Sansesvækkelse i alderdommen

Nedsat syn og dårlig hørelse blandt ældre mennesker er almindeligt forekommende, men ofte overset i familien og blandt sundhedsprofessionelle i kommunen.

Mange ser svækkelse af sanserne som en ”naturlig del af det at blive ældre”, hvorfor livet med nedsat syn eller hørelse er relativt upåagtet. Både omgivelser og den enkelte vænner sig til et lavere funktionsniveau og kompenserer så vidt muligt med øget lys, stærkere briller og høreapparater.

Instituttet for Blinde og Svagtsynede vurderer, at 90 procent af alle personer med synshandicap er over 75 år og de udgør flere end 50.000 mennesker.

Syns- og høresvækkelse sent i livet
Blinde og stærkt svagtsynede ældre er mere udsatte end ældre i almindelighed og deres lidelse kan resultere i dårligere helbred, højere risiko for ensomhed og lavere livskvalitet.

Knap hver tredje ældre på 65+år har en grad af hørenedsættelse og blandt dem over 85 år drejer det sig om 70-90 procent. Den mest alvorlige gene af nedsat hørelse er, at det vanskeliggør kommunikation med andre mennesker.

Sygdomme og funktionsnedsættelse relateret til syn og hørelse på en række områder er tiltagende blandt danske ældre og er både et individuelt og et socialt anliggende.

Der er en række sundhedsmæssige problemstillinger knyttet til svækkelse af syn og hørelse, blandt andet at nedsatte sanser kan forårsage forvirring og passivitet og eventuelt forveksles med begyndende demenssygdom.

Ligeledes gør en alderdom med sansesvækkelse det nødvendigt kontinuerligt at finde nye veje for at bevare mobilitet, selvhjulpenhed og andre former for autonomi i hverdagen indtil den dag man er dybt afhængig af andres hjælp.

Sansesvækkelse i alderdommen er således en vigtig problemstilling – også for ældrerådene, når de arbejder for en ældrepolitik, der biddrager til, at alle ældre kan få et godt liv. Jo flere ældre – jo større udfordring.

Hvordan opleves sansesvækkelsen af gamle mennesker
Fonden Ensomme Gamles Værn har taget initiativ til et forskningsstudie blandt 21 høre- og synssvækkede gamle mennesker (74+), som bor henholdsvis hjemme og i plejebolig. Målet var at finde ud af, hvad de svækkede sanser betyder for ældres liv, for deres samvær med andre, for deres sociale aktiviteter med mere. Interviewene viser blandt andet at:

  • Dårlig hørelse får mange til at føle sig ”dumme”.
  • Den hidtidige bevægelsesradius indsnævres til en mere tilbagetrukken og afsondret tilværelse.
  • Det er sværere at indgå i sociale sammenhænge og verden bliver fattigere at være i.
  • Man bliver afhængig af andres hjælp og skal lære verden at kende på ny.

Det de interviewede beskriver er, at de mister fornemmelsen for samfundet og for dimensioner af verden som de gennem deres liv har sat pris på. De oplever, at det er svært at holde trit i verden, hverdagssituationer bliver anstrengende og der opstår en kløft mellem dem og verden. En af studiets konklusioner er at sansesvækkelsen udgør en reel fare for det enkelte menneskes selvfølelse og eksistens.

De fysiske omgivelsers medvirken
Undersøgelsens selvhjulpne hørehæmmede kritiserer det de kalder høreuvenlige tiltag i offentlige rum: cafetilbud, loungeområder, store lokaler med sammenfaldende lyde fra kaffemaskiner, hårde skridt, klirren, andres samtale med videre. Et sådant rum giver diffuse lyde og megen støj, som vanskeliggør at følge med i en samtale.

Rapportens anbefalinger tilpasset ældrerådene
Skab rum, hvor man kan orientere sig, se og høre optimalt
Det er et fælles ansvar at sikre høresvækkede menneskers muligheder for at deltage i sociale situationer – hvad kan ældrerådet gøre og hvorfor er viden om sansesvækkelse hos ældre relevant for ældrerådene?

Ældrerådene sidder ofte med i bygge- og indretningsudvalg – her kan det være relevant at forholde sig til rumstørrelse, gangarealer, lys- og lydforhold og andet, der har betydning for sansevækkede ældre. Det der er godt for sansesvækkede ældre er også godt for alle andre.

Udbred viden om konsekvenserne af syns- og høresvækkelse i alderdommen
Ældrerådsmedlemmer kommer på plejehjem, aktivitetscentre, biblioteker, rådhuse og i andre offentlige bygninger og rum. Her kan ældrerådet bemærke, om radio og fjernsyn kører konstant til gene for syns- og hørehæmmede, om plejepersonalet taler tydeligt, om der er de rette lysforhold. Det der hjælper sansesvækkede ældre er ikke til gene for andre.

Sundhedspersonalet kan blive bedre til at tilpasse samtale og samvær med syns- og høresvækkede ældre. En del fagpersoner taler for utydeligt, for hurtigt, af og til uden øjenkontakt og dermed uden mulighed for mundaflæsning.

Det har som konsekvens, at vigtig information går tabt, samarbejdet besværliggøres og den enkelte oplever usikkerhed, utryghed, afmagt og fortabthed. Et forhold som ikke er værdigt. Ældrerådet kan observere og rette opmærksomheden mod dette gennem enkelte spørgsmål.

Udvikl anvendelige teknologiske hjælpemidler til gamle mennesker
Ældrerådene er også optaget af velfærdsteknologiske løsninger. Den der har høreapparat ved, hvornår det hyler eller ikke fungerer. Mon ikke der i ethvert ældreråd er en høreapparatsbruger  – en direkte bruger – som kan indgå i udvikling af denne teknologi?

Forskningsrapporten ”Sansesvækkelse i alderdommen – et etnografisk studie” kan downloades her.

I forbindelse med udgivelsen af rapporten er der også udarbejdet en 14-minutters film, der giver et indblik i hverdagen hos ældre med sansetab. Filmen kan ses her.

Scroll til toppen Warning: Undefined property: WP_Members::$reg_form_showing in /customers/5/5/0/danske-aeldreraad.dk/httpd.www/dae/wp-content/plugins/wp-members/includes/api/api-forms.php on line 593