Store forskelle mellem kommunernes demografimodeller på ældreområdet

86 procent af kommunerne har brugt en demografimodel, da de lagde budget på ældreområdet for 2020. Men der er stor forskel mellem kommunerne på hvor mange og hvilke delområder der er omfattet af demografimodellen. Dermed er der også forskel på, hvor stor en del af ældreområdets budget, der reguleres af demografimodellen.

Det fremgår af Vive nyes kortlægning af kommunernes brug af demografimodeller på ældreområdet. I kortlægningen fremgår det blandt andet, at plejeboligområdet kun er er omfattet af demografimodellen i halvdelen af kommunerne, mens hjemmeplejeområdet er omfattet i samtlige kommuner.

Den kommunale sygepleje er omfattet af demografimodellen i 88 procent af kommunerne, mens rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a er omfattet i 67 procent af kommunerne.

Der er også forskel på, hvilke typer af udgifter der er inkluderet i demografimodellen for de omfattede delområder. De hyppigst inkluderede udgiftstyper er knyttet til plejepersonalet, fx lønudgifter, personalemøder og uddannelse. De sjældnest inkluderede udgiftstyper er ejendomsrelaterede udgifter og udgifter til ledelse.

Forskellige aldersintervaller, datagrundlag og korrektioner
Kommunerne anvender forskellige aldersintervaller i deres modeller. Der kan være flere aldersintervaller i samme model, men det hyppigste er aldersintervaller på 5 år eller bredere.

Generelt er det oftest de seneste års budget-, regnskabs- og/eller aktivitetstal, der danner grundlag for beregningerne i demografimodellen for 2020. 81 procent af kommunerne anvender aktivitetstal for et eller flere år i deres demografimodel, mens 51 procent bruger regnskabstal, og 55 procent bruger budgettal.

Halvdelen af kommunerne korrigerer demografimodellernes beregninger for ”sund aldring”, dvs. den forventede forbedrede sundhedstilstand blandt ældre borgere.

Tre elementer går igen i mange modeller
Kommunernes demografimodeller kan på denne måde være opbygget på forskellige måder. Men undersøgelsen viser, at flere kommuner har modeller, der eksplicit indeholder to eller tre af følgende grundelementer:

Enhedsbeløb (forventet merudgift for ældreområdet ved en stigning på én ældre borger i en given aldersgruppe) anvendes eksplicit i 68 procent af svarkommunerne

Dækningsgrad (andel af de ældre borgere i en bestemt aldersgruppe, der forventes at blive brugere af ældreområdets ydelser) anvendes eksplicit i 30 procent af svarkommunerne

Plejetyngde (forventet antal årlige visiterede timer til en gennemsnitlig borger i en bestemt aldersgruppe) anvendes eksplicit i 42 procent af svarkommunerne.

De gennemsnitlige enhedsbeløb, dækningsgrader og plejetyngder i demografimodellerne stiger generelt med borgernes alder. Eksempelvis er det gennemsnitlige, årlige enhedsbeløb cirka 10.400 kr. for 70-årige, 31.700 kr. for 80-årige og 85.600 kr. for 90-årige.

Politiske forankring
Der er også forskel mellem kommunerne på, hvordan demografimodellernes beregninger indgår i budgetprocessen.

59 procent af svarkommunerne indarbejdede demografimodellernes beregnede merudgifter i det teknisk-administrative budgetoplæg, som politikerne skulle vedtage.

I 41 procent af svarkommunerne fremgik de beregnede merudgifter som en synlig blok til politisk behandling og beslutning på samme måde som øvrige forslag til budgetudvidelser eller -reduktioner.

Mange af de kommuner, hvor merudgifter blev lagt ind i det teknisk-administrative budgetoplæg, bemærker dog, at de økonomiske konsekvenser af demografimodellen samtidig fremlægges synligt for politikerne.

I nogle kommuner sker der med jævne mellemrum en politisk behandling og godkendelse af demografimodellen på ældreområdet, dvs. en behandling og godkendelse af modellens grundlæggende beregningsprincipper og -metoder

Kun lidt over halvdelen har gennemført et serviceeftersyn af deres demografimodel
Ifølge undersøgelsen har kun 53 procent af kommunerne gennemført mindst ét egentligt serviceeftersyn af deres demografimodel i perioden 2017-2019. I cirka tre ud af fire af disse kommuner har serviceeftersynet medført ændringer af demografimodellen.

De mest udbredte ændringer angår beregningsmetoden for enhedsbeløb, modellens korrektion for ”sund aldring”, og hvilke delområder og udgiftstyper der er omfattet af modellen.

Vives kortlægning af kommunernes brug af demografimodeller på ældreområdet kan downloades her

I forbindelse med udgivelsen har Vive udarbejdet en præsentation. Den kan downloades her


Det mener Danske Ældreråd
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ikke alle kommuner anvender demografimodeller, og at der er forskel mellem kommunerne på, hvor stor en del af ældreområdets budget, der reguleres af demografimodellerne, og hvilke antagelser der lægges ind i modellerne.

Vi anbefaler, at der udarbejdes nationale anbefalinger til kommunerne om brug af demografimodeller i budgetlægningen på ældreområdet.

Demografimodellerne er helt afgørende for at kunne beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling og dermed synliggøre, hvilke budgetreguleringer der skal til for at fastholde et uændret serviceniveau, når antallet af ældre ændrer sig.

Scroll til toppen Warning: Undefined property: WP_Members::$reg_form_showing in /customers/5/5/0/danske-aeldreraad.dk/httpd.www/dae/wp-content/plugins/wp-members/includes/api/api-forms.php on line 593