Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet en rapport med status for ældretilsynet for perioden 2018 til 2021. Rapporten viser, at mange plejeenheder bruger tilsynene til kvalitetsudvikling og anvender målepunkterne i forbedringsarbejde.
I perioden 2018-2021 har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemført 419 tilsyn på ældreområdet. De 308 tilsyn er gennemført på plejehjem, mens de 111 er gennemført i hjemmeplejen. 322 tilsyn er såkaldte planlagte tilsyn, hvor plejeenhederne er udvalgt på baggrund af en stikprøve. 97 tilsyn er reaktive tilsyn, hvor tilsynet er gennemført på baggrund af en indberetning.
Ud af de i alt 419 tilsyn gav 34 anledning til påbud, da der blev fundet større problemer af betydning for den fornødne kvalitet.
– Ved tilsynene ser vi blandt andet, at borgerne i høj grad oplever at få hjælp til at leve det liv, de ønsker, men også at ledelse og personale er meget opmærksomme på eventuelle ændringer i borgerens sædvanlige fysiske og psykiske tilstand. Når vi ser udfordringer ude i plejeenhederne, udspringer de typisk af manglede overlevering af den enkelte borgers ønsker og behov for pleje ved vagtskifte, fortæller overlæge Charlotte Hjort, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Blandt andet oplever tilsynet i flere tilfælde, at der mangler beskrivelser af borgernes vaner og ønsker, samt at eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer ikke er dokumenteret.
Fokus på læring
Rapporten viser desuden, at flere plejeenheder anvender input fra tilsynene og fra det materiale, som efterfølgende offentliggøres, til forbedringsarbejdet.
– Ældretilsynet er tilrettelagt, så der lægges stor vægt på læring. Når en plejeenhed modtager et ældretilsyn, skal det helt naturligt mobilisere et blik på læring og kvalitetsudvikling hos ledelse og personalet i den plejeenhed, vi besøger. Men det er også meget vigtigt for os, at målepunkterne bidrager til læring og udvikling hos de plejeenheder, der ikke får tilsyn, siger Charlotte Hjort.
Selvom disse tal er i underkanten i forhold til Ældretilsynets egne succeskriterier, mener Danske Ældreråd, at Ældretilsynet er blevet en vigtig brik i forhold til at udvikle ældreplejen.
– Ældretilsynet er selvfølgelig en kontrol med den fornødne kvalitet ud fra fastlagte målepunkter, men vi kan se i rapporten, at målepunkterne også bidrager til læring mange steder. Det er så vigtigt, at tilsynene ses som en integreret del af kvalitetsarbejdet i kommunerne, siger Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd.
– Det er tydeligt, at Ældretilsynet er på rette vej og yder et vigtigt bidrag til at højne kvaliteten i ældreplejen. Danske Ældreråd kan kun bakke op om Ældretilsynets fokus på læring fremfor kun på kontrol.
Hun understreger, at Danske Ældreråd generelt er optaget af, at borgerperspektivet tænkes mere ind i tilsynene på ældreområdet. Så der eksempelvis ses på, om borgeren oplever selvbestemmelse, og om det understøttes af den tone, adfærd og kultur, der er på stedet. Det er et fokusområde i det nationale Ældretilsyn, og Danske Ældreråd ser gerne, at de kommunale tilsyn alle steder får samme blik for borgerperspektivet.
Også blandt de plejeenheder, der har haft et Ældretilsyn, er der generelt stor tilfredshed med tilsynsbesøgene. 86 procent af plejeenhederne svarer, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med det aktuelle tilsynsbesøg i deres plejeenhed.