Danskerne lever længere, og andelen af mennesker over 65 år stiger støt, men det er svært entydigt at sige, at ældres sundhed er blevet bedre. Det fremgår af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Rapporten som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen giver et bud på, hvordan man kan vurdere sundhedstilstanden hos ældre, og på om ældre i Danmark generelt er blevet sundere.
Overordnet viser rapporten, at en konklusion om udviklingen i ældres helbred i Danmark i løbet af de seneste årtier afhænger af, hvilken helbredsindikator der ses på, da der både ses en positiv og negativ udvikling samt stagnation i perioden.
– Rapporten viser, at det er svært entydigt at sige, om ældres sundhed er blevet bedre, fordi der generelt både er sket en positiv og en negativ udvikling i tallene i forhold til de ældres sundhed. Desuden viser rapporten, at der kan være stor forskel på forskellige grupper af ældre, og at der er behov for, at vi fortsat arbejder for at forbedre sundheden blandt ældre, siger sektionsleder i Sundhedsstyrelsen, Helle Stentoft Dalum.
Forbedring af ældres kognitive funktionsniveau
For en række centrale helbredsindikatorer er der i løbet af de seneste årtier sket en positiv udvikling i ældres helbred i Danmark. Der er således overordnet set sket en positiv udvikling i gode leveår, defineret som år henholdsvis med godt selvvurderet helbred, uden langvarig sygdom og med godt mentalt helbred.
Dertil er der sket en markant forbedring i ældres kognitive funktionsniveau og tandsundhed samt en stigning i andelen af ældre, der deltager i frivilligt arbejde. Slutteligt er der siden 2003 sket et fald i incidensraten af demens.
Flere med diabetes og hjertesygdom
For andre helbredsindikatorer ser det imidlertid ud til, at der er sket en negativ udvikling i ældres helbred. Der er således sket en stigning i andelen af ældre, der lever med blandt andet diabetes og iskæmisk hjertesygdom, dog delvist betinget af bedre overlevelse i disse grupper.
Ligeledes er der sket en stigning i andelen, der er svært overvægtige, samt et fald i andelen af ældre, der har en god funktionel hørelse. Derudover er der sket en stigning i incidensraten af blandt andet atrieflimren samt brystkræft og lungekræft blandt ældre kvinder.
Sund aldring er en kompleks størrelse
Samlet set vurderer rapporten, at en konklusion om udviklingen i ældres helbred i Danmark i løbet af de seneste årtier afhænger af, hvilken helbredsindikator der ses på, da der både ses en positiv og negativ udvikling samt stagnation i perioden.
Forskningschef Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed, fortæller i en pressemeddelelse om rapporten, at sund aldring er en kompleks størrelse at beskrive. Det skyldes blandt andet den store variation af gruppen af ældre, blandt andet i forhold til alder, funktionsniveau, helbredstilstand og arbejdsmarkedstilknytning:
– Det gør det svært at måle sund aldring ud fra én indikator. Desuden afhænger valget af indikatorer af, hvilket spørgsmål der ønskes besvaret, og hvilken kontekst der ønskes belyst. Det kan være pensionsalder, plejebehov eller sundhedsudgifter, siger Anne Illemann Christensen og tilføjer, at sund aldring også kan beskrives ud fra både subjektive og objektive indikatorer og ud fra det enkelte individ eller samfundet.
Danske Ældreråd mener, at rapporten hermed meget godt illustrerer, at kommunerne skal være varsomme med at anvende sund aldring som begrundelse for besparelser på ældreområdet.