Spørgsmål ældreråd kan stille kommunen til demografimodellen

86 procent af kommunerne har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældreområdet for 2020. Men der er stor forskel på, hvordan demografimodellen er skruet sammen i de forskellige kommuner.

Det fortalte projektchef Camilla T. Dalsgaard fra Vive på Danske Ældreråds webinar om kommunal budgetlægning. Her gav hun – med afsæt i en Vive-undersøgelse –  indblik i kommunerens brug af demografimodeller på ældreområdet og de spørgsmål, man som ældreråd kan stille til kommunens demografimodel.

– Som ældreråd er det blandt andet værd at holde øje med, hvilke delområder der indgår i demografimodellen. For eksempel er hjemmeplejen omfattet af demografimodellen i alle kommunerne i undersøgelsen, mens halvdelen har plejeboligområdet med i modellen. Den kommunale sygepleje er omfattet af demografimodellen i 88 procent af kommunerne, mens rehabiliteringsforløb er omfattet i 67 procent af kommunerne.

Det er også oplagt at holde øje med, om der indgår korrektionsfaktorer i modellen.

– Halvdelen af kommunerne i undersøgelsen korrigerer i modellen for ’sund aldring’, 13 procent korrigerer for effekten af rehabiliteringsindsatser, otte procent tager højde for velfærdsteknologiske forbedringer og 30 procent foretager ingen korrektion, fortalte Camilla T. Dalsgaard.

Spørgsmål som ældreråd kan stille til demografimodellens indhold

  1. Hvilke delområder inden for ældreområdet skal være omfattet af demografimodellen?
  2. Hvilke udgiftstyper på de enkelte delområder skal være omfattet af demografimodellen?
  3. Skal demografimodellen korrigere for ”sund aldring” og hvordan?
  4. Skal demografimodellen korrigere for andre faktorer, fx ændringer i ældrebefolkningens socioøkonomiske baggrund?

Tre grundelementer
Ifølge Vives afdækning har de fleste kommuner modeller, der indeholder to eller tre af følgende grundelementer:

Enhedsbeløb (forventet merudgift for ældreområdet ved en stigning på én ældre borger i en given aldersgruppe) anvendes eksplicit i 68 procent af svarkommunerne.

Dækningsgrad (andel af de ældre borgere i en bestemt aldersgruppe, der forventes at blive brugere af ældreområdets ydelser) anvendes eksplicit i 30 procent af svarkommunerne

Plejetyngde (forventet antal årlige visiterede timer til en gennemsnitlig borger i en bestemt aldersgruppe) anvendes eksplicit i 42 procent af svarkommunerne.

De gennemsnitlige enhedsbeløb, dækningsgrader og plejetyngder i demografimodellerne stiger generelt med borgernes alder. Eksempelvis er det gennemsnitlige, årlige enhedsbeløb cirka 10.000 kroner for 70-årige, 32.000 kroner for 80-årige og 86.000 kroner for 90-årige.

Der er dog store forskelle i beløb på tværs af kommuner.

– Forskellene i enhedsbeløb kan skyldes, at der er forskel på, hvilke delområder der er med i modellen, fx om kommunen har sygeplejeområdet med eller ikke. Desuden kan der generelt være forskel på kommunernes udgiftsniveauer, hvilket kan hænge sammen med forskelle i ældrebefolkningens generelle sundhedstilstand og funktionsevne samt forskel i lokale politiske prioriteringer. Endvidere kan forskellene afspejle, at kommunerne har en forskellig praksis for at tildele midler til ældreområdet ved siden af demografimodellen.

– Der kan også være forskel på, hvilke aldersintervaller kommunerne bruger i deres demografimodel. Aldersopdelingen er en måde, hvorpå man kan tage højde for, at borgere i forskellige aldre har forskellige behov. Cirka halvdelen af kommunerne anvender aldersintervaller bredere end fem år, og cirka halvdelen anvender fem års aldersintervaller, sagde Camilla T. Dalsgaard.

For at få indsigt i demografimodellens opbygning peger Camilla T. Dalsgaard på, at ældrerådene kan stille kommunen fem spørgsmål.

Spørgsmål som ældreråd kan stille til demografimodellens opbygning

  1. Er demografimodellen bygget op om enhedsbeløb, dækningsgrad, plejetyngde –eller eventuelt flere af disse grundelementer?
  2. Hvordan er enhedsbeløb, dækningsgrad og/eller plejetyngde i demografimodellen fremkommet?
  3. Er grundelementerne fastlåste over en årrække, eller justeres de løbende?
  4. Hvilke aldersgrupper indgår der i demografimodellen?
  5. Hvilke og hvor brede aldersintervaller bruges i modelberegningerne?

Læs meget mere om kommunernes brug af demografimodeller på ældreområdet i Vives omfattende afdækning. Undersøgelsen kan downloades her

Scroll til toppen Warning: Undefined property: WP_Members::$reg_form_showing in /customers/5/5/0/danske-aeldreraad.dk/httpd.www/dae/wp-content/plugins/wp-members/includes/api/api-forms.php on line 593