Men langt fra alle vil flytte. Mange vil gerne blive boende i deres hjem og nærområde hele livet – også hvis de får brug for hjælp og pleje. Det kræver fleksible boliger. I blandt andet OK-Fonden arbejder man med at samle forskellige boligtyper (senior- og plejeboliger) i en lille bydel, hvilket både giver mulighed for fælles aktiviteter og samspil og når tid er hjælp fra plejehjemmets medarbejdere.
Ikke attraktive ældreboliger
Ældrerådene oplever flere udfordringer på ældreboligområdet. Blandt andet, at de boliger kommunen råder over ikke nødvendigvis er attraktive for nutidens og ikke mindst fremtidens ældre. For eksempel er mange ældreboliger på 50-60 kvadratmeter og ligger i små bysamfund. Både størrelse og beliggenhed betyder, at ældre fravælger disse med det resultat, at adskillige kommuner har tomme ældreboliger, som belaster den kommunale økonomi.
Der er generelt store forskelle kommunerne imellem i forhold til, hvilke boligtyper der mangler, og hvilke der er for mange af. Derfor bør alle kommuner kortlægge den nuværende boligmasse og analysere boligbehovet på sigt.
Mangel på plejeboliger
Når det gælder plejeboligområdet er udfordringen, at der i mange kommuner ikke er nok. KL anslår at der på landsplan er brug for 10.000 – 13.000 nye plejeboliger i løbet af de næste 10 år. En del af disse skal være demensvenlige.
Læs KLs vurdering af udviklingen på plejeboligområdet her
Antallet af pleje- og ældreboliger halter efter befolkningsudviklingen
Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.700 i 2021, svarende til et fald på 11 procent. I samme periode er antallet af ældre i aldersgruppen steget med 41 procent. Andelen af den ældre befolkning, som bor i pleje- og ældreboliger, er således faldet i perioden. Først i løbet af sidste to år er antallet pleje- og ældreboliger igen begyndt at stige. Dog er stigningen kun på 500 boliger, viser opgørelse fra Danmarks Statistik.
Kommunerne står hermed i en situation, hvor de skal finde plads i deres budgetter til en stigende efterspørgsel på plejeboliger begrundet i væksten i ældrebefolkningen med plejebehov. Kommunerne kan ved at få private aktører til at stå for selve byggeriet af f.eks. plejehjem øge plejehjemskapaciteten uden at belaste deres anlægsramme.
Mangel på seniorbofællesskaber
Seniorbofællesskaber er en nyere boform, som mange både nuværende ældre og kommende ældre har store forventninger til. Seniorbofællesskaber kan være medvirkende til at mindske følelsen af ensomhed og øge livskvaliteten, og seniorbofællesskaber kan bidrage til at udskyde behovet for hjælp til praktiske gøremål i dagligdagen. Det er tidligere anslået, at 80.000 ønsker at flytte i seniorbofællesskab (SFI).
Realdanias nyeste tælling fra 2021 viser, at der er 377 seniorbofællesskaber med i alt 10.055 boliger. I 2016 viste en tilsvarende tælling, at der var 219 seniorbofællesskaber. Der bygges hermed flere, men stadig ikke nok seniorbofællesskaber til at følge med efterspørgslen.
Realdania påpeger tre forhold, som har positive økonomiske effekter ved at bygge bofællesskaber: transporttid for hjemmehjælp kan mindskes, nabohjælp øges og borgere bliver mere selvhjulpne.
Boligstrategi og byrum
Danske Ældreråd mener, at boliger og byrum i fremtiden – i langt højere grad end det er tilfældet i dag – skal tænkes ind i en forebyggelsessammenhæng. Det skal ske med henblik på at forebygge ensomhed, tab af funktionsevne og behov for pleje hos ældre. Mange ældre vil gerne blive boende, hvor de bor nu. Derfor er det vigtigt at tænke i at tilpasse den eksisterende boligmasse fremfor altid at tænke i at bygge nyt.
Der er både nationalt og lokalt behov for gennemtænkte, langsigtede og politisk vedtagne boligstrategier, som kan sikre et tilstrækkeligt udbud af boliger til ældre. Boliger, som kan fremme aktive og sunde ældreliv, skabe stærke fællesskaber og bidrage til ældres trivsel og tryghed. Og boliger, som er tæt placeret på sundhedsfaciliteter, transport og indkøb.
Flere kommuner arbejder med udvikling af en boligstrategi - et arbejde der grebet rigtigt an rækker mange år ud i fremtiden. Set i lyset af den aldrende befolkning er der i alle kommuner behov for at formulere en sådan strategi, hvis det ikke allerede er sket. En lokal strategi, der bygger på en grundig analyse af nuværende og fremtidige behov og som er kommunalpolitisk vedtaget, vil kunne sikre et tilstrækkeligt udbud og skabe et større flow på hele boligområdet.
Ifølge en undersøgelse fra Danske Ældreråd er det dog langtfra alle kommuner, der har en ældreboligstrategi. I undersøgelsen fra 2021 angiver mere end en fjerdedel af landets ældreråd, at deres kommune ikke har en ældreboligstrategi eller -politik.
Problemer, der kræver en løsning:
- Der er i mange kommuner et stort behov for nye, attraktive boformer til ældre. Boformer, der kan udgøre et ’mellemtrin’ mellem den store kernefamiliebolig og plejeboligen.
- Der er behov for at indrette den eksisterende boligmasse, så flere kan blive boende, hvor de bor nu.
- Der mangler et flow på boligmarkedet i flere kommuner. Det øger både risikoen for, at ældre bliver isolerede og ensomme i deres boliger, og at børnefamilier har svært ved at komme ind på markedet.
- Antallet af ældre, der ønsker at bo i et seniorbofællesskab, overstiger langt det nuværende udbud af boliger i seniorbofællesskaber.
- Der er behov for politisk vedtagne boligstrategier både lokalt og nationalt – strategier som også inddrager nærområdet.
- Det samlede antal plejeboliger (herunder plejehjem) til ældre er stort set uændret de seneste 10 år. I mange kommuner er der ventelister til plejeboliger og ønsker om flere demensegnede plejeboliger.
Danske Ældreråd og ældreråd i hele landet arbejder for:
- Alle kommuner udarbejder strategier for udvikling af fremtidens boformer til ældre, som kan sikre et tilstrækkeligt og varieret boligudbud i kommunerne. Det bør være langsigtede strategier, der bygger på viden om det eksisterende boligudbud, den demografiske udvikling og borgernes ønsker til boformer – så det er muligt at dække behovene hos både aktive, svækkede og kommende ældre.
- Ældre skal klædes bedst muligt på til at overveje en eventuel flytning. Der kan lokalt tages initiativer til borgermøder og -dialog, så der indsamles viden om borgernes ønsker og behov, og så borgerne oplyses om mulighederne i kommunerne.
- Der skal sikres et større udbud af billige boliger til ældre. Høj husleje i lejeboliger kan udgøre en udfordring i forhold til at flytte, hvorfor Danske Ældreråd anbefaler, at udbuddet af billige almene boliger til ældre øges. Det kan ske både ved opførelse af nye almene boliger og ved prioritering af midler til ombygning af eksisterende almene boliger til mere ældrevenlige boliger.
- Der skal opføres flere seniorbofællesskaber. Fra centralt hold skal det sikres, at kommunerne har incitament til at understøtte opførelsen af seniorbofælleskaber. Lokalt har kommunen en vigtig rolle i forhold til at indgå partnerskaber med boligforeninger/ pensionskasser om seniorbofællesskaber og til at stille rådgivning til rådighed, udpege mulige byggegrunde m.v.
