Forebyggelse så flere ældre får et godt liv

Forebyggelse og sundhedsfremme har stor betydning for at leve et langt, selvstændigt og meningsfuldt liv. Det handler grundlæggende om at forhindre, at raske bliver syge, og at mennesker med sygdom får det værre.

Der er et stort potentiale både menneskeligt og økonomisk i at holde raske ældre raske. Den enkelte ældres livsstil, levevilkår samt samfundets velfærdstilbud spiller samlet en rolle.

Undersøgelser viser, at de samlede gennemsnitlige omkostninger per person ved forbrug af sundheds- og plejeydelser stiger med alderen.

Det er ligeledes dokumenteret, at 65 procent af de samlede sundhedsudgifter kan tilskrives de 10 procent af ældre, der har det højeste forbrug af sundhedsydelser.

Forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende hjemmebesøg spiller en nøglerolle i forebyggelse og sundhedsfremme blandt ældre borgere.

 I de forebyggende hjemmebesøg kan det identificeres, hvem der særligt har behov for en forebyggende indsats, ligesom der kan rådgives og oplyses om eksisterende aktivitetsmuligheder i lokalområdet. Ordningen er blevet ændret flere gange, siden den blev lovfæstet i 1996, mest markant i 2016, hvor hjemmebesøgene blandt andet blev mere målrettede forskellige risikogrupper. I dag er de forebyggende hjemmebesøg et obligatorisk tilbud til bestemte aldersgrupper af ældre samt tilbud til særlige risikogrupper af ældre.

Forebyggende hjemmebesøg forvaltes meget forskelligt i kommunerne. Der er store forskelle på hvem og hvordan, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg.

Statistikken viser en spændvidde i kommunerne fra 1 til 35 procent af 75+-årige, der takker ja til at modtage et forebyggende hjemmebesøg. Hvorfor det er sådan, ved vi ikke. Efter mange, store ændringer i ordningen mangler vi grundlæggende data om, hvilke tiltag der virker bedst i de forebyggende hjemmebesøg, herunder i forhold til at opspore og identificere ældre i særlig risiko for nedsat funktionsevne.

Se Danmarks Statistiks oversigt over andelen af modtagere af hjemmebesøg i de enkelte kommuner.

Fysisk aktivitet
Fysisk aktivitet spiller en central rolle i forebyggelsen af kroniske sygdomme og funktionsnedsættelser. Samtidig fører fysisk inaktivitet til kortere middellevetid, gennemsnitligt lever fysisk inaktive 7 år kortere end fysisk aktive.

Det er vigtigt, at der i alle kommuner er let og god adgang til fysiske aktivitetsmuligheder. For eksempel gennem øget adgang for ældre til eksisterende træningsfaciliteter i kommunerne, som nogle steder står uberørte hen i dagtimerne.

Det er ligeledes vigtigt, at ældre borgere har let adgang til information om aktivitetsmulighederne i kommunen.

Faldforebyggelse
Et vigtigt indsatsområde er faldforebyggelse. En ældre undersøgelse dokumenterer, at der årligt er cirka 40.000 skadestuebesøg som skyldes fald hos 65+årige med mange knoglebrud til følge.

Risikoen for at falde stiger ved højere alder, og sammenlignet med borgere under 70 år, falder op mod dobbelt så mange 70- til 80-årige. Hos ældre over 84 år er traumer som hjernerystelse og knoglebrud derfor den næsthyppigste årsag til indlæggelse.

For den enkelte borger kan fald have store konsekvenser – både i form af smerter og indskrænket mobilitet og i form af utryghed og frygt for at falde igen.

Det er derfor vigtigt, at alle kommuner gør en målrettet indsats for at forebygge fald, selvom det ikke er et lovgivningsmæssigt krav. Indsatsen kan eksempelvis omfatte balancetræning, styrketræning og tilbud om boligændringer, der kan forøge sikkerheden i hjemmet.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje om forebyggelse af fald hos ældre, og den bør efterleves i alle kommuner.

Find den kliniske retningslinje her 

Endelig er der brug for meget større synlighed om fald og konsekvenserne af fald. Det forudsætter, at der foretages systematiske registreringer på området - blandt andet på sygehusenes skadestuer. Og at kommunerne får del i den viden.

Rehabiliterende indsatser
I dag lever tre ud af fire ældre med en kronisk sygdom. 20 procent af ældre har tre eller flere kroniske sygdomme. Et godt ældreliv trods sygdom forudsætter derfor en indsats med behandling og rehabilitering.

I dag er der stor variation i kommunernes tilbud på området og i den nærmere organisering af indsatserne. Det gælder eksempelvis i forhold til involvering af borgerne i målfastsættelsen, bredden i tilbuddene, målgruppen for tilbuddene og vedligeholdelse af opnåede funktionsforbedringer efter afsluttet rehabiliteringsforløb. Flere forskere peger også på, at rehabiliteringsforløb muligvis bliver tilbudt for sent, fordi det er vanskeligt at genvinde funktionsevnen, når behovet for hjemmehjælp er opstået.

Der er især behov for mere viden om, hvilke organisationsformer der virker bedst, og hvordan der opnås de bedste resultater i forhold til at bibeholde eller forbedre ældres funktionsevne og øge livskvaliteten.

Rehabiliteringsforløb skal efter serviceloven tilbydes alle borgere, der vurderes at være i målgruppen for hjemmehjælp, og hvor der vurderes at være potentiale for at forbedre funktionsevnen. Og meget tyder på, at potentialet er stort. Sidst i 2020 gjorde Sundhedsstyrelsen status i forhold til rehabilitering efter serviceloven, som blev indført i 2015. Evalueringen viser, at selv de mest svækkede ældre, der modtager hjemmepleje eller bor i plejebolig, kan have gavn et rehabiliteringsforløb.

pensioners-2399569_1920-300x200

Problemer, der kræver
en løsning:

  • Der er stor ulighed i sundhed. Kronisk sygdom forekommer oftere hos mennesker med lav socioøkonomisk status, og vi ved også, at netop denne gruppe har dårligere effekt af sundhedssystemets ydelser. De har brug for en særlig indsats.
  • Der mangler mere viden om, hvilke tiltag der virker bedst i de forebyggende hjemmebesøg.
  • Der mangler overblik over aktivitetstilbud vedr. sundhedsfremme og forebyggelse til ældre i kommunerne.
  • Selvom der årligt er cirka 40.000 skadestuebesøg, som skyldes fald hos 65+årige, har ikke alle kommuner en målrettet forbyggende indsats i forhold til fald.
  • Der savnes et landsdækkende overblik over rehabilitering samt viden om velegnede organisationsformer og om hvilke tilgange og indsatser der har størst potentiale på tværs af kommuner.

Danske Ældreråd og ældreråd i hele landet arbejder for:

  • Der skal udarbejdes en folkesundhedslov, som kan være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet.
  • Der skal gennemføres en evaluering af forebyggende hjemmebesøg. Formålet er, at indsamle viden om den aktuelle kommunale praksis på området samt evaluere, hvilke tiltag der virker bedst i de forebyggende hjemmebesøg. Resultatet skal udbredes til alle kommuner og kan indarbejdes i kommunernes kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg.
  • Det er vigtigt, at kommunerne afdækker aktivitetstilbud vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse til ældre i lokalområderne og sikrer god information om mulighederne.
  • Der bør arbejdes med faldforebyggelse i alle kommuner med udgangspunkt i de anbefalinger, som fremgår af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje om forebyggelse af fald hos ældre. Indsatsen bør være obligatorisk at tilbyde svækkede ældre i eget hjem og på plejehjem. Der skal via registrering af fald, skabes øget synlighed om omfang og konsekvenser af fald.
  • Der skal gennemføres en national undersøgelse af kommunernes praksis og resultater i den rehabiliterende indsats. Fokus skal være på velegnede organisationsformer og på, hvorvidt tilgange og indsatser har potentiale på tværs af kommuner. På baggrund af analysen skal der udarbejdes nationale anbefalinger, som kan indarbejdes i de kommunale kvalitetsstandarder for rehabiliteringsforløb.

ANDRE MÆRKESAGER

Scroll til toppen