Ankestyrelsen afgør sager, koordinerer praksis og fører tilsyn med kommunale dispositioner på blandt andet ældreområdet. Du kan her læse nogle af Ankestyrelsens seneste udtalelser og afgørelser, som kan have relevans for arbejdet i ældrerådet.

Udtalelse: Borgere på småøer skal som udgangspunkt have den samme hjemmehjælp som andre borgere
Ankestyrelsen har i juni 2019 som tilsyn udtalt sig om serviceniveauet for hjemmepleje på Tunø.

Ankestyrelsen slår i udtalelsen fast, at det ikke er i overensstemmelse med servicelovens § 83, at Odder Kommune har et serviceniveau for personlig og praktisk hjælp til borgere på Tunø, som giver dem ringere mulighed for at få hjælp døgnet rundt end borgere i andre dele af kommunen.

Det er således efter Ankestyrelsens vurdering ikke i orden, at borgerne på Tunø, ikke som udgangspunkt får tilbudt døgnpleje i deres egen bolig, men at de som udgangspunkt får tilbudt ophold på fastlandet, hvis de har behov for hjælp til pleje uden for tidsrummet fra kl. 8-20.

Læs mere om Ankestyrelsens udtalelse til Odder Kommune her

Afgørelse: En rask ægtefælle kan ikke per automatik forventes at klare alle praktiske opgaver i hjemmet
Ankestyrelsen har i januar 2019 offentliggjort en principafgørelse om, hvilke krav der kan stilles til en ægtefælle eller andre husstandsmedlemmer, når der bevilges eksempelvis praktisk hjælp efter servicelovens § 83.

Ankestyrelsen slår fast, at kommunen ved afgørelser om praktisk hjælp skal bedømme ansøgerens samlede situation.

Kommunen er berettiget til at tage hensyn til, i hvilket omfang ansøgers ægtefælle er i stand til at varetage opgaver i hjemmet, men kommunen skal i vurderingen også tage hensyn til, i hvilket omfang ansøgeren med funktionsnedsættelsen kan bidrage til de praktiske opgaver, da de praktiske opgaver ikke må pålægges ansøgerens ægtefælle alene.

I principafgørelsen understreger Ankestyrelsen således ”at det er den fælles husstand, der deltager i udførelsen af de praktiske opgaver i hjemmet, og at kommunerne derfor ikke kan give afslag på hjælp under henvisning til, at der er en ægtefælle, der kan varetage opgaverne.”

Det fremgår i forlængelse heraf at: ”Det er borgeren med funktionsnedsættelsen, som skal kompenseres for sin nedsatte evne til fx at varetage de praktiske opgaver i hjemmet.

Det betyder, at en kommune skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis personen var rask.”

Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 kan læses her

Afgørelse: Kvalitetsstandarden for praktisk hjælp må ikke udelukke muligheden for at bevilge hjælp til hovedrengøring
Ankestyrelsen har i juni 2018 offentliggjort en principafgørelse om, at den praktiske hjælp efter servicelovens § 83 også kan omfatte hjælp til hovedrengøring, som kun skal ske få gange om året.

Det kan være opgaver som fx vask af skabe, paneler eller dørkarme, vask eller afkalkning fliser i badeværelse, afrimning af fryser m.v.

Kommunens kvalitetsstandard må derfor ikke udelukke muligheden for at bevilge hjælp til omfattende oprydning og hovedrengøring. Det beror på en konkret vurdering af borgerens behov, om der er tale om en nødvendig praktisk opgave, som er en naturlig del af at have et hjem.

Ankestyrelsens principafgørelse 31-18 om hjælp til hovedrengøring kan læses her

Ankestyrelsens opgaver på ældreområdet

Klager
Ankestyrelsen behandler klager over kommunale ydelser til ældre. Det er borgeren selv, som kan klage over kommunens afgørelse.

Principafgørelser
Ankestyrelsen udsender og offentliggør visse afgørelser i klagesager i anonymiseret form som principafgørelser.

En principafgørelse er en bindende retskilde, som kommunerne og andre myndigheder skal bruge, når de afgør tilsvarende sager. Ankestyrelsens principafgørelser er altså en rettesnor for senere afgørelser i kommunerne.

Tilsyn
Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner m.fl. overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det gælder også lov om social service.

Tilsynet kan give vejledende udtalelser. Derudover kan tilsynet godkende eller afslå nogle kommunale dispositioner.