En værdig ældrepleje handler også om økonomi. Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i reelle kvalitetsforbedringer på ældreområdet.
I de senere år er der sket en udhuling af kvaliteten i ældreplejen, fordi pengene ikke er fulgt med det stigende antal ældre med behov for hjælp.
Udhuling af kvaliteten i ældreplejen
En gennemgang af en række økonomiske nøgletal i efteråret 2022 viser, at selvom der er kommet markant flere ældre med behov for pleje det seneste årti, har hverken bevillingerne eller medarbejderne set en tilsvarende vækst.
Beregninger fra Vive viser, at de kommunale ældreudgifter opgjort pr. ældre har været faldende siden 2013. Det gælder både, når der ses på udviklingen i ældreudgifter pr. ældre over 75 år og pr. ældre over 80 år.
Også antallet af medarbejdere på det kommunale ældre- og sundhedsområde har været faldende. Antallet af medarbejdere pr. 1.000 ældre er således faldet fra 63,2 ansatte i 2013 til 56,3 ansatte i 2021. Det viser tal fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed.
Det er et billede, som ældrerådene genkender. Ældrerådene oplever, at der er sket en udhuling af kvaliteten på ældreområdet, hvor der mange steder er en alt for ringe sammenhæng mellem de politiske visioner og den faktisk leverede hjælp og pleje.
Ældrerådene oplever, der er behov for bedre normeringer og den nødvendige tid til opgaverne i ældreplejen. Tid til den enkelte borgere og tid til at skabe relationer med både borgere og pårørende, da det er en forudsætning for at yde omsorg.
Selvom der under den tidligere regering blev tilført midler svarende til det demografiske træk, så er billedet alligevel, at pengene ikke er fulgt med på ældreområdet. Baggrunden er formentlig, at andre områder er blevet dyrere. Ikke mindst det specialiserede socialområde.
Også en velfungerende ordning som klippekortet, der giver nogle af de allersvageste ældre mulighed for at få hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg, beskæres eller spares helt væk i flere kommuner. Af en rundspørge som KL foretog sommeren 2021, fremgår det, at 17 ud af 74 kommuner ikke har videreført klippekortsordningen til plejehjemsbeboere, og at 19 kommuner ikke har videreført ordningen til hjemmehjælpsmodtagere.
Hæv servicerammen
Den kommunale serviceramme er i dag en hindring for, at kommunerne kan bruge de nødvendige midler på velfærdsområdet. Rigtig mange kommuner er økonomisk pressede og har ikke mulighed for at prioritere de midler til velfærd, som de gerne vil. Konsekvensen er, at der bliver gravet dybt for at finde besparelser - også på ældreområdet.
Derfor bør den kommunale serviceramme hæves, så den ikke alene dækker det demografiske træk, men også et stigende udgiftspres på andre velfærdsområder, ikke mindst det specialiserede socialområde.
Mangelfuld demografiregulering
Demografimodellerne er helt afgørende for at kunne beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.
Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at ikke alle kommuner anvender demografimodeller, og at der er forskel mellem kommunerne på, hvor stor en del af ældreområdets budget, der reguleres af demografimodellerne, og hvilke antagelser der lægges ind i modellerne.
En undersøgelse offentliggjort af Vive i september 2020 viser, at 86 procent af kommunerne har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældreområdet for 2020. Men der er stor forskel mellem kommunerne på, hvor mange delområder der er omfattet af demografimodellen, hvilke aldersintervaller der arbejdes med, og hvordan der tages højde for eksempelvis 'sund aldring' i modellerne.
Hvis demografimodellerne skal give et realistisk billede af udgiftsbehovet på ældreområdet, er det efter Danske Ældreråds vurdering vigtigt, at demografimodellen regulerer hele ældreområdets budget og arbejder med realistiske antagelser om blandt andet "sund aldring", det vil sige den forventede forbedrede sundhedstilstand blandt ældre borgere.
Problemer, der kræver en løsning:
- Pengene følger ikke med stigningen i antallet af ældre.
- Der er alt for ringe sammenhæng mellem de politiske visioner og den faktisk leverede hjælp og pleje.
- Der er behov for bedre normeringer og den nødvendige tid til opgaverne i ældreplejen. Tid til den enkelte borgere og tid til at skabe relationer med både borgere og pårørende.
- Kommunerne tager i deres budgetter ikke i tilstrækkelig grad højde for den demografiske udvikling med flere ældre.
- Ældres ret til selvbestemmelse svækkes, når flere kommuner fjerner eller skærer i klippekortordningen.
Danske Ældreråd og ældrerådene i hele landet arbejder for:
- Pengene skal følge med udviklingen i antallet af ældre, og der skal investeres i reelle kvalitetsforbedringer på ældreområdet. De midler, der nationalt tilføres kommunerne som følge af flere ældre, skal også reelt bruges på ældreområdet i kommunerne.
- Den kommunale serviceramme skal hæves, så den ikke alene dækker det demografiske træk, men også det øgede udgiftspres på andre områder, eksempelvis det specialiserede socialområde.
- Alle kommuner skal anvende demografimodeller, der synliggør, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau i ældreplejen, når antallet af ældre ændrer sig. Der bør udarbejdes nationale anbefalinger om brug af demografimodeller på ældreområdet, herunder om hvilke områder demografimodellerne skal dække, og hvilke antagelser der skal lægges ind.
- Klippekortene til plejehjemsbeboere og de svageste hjemmehjælpsmodtagere skal fastholdes i alle kommuner.
