Økonomi til en værdig ældrepleje

Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet.

I de senere år er der sket en udhuling af velfærden på ældreområdet, fordi pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre med behov for hjælp.

Udhuling af velfærden
Blandt andet viser en gennemgang af en række økonomiske nøgletal i efteråret 2020, at selvom der er kommet markant flere ældre med behov for pleje det seneste årti, har hverken bevillingerne eller medarbejderne set en tilsvarende vækst. Det vurderes, at  antallet af medarbejdere per ældre er faldet med knap en tredjedel, og bevillinger per ældre er faldet med omkring 15 procent i det seneste årti.

Læs gennemgangen af nøgletallene på Sundhedsmonitor.dk

Det er et billede, som ældrerådene genkender. Ældrerådene oplever, at der er sket en udhuling af velfærden på ældreområdet, hvor der mange steder er en alt for ringe sammenhæng mellem de politiske hensigtserklæringer, som beskrevet i værdighedspolitikkerne, og den faktisk leverede hjælp og pleje.

Ældrerådene oplever, der er behov for bedre normeringer og den nødvendige tid til opgaverne i ældreplejen. Tid til den enkelte borgere, tid til at drage omsorg og tid til at skabe relationer med både borgere og pårørende.

Den nuværende regering er gået i gang med at tilføre flere midler til velfærd, men det har ikke sat en prop i udhulingen af ældreområdet. For eksempel viser beregninger fra det daværende Sundheds- og Ældreministerie, at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterede med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

Læs beregningerne fra Sundheds- og Ældreministeriet her

Svigt i ældreplejen
Danmark har i 2020 været vidne til nogle forfærdelige eksempler på svigt i ældreplejen på  plejehjem i Aarhus og Randers Kommuner. Eksempler som nemt skygger for alt den gode ældrepleje og alle de medarbejdere, der hver dag gør en kæmpe indsats til glæde for ældre landet over. Men også eksempler som vi er nødt til at tage ved lære af og handle på.

For det er ikke alene i Aarhus og Randers, at der er udfordringer, og hvor pårørende oplever, at deres nærmeste ikke får en god og værdig behandling.

Ifølge en landsdækkende afdækning af klagesager, som Jyllands-Posten gennemførte i slutningen af 2020, er antallet af klager fra pårørende til forvaltningen eller kommunalpolitikerne steget 50 procent på to år til næsten 300 i 2019.

Læs Jyllands-Postens afdækning her

Også en velfungerende ordning som klippekortet, der giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg, beskæres eller spares helt væk i flere kommuner. I en undersøgelse gennemført af Danske Ældreråd oplyser 23 ældreråd, at deres kommune i budget 2020 ikke har afsat penge til klippekortsordningen til plejehjemsbeboere, ligesom 34 kommuner ifølge ældrerådene ikke har afsat penge til klippekortsordningen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Læs undersøgelsen her

Mangelfuld demografiregulering
Demografimodellerne er helt afgørende for at kunne beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.

Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at ikke alle kommuner anvender demografimodeller, og at der er forskel mellem kommunerne på, hvor stor en del af ældreområdets budget, der reguleres af demografimodellerne, og hvilke antagelser der lægges ind i modellerne.

En undersøgelse offentliggjort af Vive i september 2020 viser, at 86 procent af kommunerne har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældreområdet for 2020. Men der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange delområder der er omfattet af demografimodellen, hvilke aldersintervaller der arbejdes med, og hvordan der tages højde for eksempelvis ’sund aldring’ i modellerne.

Læs Vive-undersøgelsen her

Hvis demografimodellerne skal give et realistisk billede af udgiftsbehovet på ældreområdet, er det efter Danske Ældreråds vurdering vigtigt, at demografimodellen regulerer hele ældreområdets budget og arbejder med realistiske antagelser om blandt andet ”sund aldring”, det vil sige den forventede forbedrede sundhedstilstand blandt ældre borgere.

money-2180330_1920_Pixabay

Problemer, der kræver
en løsning:

  • Pengene følger ikke med stigningen i antallet af ældre.
  • Der er alt for ringe sammenhæng mellem de politiske hensigtserklæringer, som beskrevet i værdighedspolitikkerne, og den faktisk leverede hjælp og pleje.
  • Der er behov for bedre normeringer og den nødvendige tid til opgaverne i ældreplejen. Tid til den enkelte borgere, tid til at drage omsorg og tid til at skabe relationer med både borgere og pårørende.
  • Kommunerne tager i deres budgetter ikke i tilstrækkelig grad højde for den demografiske udvikling med flere ældre.
  • Ældres ret til selvbestemmelse svækkes, når flere kommuner fjerner eller skærer i klippekortordningen.

Danske Ældreråd og ældrerådene i hele landet arbejder for:

  • Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet. De midler, der nationalt tilføres kommunerne som følge af stigningen af ældre, skal også reelt bruges på ældreområdet i kommunerne.
  • Som led i arbejdet med en ny velfærdslov bør der skabes øget åbenhed om udviklingen i de kommunale udgifter på ældreområdet set i forhold til antallet af ældre.
  • Alle kommuner skal anvende demografimodeller, der synliggør, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau i ældreplejen, når antallet af ældre ændrer sig. Der bør udarbejdes nationale anbefalinger om brug af demografimodeller på ældreområdet, herunder om hvilke områder demografimodellerne skal dække, og hvilke antagelser der skal lægges ind.
  • Klippekortene til plejehjemsbeboere og de svageste hjemmehjælpsmodtagere skal fastholdes i alle kommuner. Klippekortsordningen skal skrives ind i serviceloven, så ingen kommuner kan fjerne ordningen.

ANDRE MÆRKESAGER

Scroll til toppen