Et digitalt velfærdssamfund for alle, er overskriften på et nyt udspil fra regeringen, der skal gøre det nemmere, at være borger i et gennemdigitaliseret samfund, som det danske.
Hovedlinjerne i udspillet er, at det skal være lettere for borgere, at få fysisk hjælp til de offentlige digitale løsninger, at reglerne for fritagelse fra offentlige digitale løsninger skal gøres nemmere, og at det skal gøres nemmere for pårørende at hjælpe.
De borgere, som kan betjene sig selv digitalt, skal fortsat gøre det. For de borgere, der ikke har mulighed for at anvende de digitale løsninger, skal det være enkelt at blive fritaget, og der skal stilles gode alternativer til rådighed.
Endelig skal det være nemmere at få hjælp fra pårørende og støttepersoner til at håndtere ærinder med det offentlige. Det kan for eksempel være hjælp til at besvare henvendelser i Digital Post eller håndtere sin årsopgørelse, lyder det i udspillet.
Hertil ønsker regeringen at sikre større politisk debat om offentlig digitalisering i Folketinget, ligesom der skal nedsættes en ekspertgruppe med en række civilsamfundsorganisationer og eksperter, der skal rådgive regeringen om digital inklusion.
Et nyt digitaliseringsråd får desuden til opgave løbende at rådgive regeringen i arbejdet med at implementere initiativer i digitaliseringsstrategien, udbore og kvalificere nye indsatsområder og komme med nye anbefalinger til den videre digitalisering af Danmark.
Danske Ældreråd hilser udspillet velkommen
Danske Ældreråd hilser udspillet velkommen. Det er uholdbart, at op til hver fjerde borger oplever at blive ekskluderet fra velfærdssamfundet, fordi de har svært ved at anvende de digitale løsninger, der giver adgang. Derfor er det kun godt, hvis der med udspillet kan blive gjort mere i forhold til digital inklusion.
Når det er sagt, kan man have sine tvivl, om de gode intentioner i udspillet fører til nævneværdige forandringer.
Langt fra de gode intentioner til virkeligheden
Det er ikke første gang, at man taler om digital inklusion, uden at den enkelte borger oplever større forandringer.
Det fik man da også et eksempel på samme dag, som udspillet blev offentliggjort. Her kunne Politiken fortælle, at personer, der ikke har en mobiltelefon og anvender en kodeviser eller en kodeoplæser, fra den 31. oktober og indtil engang i begyndelsen af 2023 ikke længere kan godkende online betalinger. Årsagen er, at man er kommet for sent i gang med at udvikle løsningen til MitID.
Når der således i regeringens udspil står at ”En smartphone må ikke blive den eneste adgangsbillet til velfærdssamfundet.”, er der stadig langt fra tanke til handlen.
Udspillet indeholder fem strategiske indsatser:
- Det skal være nemmere at vælge det digitale fra. Reglerne for fritagelse skal forenkles, så det bliver lettere for borgere, der ikke har mulighed for at anvende de digitale løsninger, at vælge det digitale fra.
- Det skal være nemmere at få hjælp. Det gøres nemmere og hurtigere at få hjælp til at anvende de offentlige digitale løsninger både pr telefon og ved fremmøde i borgerservice. Derudover skal samarbejdet med civilsamfundet styrkes.
- Det skal være nemmere at hjælpe hinanden. Det gøres nemmere at hjælpe hinanden med dagligdagens digitale gøremål ved blandt andet at gøre det lettere at hjælpe en pårørende med dennes digitale postkasse.
- Digitale løsninger skal passe til danskerne. De digitale løsninger, der fremover udvikles til den offentlige sektor, skal omfatte borgere med forskellige niveauer af digitale kompetencer og testes bredt blandt borgerne.
- Styrket politisk fokus på den digital udvikling. Der sættes styrket fokus på den digitaliseringspolitiske dagsorden ved blandt andet at udarbejde en årlig redegørelse om Danmarks digitale trivsel, der drøftes med Folketinget.