Vi vil sikre økonomi til en værdig ældrepleje

Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet.

Mange ældreråd oplever, at der i de senere år er sket en udhuling af velfærden på ældreområdet, fordi pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre med behov for hjælp.

Mangelfuld demografiregulering
Det er ikke alle kommuner, der demografiregulerer deres budgetter, og i de kommuner, der gør, er der nogle steder lagt helt urealistiske forventninger ind om udgiftseffekten af, at sundhedstilstanden blandt ældre generelt bliver bedre – også kaldet sund aldring.

Det er for eksempel ikke realistisk, hvis man forventer, at udgifterne til kommende ældre gennemsnitligt bliver 50 procent mindre end for de nuværende ældre. Det er der ikke evidens for. En rapport, som Sundhedsstyrelsen publicerede januar 2019, viser, at selvom mange ældre oplever, at de har et godt helbred og kan gøre, hvad de vil, er de ældres helbred ikke blevet bedre siden 2010.

Udhuling af velfærden
Antager kommunerne alligevel, at ældres sundhedstilstand er blevet meget bedre end tidligere, så fører det til en udhuling af velfærden og til budgetoverskridelser.

Ældrerådene oplever i det hele taget en alt for ringe sammenhæng mellem de politiske hensigtserklæringer, som beskrevet i værdighedspolitikkerne, og den faktisk førte politik i kommunerne. Der er for mange eksempler på normeringer og kvalitetsstandarder, som ikke er forenelige med et værdigt og godt liv som ældre.

Blandt andet skærer flere kommuner i den praktiske hjemmehjælp til ældre. En undersøgelse fra VIVE viser, at andelen af svage ældre, der modtager praktisk hjemmehjælp, er faldet fra 43 procent i 2007 til 25 procent i 2017.

Men også en velfungerende ordning som klippekortet, der giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg, beskæres eller spares helt væk i flere kommuner. I en undersøgelse gennemført af Danske Ældreråd oplyser 23 ældreråd, at deres kommune i budget 2020 ikke har afsat penge til klippekortsordningen til plejehjemsbeboere, ligesom 34 kommuner ifølge ældrerådene ikke har afsat penge til klippekortsordningen til de svageste hjemmehjælpsmodtagere.

Læs her også beregninger fra Sundheds- og Ældreministeriet, der viser at flere end en fjerdedel af kommunerne budgetterer med færre udgifter til ældreområdet i 2020 sammenlignet med 2019.

money-2180330_1920_Pixabay

Problemer, der kræver
en løsning:

  • Der er for mange eksempler på normeringer og kvalitetsstandarder i ældreplejen, der ikke er forenelige med et værdigt og godt ældreliv.
  • Der er i mange kommuner ikke afsat tilstrækkelige midler til at sikre en værdig ældrepleje.
  • Kommunerne tager i deres budgetter ikke i tilstrækkelig grad højde for den demografiske udvikling med flere ældre.
  • Ældres ret til selvbestemmelse svækkes, når flere kommuner fjerner eller skærer i klippekortordningen.

Danske Ældreråd anbefaler, at:

  • Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i et reelt velfærdsløft på ældreområdet.
  • Alle kommuner bør anvende demografimodeller, der synliggør, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau i ældreplejen, når antallet af ældre ændrer sig. Det er vigtigt, at modellerne anvendes på alle ældrerelevante delområder, herunder hjemmepleje, plejehjem, sygepleje, hjælpemidler, forebyggelse og genoptræning.
  • Borgernes ret til tid, som de selv kan bestemme over (klippekortsordningen), bør skrives ind i serviceloven. Klippekortene er rigtig gode ordninger, som giver medarbejderne bedre blik for, hvad de ældre selv ønsker – ikke alene i den halve time med klippekort, men i dagligdagen generelt.
  • De midler, der nationalt er tilført kommunerne som følge af flere ældre, skal også reelt bruges på ældreområdet i kommunerne.

 

ANDRE MÆRKESAGER

Scroll til toppen