Et godt helbred er for mange en forudsætning for en god alderdom. Desværre lider stadig flere danskere – og særligt de ældre aldersgrupper - af kroniske sygdomme. Hertil kommer, at alt for mange ældre oplever social isolation. De ældste aldersgrupper er desuden blandt de mindst fysisk aktive. Hvis vi skal sikre et godt liv for ældre, er vi nødt til at blive meget bedre til at forebygge sygdom og svækkelse og til at fremme det sunde liv.
En folkesundhedslov skal lægge gode år til lange liv
Der er et stort menneskeligt og økonomisk potentiale i at raske ældre forbliver raske. Derfor er der behov for at sætte meget bredere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. En ny folkesundhedslov kan være med til at forbedre rammerne for, hvordan vi arbejder med forebyggelse både i forhold til den enkeltes hverdagsliv samt i de samfundsmæssige rammer. Det handler grundlæggende om at forhindre, at raske bliver syge, og at mennesker med sygdom får det værre.
Undersøgelser viser, at de samlede gennemsnitlige omkostninger per person ved forbrug af sundheds- og plejeydelser stiger med alderen. Det er ligeledes dokumenteret, at 65 procent af de samlede sundhedsudgifter kan tilskrives de 10 procent af ældre, der har det højeste forbrug af sundhedsydelser.
Intet tyder på, at den stigende forekomst af kroniske sygdomme stopper. På samme tid ser vi en stigende social ulighed i sundhed, som er uacceptabel.
Der er brug for et paradigmeskifte fra et stort og næsten ensidigt fokus på pleje og behandling, til fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. En tilgang, der handler om, at sundhed er meget mere end fravær af sygdom.
En folkesundhedslov er et vigtigt skridt på vejen. Den kan give en forpligtende ramme, der sikrer, at de forskellige aktører prioriterer og samarbejder om forebyggelse - også på ældreområdet. Målet er en langsigtet og systematisk plan, som giver handlekraft på tværs af systemer og faggrupper.
Forebyggende hjemmebesøg skal støtte et godt og sundt liv
Kommunerne er forpligtede til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til bestemte aldersgrupper af ældre samt tilbud til særlige risikogrupper. Forebyggende hjemmebesøg spiller en nøglerolle i forebyggelse og sundhedsfremme blandt ældre borgere.
Forebyggende hjemmebesøg forvaltes meget forskelligt i kommunerne. Der er store forskelle på, hvem og hvordan der tilbydes forebyggende hjemmebesøg. Statistikken viser en spændvidde i kommunerne fra 1 til 35 procent af 75+-årige, der takker ja til at modtage et forebyggende hjemmebesøg.
Hvorfor det er sådan, ved vi ikke. Efter mange, store ændringer i ordningen mangler vi grundlæggende viden om de forebyggende hjemmebesøg. Derfor er Danske Ældreråd glade for, at det er besluttet at udarbejde en evaluering af ordningen. En evaluering Danske Ældreråd har efterspurgt længe. Danske Ældreråd vil arbejde for, at evalueringen kommer til at give solid viden om virkningen og kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg fra borgerens perspektiv.
Ældres mentale sundhed halter
Alt for mange ældre har ondt i livet og er påvirket af mental mistrivsel og psykiske problemer. For at forebygge og reducere mental mistrivsel, er det vigtigt, at sundhedsprofessionelle, for eksempel i kommunerne, har fokus på at møde og hjælpe det hele menneske. Blandt andet er det vigtigt, at de kommunale rehabiliterings- og forebyggelsesindsatser også fokuserer på borgernes mentale trivsel. I nogle kommuner har man med god effekt ansat psykologer, der tilbyder individuelle eller gruppeforløb til ældre, der har det svært, har en depression, er i sorg eller lignende.
Ensomhed og social isolation er tæt forbundet til dårlig mental trivsel og sygdom. I Danmark er ensomhed mest udbredt blandt unge og ældre.
De ældste borgere er særligt udsatte, da der ofte sker markante ændringer i en høj alder, for eksempel ved tab af ægtefælle og ved fysisk eller mental svækkelse. Der findes evidens for, at social isolation og ensomhed leder til sygdom og tab af funktionsevne. Omvendt leder også sygdom og tab af funktionsevne til ensomhed og social isolation.
Der er meget stigmatisering forbundet med at opleve ensomhed. Og ældre, der oplever ensomhed har brug for hjælp til at bryde ensomheden og den sociale isolation. Derfor bør kommunerne arbejde systematisk med at opspore ensomhed og social isolation. Det kan for eksempel foregå gennem forebyggende hjemmebesøg, hjemmeplejen, demenskoordinatoren eller en pårørendekonsulent.
Kommunerne bør desuden samarbejde med lokale foreninger og organisationer. Hermed kan de både støtte op om allerede eksisterende sociale fællesskaber til ældre borgere og være med til at udvikle nye, så der sikres en variation i tilbuddene.
Fysisk aktivitet skal være tilgængeligt for alle
Fysisk aktivitet reducerer risikoen for kroniske sygdomme, for fald og for tab af funktionsevne. Samtidig fører fysisk inaktivitet til kortere middellevetid. Gennemsnitligt lever fysisk inaktive 7 år kortere end fysisk aktive. Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at mange ældre ikke lever op til anbefalingerne om 30 minutters fysisk aktivitet dagligt.
Fysisk aktivitet kan både være aktiviteter, man selv står for som en gå- eller cykeltur, eller det kan være organiserede aktiviteter i regi af idrætsforeninger eller lignende. Ældre mennesker er forskellige og har forskellige præferencer for fysisk aktivitet. Derfor er det vigtigt, at der er et bredt udvalg af aktivitetsmuligheder i lokalsamfundet.
For mange ældre er det svært at komme i gang med at dyrke fysisk aktivitet. At være en del af et socialt fællesskab kan være med til at øge motivationen for fysisk aktivitet. Det er derfor en god ide med træningsaktiviteter, der inkluderer et socialt element, som for eksempel vandreklubber, hvor man kan samtale undervejs eller at afslutte træning med en kop kaffe sammen.
Det kan være svært at være ny i et fællesskab. Derfor er det vigtigt at arbejde med at blive bedre til at inkludere nytilkomne i træningsfællesskaber. For eksempel kan man at lave følgeskaber, hvor nye følges på vej af dem, der i forvejen er med. Fysisk aktivitet forebygger både sygdomme, vedligeholder funktionsevne og kan også forebygge ensomhed, hvis der i fællesskabet er de rigtige rammer for, at der kan knyttes meningsfulde relationer.
Problemer, der kræver en løsning:
- Stadig flere får konstateret kroniske sygdomme - dertil kommer at mange lider af flere kroniske sygdomme på samme tid. En stor del af sygdommene kan forebygges, hvis der bliver sat ind i tide.
- Der er stor ulighed i sundhed. Kronisk sygdom forekommer oftere hos mennesker med lav socioøkonomisk status, og vi ved også, at netop denne gruppe har dårligere effekt af sundhedssystemets ydelser. De har brug for en særlig indsats.
- Der mangler mere viden om virkningen og kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg, og hvordan de kan spille sammen med andre forebyggende tiltag.
- Aktivitetstilbud vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse til ældre i kommunerne er ikke tilstrækkeligt tilgængelige. Der mangler overblik, og der skal større fokus på, hvordan inaktive ældre kan motiveres for at komme i gang med aktiviteterne.
Danske Ældreråd og ældreråd i hele landet arbejder for:
- At der skal udarbejdes en folkesundhedslov, som kan være med til at skabe et sundere, mere lige og bæredygtigt Danmark ved at integrere forebyggelse og sundhedsfremme bredt i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervslivet.
- At den påtænkte evaluering af forebyggende hjemmebesøg kommer til at bidrage til solid viden om virkning og kvalitet af de forebyggende hjemmebesøg samt giver viden om den mest effektive tilrettelæggelse af besøgene. Resultatet skal udbredes til alle kommuner og kan indarbejdes i kommunernes kvalitetsstandarder for forebyggende hjemmebesøg.
- At adgangen til træningstilbud er god og lettilgængelig – også for svækkede ældre borgere. For eksempel ved at kommunen i samarbejde med lokale foreninger og organisationer opretter træningstilbud eller implementerer ”følgeordninger”, hvor borgeren følges til aktiviteten de første gange.
