Social ulighed i sundhed fra vugge til grav

Der er social ulighed i sundhed på stort set alle områder i Danmark. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.

Personer med kortere uddannelse oplever mere sygdom, mærker større konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en lang videregående uddannelse. Det viser rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017.”, som for nylig blev offentliggjort.

Med rapporten sætter Sundhedsstyrelsen fokus på, at sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i samfundet, og at social position og levevilkår har betydning for menneskers sundhed, sygdom, levetid og sundhedsrelateret livskvalitet.

– Vi ser desværre stadig stor ulighed i forhold til, hvem der bliver ramt af sygdom, men også i konsekvenserne af sygdommene i form af tilbagevenden til arbejde og overlevelse. Uligheden viser sig i forekomsten af risikofaktorer som rygning, overvægt, dårligere mental sundhed og multisygdom og også i kontakten til sundhedsvæsenet, fx i forbindelse med deltagelse i screeningsprogrammer, fortæller Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Samlet set betyder det, at en 30-årig person med grunduddannelse kan forvente at leve 5,7 år kortere for kvinder og 6,3 år for mænd end en person med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse eller videregående uddannelse. Restlevetiden er steget fra 1990 – 2016, men den er steget langsommere for personer med kort uddannelse. Restlevetiden er det gennemsnitlige resterende antal år, en person på 30 år forventes at leve.

Ulighed på stort set alle områder
Rapporten påpeger ulighed i sundhed og sygdom på stort set alle indikatorer. Personer med kortere uddannelse har ikke alene mere sygdom, men mærker større konsekvenser af sygdommene og dør af sygdommene tidligere end personer med lang uddannelse. Forskellene i sundhed og sygdom er hermed systematiske og gradvise.

Personer med kort uddannelse rammes oftere af sygdommene diabetes, iskæmisk hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom (blodkarsygdomme i hjernen), kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), lungekræft, tyk- og endetarmskræft, muskel-skelet-lidelser, selvrapporterede smerter og ubehag i ryg, nakke og led samt demens. Af de udvalgte somatiske sygdomme i rapporten, er det kun brystkræft, hvor der ikke er social ulighed. Udover at personer med kort uddannelse oftere rammes af sygdommene, viser rapporten også, at konsekvenserne af sygdommene er større for personer med kortere uddannelse.

Der er også social ulighed i deltagelse i screeningsprogrammerne for livmoderhalskræft, brystkæft samt tyk- og endetarmskræft, så flere med lang uddannelse bliver screenet end personer med kort uddannelse. Personer med kort uddannelse indlægges oftere med såkaldte forebyggelige indlæggelser, indlæggelser der potentielt set kunne være forebygget.

Minister vil styrke  forebyggelse
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke kalder rapportens konklusioner alarmerende. Til Ritzau siger han:

– Vi har fælles adgang til sundhed som et fundament i vores sundhedsvæsen. Men vi kan se, at der er en uforklarlig og helt urimelig ulighed i sundhed, som slår revner i vores samfundsmodel […] Min plan er, at vi område for område laver politiske aftaler, hvor vi styrker forebyggelsen tidligt. På samme måde som vi har gjort på en række områder for at begrænse unges rygning.

At der er et stort problem, når det gælder rygning, er rapporten meget tydelig omkring. For selvom daglig rygning generelt er faldet, er uligheden i tobaksforbrug blevet meget udtalt og der ses en høj grad af social ulighed i daglig rygning hos både mænd og kvinder.

Der ses også høj grad af social ulighed i svær overvægt, hvor over dobbelt så mange mænd med kort uddannelse (27%) er svær overvægtige som mænd med lang uddannelse (12%).

Forskellige grader af ulighed
Dykker man ned i rapporten er der forskellige grader ulighed på de forskellige områder. Kigger man på nogle af de sygdomme som rammer ældre borgere, er der for eksempel en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af KOL, mens der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens.

Rapporten har også undersøgt ulighed i forhold til visiteret hjemmehjælp. Når det gælder visiteret personlig pleje ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er visiteret således at andelen, der er visiteret til personlig pleje, er lavere med højere fuldførte uddannelse for kvinder i 2010 og 2013, men ikke i 2017 og for mænd i 2010, men ikke i 2013 og 2017.

Der ses også en lav grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, således at andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, er lavere med højere fuldførte uddannelse for kvinder i 2013, men ikke i 2010 og 2017 og for mænd i hele perioden. Blandt mænd er der en statistisk signifikant mindskning i den sociale ulighed i perioden 2010-2017

Samlet set er konklusionen dog entydig. Blandt kortuddannede er der flere forekomster af kroniske sygdomme, større dødelighed og lavere restlevealder.

Rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017” kan downloades her

Scroll til toppen Warning: Undefined property: WP_Members::$reg_form_showing in /customers/5/5/0/danske-aeldreraad.dk/httpd.www/dae/wp-content/plugins/wp-members/includes/api/api-forms.php on line 593