Et nært sundhedsvæsen med kvalitet og sammenhæng for borgerne

Flere opgaver flytter fra sygehusene til kommunerne. Det bør blandt andet følges af nationale krav til kvaliteten, så borgerne sikres ensartet høj kvalitet på tværs af kommunerne, og det bør følges af formaliserede samarbejder på tværs af sektorer, så der sikres sammenhængende patientforløb.

Ensartet og høj kvalitet
Det nære sundhedsvæsen får flere og flere opgaver, og det kræver, at der stilles krav til en ensartet, høj kvalitet, og at der følger den nødvendige finansiering med.

I dag fastlægger kommunerne langt hen ad vejen serviceniveauet for behandling af patienter med eksempelvis KOL, diabetes og andre kroniske sygdomme. Det betyder, at der kan være stor forskel i den behandling den enkelte patient får i det nære sundhedsvæsen, hvilket skaber ulighed i sundhed.

En kommende sundhedsaftale, der flytter flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen, bør derfor indeholde præcise, nationale krav til kvaliteten i behandlingen i det nære sundhedsvæsen. KL og Danske Regioner anbefaler, at det sker for de store kronikergrupper og med fokus på tidlige indsatser, egenomsorg, træning mv., så sygdom og sygdomsforværring forebygges.

Se KL´s og Danske Regioners 12 pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen her

Et eksempel på en national kvalitetsstandard for det nære sundhedsvæsen er kvalitetsstandarden for den kommunale akutfunktion. Den stiller faglige krav til kvalifikationer og medicinsk udstyr i akutfunktionerne og har vist sig som et nyttigt redskab i mange kommuner.

Det er vigtigt, at flere opgaver og krav til kvalitet og ensartethed i kommunerne ledsages af den nødvendige nationale finansiering.

Sammenhængende patientforløb
En stor udfordring i sundhedsvæsenet i dag er den manglende sammenhæng i behandlingen, som mange patienter oplever. Alt for mange patienter falder ned mellem stolene i sundhedsvæsenet, mellem sygehusene, praktiserende læger og kommuner. Den udfordring bliver ikke mindre, i takt med at vi bliver flere ældre og flere med kroniske sygdomme i disse år.

Danske Ældreråd er ikke så optaget af hvem eller hvilke sektorer, der varetager hvilke opgaver, men af patienternes oplevelse af kvalitet og sammenhæng. Der er brug for et stærkere samarbejde på tværs af sektorer.

Erfaringsopsamling
Lige nu ser vi en stor idérigdom og et stærkt ønske regionalt og kommunalt om at prøve nye modeller for bedre samarbejde om borgerne.

Flere steder i landet afprøves der samarbejder mellem regioner og kommuner omkring akuthospitalerne. Danske Ældreråd bakker op om disse initiativer og mener, at der nu er behov for at opsamle viden og erfaringer med henblik på en vurdering af, om samarbejdet fremadrettet alle steder skal formaliseres omkring landets 21 akutsygehuse.

KL og Danske Regioner har meldt ud, at de ser de 21 akutsygehuse som det fremtidige omdrejningspunkt for et stærkere samarbejde om de borgere, som går meget på tværs af sektorer. Ifølge KL og Danske Regioner skal der i de formaliserede samarbejder både være en politisk dialog og et tæt fagligt samarbejde.

Model for borgerinddragelse
Danske Ældreråd finder det afgørende, at der i nye samarbejder – foruden politisk dialog og et fagligt samarbejde –  findes en fast model for, hvordan der kan sikres den nødvendige borgerinddragelse. For når vi taler om et sundhedsvæsen, som i fremtiden skal styres mere efter borgernes behov, så er det også helt nødvendigt, at borgerne tages med på råd. Landets ældreråd bidrager meget gerne.

Hænder-omsorg-020718-COLOURBOX6555309-1-300x200

Problemer, der kræver en løsning:

  • Flere ældre og flere med kronisk sygdom stiller krav til kapaciteten og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen.
  • Kvaliteten i det nære sundhedsvæsen varierer på tværs af kommuner. Det skaber ulighed i sundhed.
  • Der er brug for mere sammenhæng i patientforløbene for ikke mindst ældre og borgere med kronisk sygdom, hvis forløb går meget på tværs af sektorer.

Danske Ældreråd arbejder for:

  • En kommende sundhedsaftale indeholder præcise, nationale krav til kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. Det gælder ikke mindst i forhold til de store kronikergrupper.
  • Der indsamles viden om effekten af nuværende lokale forsøg med samarbejder omkring akutsygehuse.
  • En kommende sundhedsaftale tager stilling til, hvordan samarbejdet om borgere, hvis forløb går meget på tværs af sektorer, skal formaliseres – og at der findes en fast model for, hvordan den nødvendige borgerinddragelse sikres.
  • Flere opgaver og krav til kvaliteten i det nære sundhedsvæsen skal følges af den nødvendige finansiering og ske uden brugerbetaling for borgerne.

Note. Dette er en mærkesag Danske Ældreråd arbejder med nationalt. 

ANDRE MÆRKESAGER

Scroll til toppen