Hvordan kan man planlægge langsigtet i forhold til boligformer og en stigende ældrebefolkning? Det var et af de spørgsmål, som blev stillet på Danske Ældreråds velbesøgte ældrepolitiske konference den 25. oktober.
Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune, er ikke tvivl. Der er behov for at gøre mange ting helt anderledes end tidligere, når man bygger, fornyr eller udvikler bydele.
Lokalmiljøer skal understøtte øget livsglæde, fremme et mere aktivt liv og styrke mødet mellem generationer. Og så skal den enkelte bolig nemt kunne indrettes til seniorlivet. Fritid, Sundhed & Omsorg bliver derfor involveret af teknisk forvaltning, når der laves byudviklingsprojekter. For byudvikling handler om mennesker. Ikke mursten.
– Det, vi foretager os i Esbjerg Kommune, er ikke aldersbetinget. Vi har indrettet byen for de nul- til hundredårige. Når vi laver plejehjem og andre byggerier, er det derfor ikke så meget alderen, der tæller, men mere funktionsniveauer. Vi har halvtredsårige, som vi giver rigtig meget hjælp, og vi har 90-årige, der ikke får meget hjælp, fortalte Arne Nikolajsen på konferencen.
Besparelse med plads til udvikling
Esbjerg Kommunes nye tilgang til byudvikling startede tilbage i 2017, hvor man stod overfor store besparelser.
Arne Nikolajsen fortalte, at Fritid, Sundhed & Omsorgsforvaltningen gav byrådet to muligheder. Enten skulle man ud og finde en generel besparelse på 80 millioner kroner, eller man skulle lave en besparelse på 130 millioner kroner og kombinere den med et udviklingsbudget på 40-50 millioner.
– Heldigvis valget byrådet udviklingsdelen, så der ikke blev tale om ren nedskæring. Det betød, at vi fik lov til at bygge et meget stort plejecenter, og lukke tre mindre plejecentre.
Samtidig gik man i kommunen i gang med at redefinere hele den måde, man tænker plejecentre, ældreboliger og seniorboliger på. For hvis man blev ved med at gøre det samme, så kiggede man ind i en fremtid med uoverskuelige udfordringer:
– Hvis Esbjerg Kommune skal fremskrive sine byggeplaner alene på plejehjemsområdet, så skal der bygges 1.000 nye pladser de næste 10 år. Det er der ikke rigtig nogen, der tror, vi har råd til og mulighed for at gøre, så vi er gået i gang med at finde alternative måder at gøre det på.
Seniorboliger til de 45-årige
En af de ting, man reagerede på, var, at 98 procent af de beboere, som fik en plejehjemsplads, kom fra egen bolig.
Der kom næsten ingen fra kommunens ældreboliger eller seniorboliger. De kunne blive i eget hjem i meget længere tid og klare sig selv med lidt hjælp i eget hjem. Så derfor har man haft meget fokus på, hvordan man kan bygge flere seniorboliger, så ældre borgere kan klare sig selv længst muligt.
– Mange flytter omkring de halvtreds år, når børnene flytter hjemmefra, og dette sted er måske det sted, de bliver boende resten af livet. Men det kræver, at vi får bygget det sted ordentligt og godt. Den eneste forskel mellem en seniorbolig og en familiebolig er at sikre, at dørene er brede nok, at der er ikke dørtrin, og at loftet er stærkt nok til en loftlift. Så hvis man en dag får brug for det, kan man gå ind og indrette boligen. Vi begynder allerede nu i byggefasen at stille krav om de ting, så man kan bo i boligen fra man for eksempel er 45 år og resten af livet, forklarede Arne Nikolajsen.
Ny seniorvenlig bydel
Et andet af de nye initiativer er en ny seniorvenlig bydel tæt på natur og lokalsamfund.
– Vi havde en grund ude i vores nybygningskvarter i Gjesing (Esbjerg Nord, red.), hvor vi har bygget seniorboliger og et plejehjem, hvor stuen er indrettet med fællesfaciliteter. Vi har i kvarteret også bygget et lægehus og en sygeplejeklinik. Alt sammen er noget som også dem, der bor i parcelhuse, rækkehuse eller andre boliger kan få adgang til og være en del af, fortalte Arne Nikolajsen.
I alt er der bygget 104 plejehjemspladser. Plejehjemmet er på første sal, mens stuen skal fungere som et ”forsamlingshus” for hele kvarteret. Hvad der konkret skal foregå i stuen, hvilke faciliteter stuen skal indeholde, og hvordan den skal indrettes, bestemmer beboerne i kvarteret.
– Der kunne være et træningscenter, et møderum, et sløjdlokale eller noget helt fjerde. Men alt det kommer beboerne i området til at bestemme og indrette. Kommunen faciliterer kun, mens det er op til beboerne i området at beslutte, hvordan der kan blive skabt fælles aktiviteter. Derfor har der inden plejehjemmet åbnede heller ikke været indkøbt et eneste inventar til stuen. Det beslutter beboerne på fællesmøder, fortalte han og tilføjede:
– Hvis jeg går rundt og kigger på de andre plejehjem i kommunen, så er der ingen aktivitet på fællesarealerne og især ikke i weekenden og om aftenen. Derfor er stuen for hele kvarteret.
Lægehus og sygeplejeklinik
I den nye seniorvenlige bydel er der også etableret en sygeplejeklinik og et lægehus med otte praktiserende læger. Ifølge Arne Nikolajsen er planen, at de beboere, der ellers skulle have været til undersøgelse på sygehuset, kan få ordnet meget på sygeplejeklinikken eller i lægehuset.
– Vi satser også på, at for eksempel kemobehandling kan foregå på sygeplejeklinikken i fremtiden, så man ikke skal hentes i en taxa klokken syv om morgenen for at blive kørt til Vejle og kommer hjem om eftermiddagen for at få en times behandling, sagde han, og understregede, at det ikke er meningen, at projektet i Gjesinge skal kopieres andre steder. For ældre er forskellige, og hvad der fungerer et sted, fungerer ikke nødvendigvis et andet sted.
Næsten 300 ældrerådsmedlemmer deltog på Danske Ældreråds ældrepolitiske konference den 25. oktober i Nyborg. Blandt oplægsholderne var også Kaare Dybvad Bek, indenrigs- og boligminister, Pia Kürstein Kjellberg, projektchef, VIVE og Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole.