Langeland, Middelfart og Viborg kommuner har i godt et år været frisat for statslige regler på ældreområdet i kraft af den velfærdsaftale, der er indgået mellem kommunerne og regeringen. Nu har VIVE lavet en midtvejsevaluering.
Fordi kommunerne på undersøgelsestidspunktet kun har været i gang i et år, er det endnu ikke muligt at sige noget håndfast om effekterne, men evalueringen kan give indikationer på resultaterne af kommunernes frisættelse.
VIVE påpeger, at der er positive foreløbige erfaringer med velfærdsaftalerne og et potentiale for at frigive ressourcer og skabe bedre velfærd.
Vurderingen er, at alene den øgede lokalpolitiske opmærksomhed på at luge ud i regler og bureaukrati har haft positive gevinster og fået accelereret de kommunale processer med at tænke nyt og smartere på ældreområdet.
Kun få indsatser har krævet frisættelse
Når man zoomer ind på ældreområdet, viser evalueringen dog, at kun 6 ud af 53 indsatser på tværs af de 3 kommuner har krævet frisættelse fra lovgivning. De øvrige 47 indsatser kunne kommunerne altså have iværksat uden at være en del af velfærdsaftalen. Samtidig er der stadig lovmæssige barrierer, som ikke er omfattet af forsøget – det gælder for eksempel sundhedslovsydelser.
Frisættelse kræver administrativ understøttelse
Evalueringen peger også på, at det er meget ressourcekrævende at arbejde med at sætte ældreplejen fri. Medarbejdere i kommunerne peger på, at det kræver administrativ understøttelse af styre processen og hjælpe de decentrale enheder med at ændre arbejdsgange, regler og kultur. Ligesom det kræver administrativ understøttelse at involvere borgere og pårørende i udviklingen af ældreområdet.
Evalueringen forholder sig ikke til de afledte administrative omkostninger hos kommunerne i form af for eksempel proces- og projektledelse. Men det er værd at bemærke, at ønsket om at frisætte kommunerne ikke nødvendigvis hænger godt sammen med en generel besparelse på administration i kommunerne. I hvert fald ikke før ændringerne er identificerede og fuldt implementerede.
Besvarelser vanskeliggør innovation
Evalueringen peger også på, at det er svært at være innovativ og afprøve nye metoder, hvis der samtidig skal spares meget. Dette bør være et stort opmærksomhedspunkt, når flere kommuner får mulighed for at blive frisat på ældreområdet, ligesom det er helt afgørende, at besparelser ikke bliver skjult som frisættelse.
Et af de elementer, som kommunerne er frisat fra, er loven om forebyggende hjemmebesøg. I én af kommunerne har man for eksempel mindsket målgruppen for forebyggende hjemmebesøg, så borgere der får praktisk hjælp ikke modtager forebyggende hjemmebesøg. Den forebyggende indsats skal i stedet ligge hos hjemmeplejen, der udfører praktisk hjælp i borgerens hjem. VIVE har i den forbindelse interviewet en ældre kvinde, der giver udtryk for, at de der kommer og gør rent ikke på samme måde har mulighed for at tale med hende om hvordan hun har det og rådgive og vejlede. Fra et borgerperspektiv er der således – i dette konkrete tilfælde – ikke tale om at velfærdsaftalen skaber mere nærvær og bedre løsninger.
VIVE peger selv på nogle væsentlige opmærksomhedspunkter i det fremadrettede arbejde med øget frisættelse, herunder risikoen for, at øget frisættelse kan føre til større forskelle i kvaliteten af de tilbud, borgeren møder.
Danske Ældreråd mener, at det er dybt bekymrende, hvis frisættelsen kommer til at medføre større ulighed på ældreområdet. Både fordi det ikke bør være dit postnummer der afgør kvaliteten af den hjælp du får i hverdagen, og fordi det ikke må være sådan, at de svageste ældre ikke får den hjælp de har behov for.