En bedre ældrepleje står højt på den politiske dagsorden, men særligt på to områder går udviklingen den forkerte vej. Problemerne med at få hænder i ældreplejen tårner sig op, ligesom det går den forkerte vej med ældres sundhed.

Det er et par af de hårde realiteter, man kan læse i to nye udgivelser.

Fald i gode leveår
Rapporten Den Nationale Sundhedsprofil 2021 tegner et billede af en ældrebefolkning, hvor levealderen stiger, men hvor antallet af gode leveår fra at have været svagt stigende nu igen er faldende. Det kommer blandt andet til udtryk i, at den mentale mistrivsel stiger efter de 75 år, og i at en stor andel af ældre har tegn på social isolation. Desuden lever rigtigt mange ældre med flere sygdomme.

Hertil har flere ældre har et højt alkoholforbrug. Blandt andet ses den største andel, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, blandt mænd i alderen 65-74 år (32,5 procent).

Danske Ældreråd har længe haft en mistanke om, at ældre ikke har flere gode leveår, bare fordi de lever længere. Derfor skal kommunerne også være meget varsomme med at bruge ”sund aldring” som begrundelse for, at pengene ikke skal følge med, når vi bliver flere ældre. Hvis I som ældreråd oplever det, kan jeg kun opfordre til at gøre jeres kommune opmærksom på konklusionerne i den nationale sundhedsprofil.

Rekrutteringsproblemer hober sig op
En anden udgivelse med dystre tal kommer fra VIVE. De har lavet en opsamling af den eksisterende viden om arbejdskraftmangel på de store velfærdsområder. Tallene er ikke nye. Men sat sammen får man et præcist billede af, hvor omfattende ældreplejens rekrutteringsproblemer i virkeligheden er.

Noget af det, der springer i øjnene, er de mange ubesatte stillinger. For eksempel var der i december 2021 en forgæves rekrutteringsrate på 45 procent for sosu-hjælpere, 38 procent for sosu-assistenter og 43 procent for sygeplejersker. En af årsagerne er, at færre søger ind på sosu-uddannelserne.

Men manglen på varme hænder bliver også forstærket af, at langt de fleste, der arbejder i ældreplejen, er ansat på deltid.  Således er kun 12 procent af sosu-hjælperne og 25 procent sosu-assistenterne i kommunerne beskæftiget på fuld tid.

Udfordringen bliver ikke mindre af, at 38 procent blandt de ansatte sosu’er på 50 år og derover forventes at gå på efterløn. Hertil kommer, at ældreplejen må slås med et meget højt fravær. Det største fravær er blandt sosu-assistenter i kommunerne, der har et fravær på 14,3 procent.

Politisk vilje til forandring
Som sagt er disse tal ikke nye. Og det er problemer, man i flere år har forsøgt at få bugt med. Vigtigst af alt er derfor, at vi ikke hænger fast i vante måder at løse problemerne på.

Danske Ældreråd oplever da også, at der for tiden er politisk vilje til at tænke anderledes. Der foregår forsøg med selvstyrende teams i mange kommuner, ligesom flere kommuner har indledt et opgør med deres egne procedurer og regler. Og på nationalt plan er der med de kræfter, der lægges i en ny ældrelov tydeligvis en ambition om gøre tingene meget anderledes.

Danske Ældreråd er repræsenteret i et rådgivende panel og to ekspertgrupper, der skal rådgive regeringen i arbejdet med ny ældrelov. Vi er ikke naive. Der skal meget mere til end en ny ældrelov. Men en ny ældrelov kan understøtte, at ældreplejen bliver bygget på værdier, principper og praktiske løsninger, som både de ældre og medarbejderne kan se sig selv i.

Det er noget, som Danske Ældreråd vil arbejde for, bliver en rettesnor i den nye ældrelov.

Læs mere i artiklen ”Ældreråd: Behov for paradigmeskifte i ældreplejen” i dette nyhedsbrev.

Inger Møller Nielsen
formand