Tre tilsyn holder øje med landets hjemmeplejeenheder og plejecentre

Tilsyn i hjemmeplejeenheder og på plejecentre i kommunerne har ændret sig en del i de seneste år. I dag er der tre forskellige tilsyn med forskellige afsæt og fokusområder. Denne artikel omhandler de forskellige tilsyn, men belyser især Ældretilsynet, som er det senest etablerede.

I Danmark findes cirka 950 plejecentre og 1.150 hjemmeplejeenheder, som yder omsorg, pleje og behandling til borgere, der har behov for hjælp og støtte i deres hverdag eller i forbindelse med sygdom.

Det overordnede formål med at føre tilsyn er, at det skal være trygt at modtage hjælp, og at man kan have tillid til, at den omsorg, pleje og behandling, man modtager, har en faglig acceptabel standard.

Men tilsyn beskæftiger sig også med kvalitetsudvikling i bred forstand. Således er både kontrol og læring væsentlige parametre ved alle de tre typer tilsyn, som eksisterer i dag.

De tre typer tilsyn

Ældretilsynet er en fireårig forsøgsordning i perioden 2018-2021, der er finansieret af midler fra satspuljen. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for tilsynet.

Ældretilsynet fokuserer på den sociale- og plejefaglige indsats i hjemmeplejeenheder og på plejecentre. Der er tale om et risikobaseret tilsyn. Det vil sige, at der årligt føres tilsyn med de cirka10 procent af hjemmeplejeenhederne og plejecentrene, hvor der vurderes at være størst risiko for, at plejen ikke har den fornødne kvalitet.

Ældretilsyn kan både være anmeldte og reaktive. De reaktive tilsyn sker oftest ud fra en bekymringshenvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed. Her er ikke tale om tilsyn, som automatisk kan forventes, eller som nødvendigvis foretages med en jævn geografisk spredning.

Der har ikke tidligere været ført et statsligt tilsyn med den pleje og omsorg, der leveres efter serviceloven på ældreområdet. Ældretilsynet er et supplement til det kommunale tilsyn med plejen og omsorgen i ældreplejen, som beskrives nedenfor.

Ældretilsynet udføres med afsæt i en række social- og plejefaglige målepunkter (med reference til serviceloven), som både skal fungere som læringspunkter for personale i ældreplejen, og som skal bruges som vurderingspunkter ved gennemførelsen af tilsynet.

Læs her målepunkter til Ældretilsynet på plejecentre, hjemmeplejeenheder og midlertidige pladser marts 2019.

Det sundhedsfaglige tilsyn er ligeledes et statsligt tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Tilsynet blev etableret den 1. januar 2017 og har fokus på den sundhedsfaglige indsats i  hjemmeplejeenheder og på plejecentre. Det gælder eksempelvis opgaver som medicinhåndtering og sårpleje. Men der føres også sundhedsfaglige tilsyn på mange andre områder fx i lægepraksis, hos tandlæger, fodterapeuter og i mange andre sundhedsfaglige enheder og -klinikker.

I forhold til det sundhedsfaglige tilsyn på hjemmeplejeenheder og i plejecentre, er her også tale om et risikobaseret tilsyn, hvor der føres tilsyn med cirka 10 procent af stederne, og hvor tilsyn kan være både anmeldte og reaktive. Her er således heller ikke tale om tilsyn, som automatisk kan forventes, eller som nødvendigvis foretages med en jævn geografisk spredning.

Det sundhedsfaglige tilsyn i hjemmeplejeenheder og på plejecentre kan betragtes som en delvis erstatning for det tidligere Embedslægetilsyn på plejehjem, som blev nedlagt i 2016.

Det sundhedsfaglige tilsyn tager afsæt i en række sundhedsfaglige målepunkter (med reference til sundhedsloven), som skal bruges i en vurdering af den sundhedsfaglige indsats, sikkerhed og kvalitet.

Læs her målepunkter for tilsyn på plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, sygeplejeklinikker, akutfunktioner og midlertidige pladser 2019-2020.

Det kommunale tilsyn. Kommunalbestyrelsen i alle kommuner har en generel forpligtigelse til at føre tilsyn med den hjælp og pleje, der gives efter serviceloven.

Det er derudover specificeret i serviceloven, at kommunalbestyrelsen har en forpligtigelse til at foretage mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg på alle plejecentre.

Det kommunale tilsyn skal både se på, om plejeenhederne drives økonomisk og fagligt forsvarligt, og om borgerne får den pleje og omsorg, som de har behov for, og som der er truffet afgørelse om.

Rammerne for det kommunale tilsyn med hjemmeplejeenhederne fastlægges i en tilsynspolitik, som årligt besluttes af kommunen.

I kommunens tilsynspolitik præciseres, hvem der udfører tilsynene. For eksempel om det kommunen selv eller en ekstern part.

Ældreråd landet over har kommunernes tilsynspolitikker i høring, ligesom ældreråd normalt altid informeres om tilsynsrapporterne.

Se faktaboks om tilsynspolitikker og -rapporter.

Mere om Ældretilsynet
Styrelsen for Patientsikkerhed skal med det nye Ældretilsyn føre tilsyn med, om den personlige hjælp, omsorg og pleje på ældreområdet har den fornødne kvalitet.

Lovgivningen for det nye tilsyn trådte i kraft den 1. juli 2018 og løber indtil ultimo 2021. Reglerne om tilsynet er fastlagt i servicelovens § 150.

Desuden tager tilsynet afsæt i servicelovens § 81, der er formålsparagraffen til servicelovens bestemmelser om tilbud til voksne.

Ældretilsynet har fokus på, at borgeren skal være i centrum, at plejeenhederne forebygger at den enkeltes problemer forværres, at plejeenhederne er med til at fremme øget selvstændighed og sociale relationer, samt at der sikres helhedsorienteret støtte til den enkelte.

Målepunkter, læring og kontrol
I tilrettelæggelsen af Ældretilsynet har Styrelsen for Patientsikkerhed inddraget erfaringer fra det risikobaserede tilsyn på sundhedsområdet (tilsyn efter sundhedsloven) og Socialtilsynet (tilsyn med botilbud på det sociale område).

Målepunkterne er en central del af styrelsens tilsyn.

De danner grundlaget for, at styrelsen kan føre tilsyn med den fornødne kvalitet i omsorgen og plejen. Målepunkterne skal både bidrage til læring for enhederne og være kontrolpunkter for styrelsen selv.

Målepunkterne kan blive justeret undervejs i forsøgsperioden, hvis styrelsen finder frem til, at der er behov for fokus på andre områder.

I processen med udarbejdelse af målepunkter har styrelsen modtaget input fra en faglig arbejdsgruppe bestående af eksperter og organisationer på ældreområdet.

Målepunkterne kan samles under følgende overordnede temaer:

1) Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død

2) Trivsel og relationer

3) Målgrupper og metoder

4) Organisation, ledelse og kompetencer

5) Procedurer og dokumentation

6) Aktiviteter og rehabilitering

Under tilsynsbesøget anvendes målepunkterne som grundlag for kontrol med henblik på at finde eventuelle områder i plejeenhederne, hvor den social- og plejefaglige indsats ikke har den fornødne kvalitet.

Vurderer styrelsen, at forhold ikke lever op til målepunkterne, bliver enheden pålagt at bringe forholdene i orden. Styrelsen kan vælge at komme på et opfølgende tilsyn eller på anden vis sikre sig at forholdene bedres.

Styrelsens udgangspunkt er dog at tilsynsbesøgene ikke kan stå alene. Både de hjemmeplejeenheder og plejecentre, der får tilsyn, og de, der ikke gør, skal arbejde med læring for at styrke kvaliteten.

Det understøttes gennem åbenhed om målepunkter, dialog undervejs i tilsynet, gennem tiltag, som enhederne kan sætte i værk i forlængelse af tilsynet, og gennem nationale aktiviteter som vidensdeling på baggrund af erfaringer fra tilsynet.

Ældretilsynets erfaringsopsamling fra det første år
Styrelsen for Patientsikkerhed har fra september 2018 til marts 2019 gennemført 138 Ældretilsyn.

Langt størstedelen af tilsynene i perioden falder i kategorierne ”Ingen problemer” eller ”Mindre problemer”.  Kategorien af ”Mindre problemer” dækker over få fund til mange mindre fund.

Vurderingen “Mindre problemer” indebærer, at der hos den enkelte plejeenhed var ét eller flere målepunkter, som ikke var opfyldt, men hvor det blev vurderet, at plejeenheden relativt let ville kunne rette op på disse forhold.

Plejeenheden kan i så fald blive bedt om at indsende en handleplan med en beskrivelse af, hvordan de vil arbejde med at løfte kvaliteten.

Der har været fem tilsyn, hvor der blev fundet større problemer af betydning.

Vurderingen ”Større problemer” indebærer, at der ved tilsynet har været problemer af betydeligt omfang, som medfører en risiko for den fornødne kvalitet af en social- og plejefaglige indsats.

Denne vurdering udløser et påbud til plejeenheden om at rette op på problemerne inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Et påbud vil typisk blive fulgt op af et nyt tilsyn for at konstatere, om enheden har efterlevet de krav, der er stillet i påbuddet, og påbuddet derved kan ophæves.

Eftersom der er tale om en tre- årig forsøgsperiode, vil Ældretilsynet løbende blive evalueret, hvilket årligt udmunder i en statusrapporter og en samlet evaluering.

Desuden følges Ældretilsynet af en strategisk følgegruppe.

Den strategiske følgegruppe skal bidrage til vurderingen af resultaterne af de iværksatte tilsyn og læringsaktiviteterne, og der er mulighed for at tilsynet justeres på visse punkter undervejs.

Danske Ældreråd er repræsenteret i den strategiske følgegruppe.

Læs her Styrelsen for Patientsikkerheds erfaringsopsamling fra de første Ældretilsyn udgivet i september 2019.

Ældrerådene kan hente vigtig information i tilsynspolitikker og tilsynsrapporter 

Tilsynspolitikker. Ældrerådene skal høres om de tilsynspolitikker, som kommunerne hvert år skal udarbejde og offentliggøre for det kommunale tilsyn på hjemmehjælpsområdet.

I tilsynspolitikken fastlægges det eksempelvis, om tilsynet skal gennemføres at kommunen selv eller af en ekstern part. Det fremgår også, om der er specielle metoder eller områder, som tilsynet skal have fokus på. Det kan for eksempel være, om individuelle observationsstudier indgår i tilsynet, og om tilsyn er anmeldte eller uanmeldte med videre.

I gennemgangen af tilsynspolitikkerne kan ældrerådene finde god inspiration i de målepunkter, som Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet for Ældretilsynet. Målepunkterne vil med fordel kunne anvendes i også det kommunale tilsyn.

Tilsynsrapporter. Kommunerne har en forpligtelse til at offentliggøre tilsynsrapporter fra de tilsyn, som gennemføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Der gælder ikke samme forpligtelse til at offentliggøre tilsynsrapporter fra det kommunale tilsyn, men de fleste kommuner gør det.

Danske Ældreråd opfordrer ældrerådene til at være opmærksomme på alle tilsynsrapporter. Det er efter Danske Ældreråds vurdering en kommunal opgave at sikre, at ældrerådet er orienteret om og har adgang til tilsynsrapporterne på ældreområdet.

En gennemgang af tilsynsrapporterne giver ældrerådene god indsigt i, hvilke problemer der er på plejecentre og hjemmeplejeenheder i kommunen, samt naturligvis god mulighed for at have indflydelse på, hvordan der følges op på resultaterne.

Bestyrelsen i Danske Ældreråd  – overvejelser og behandling af Ældretilsynet

Danske Ældreråds bestyrelse har i januar 2020 behandlet Ældretilsynet og taget stilling til behovet for opfølgning. I bestyrelsen er der stor tilfredshed med, at der er kommet et nyt Ældretilsyn, med fokus på kvalitet i den personlige hjælp, omsorg og pleje på ældreområdet.

Bestyrelsen finder det vigtigt, at der eksisterer et uafhængigt nationalt tilsyn med kvaliteten af den omsorg og pleje, der ydes på plejehjem og i hjemmeplejen.

Det er nyt med et nationalt tilsyn efter serviceloven, og det er vigtigt, at det fortsætter også efter forsøgsperioden. Det er bestyrelsens vurdering, at Ældretilsynet bidrager til at løfte kvaliteten i ældreplejen. Ældretilsynet kan ikke opfattes som en erstatning for det tidligere Embedslægetilsyn, som var et rent sundhedsfagligt tilsyn.

Bestyrelsen hilser det velkomment, at Ældretilsynet har fokus på dialog og læring. Selvom tilsynet er en kontrol med den fornødne kvalitet ud fra fastlagte målepunkter, skal målepunkterne også bidrage til læring. De plejeenheder, der ikke får tilsynsbesøg, skal dermed også kunne bruge målepunkterne som ramme for læring og kvalitetsudvikling.

Bestyrelsen har en bekymring for, at niveauet, der vurderes ud fra, kan være sat for lavt, når der ikke har været flere påtaler, end tilfældet er, ligesom bestyrelsen efterlyser tal for fordelingen mellem planlagte og reaktive tilsyn.

Bestyrelsen ønsker, at Danske Ældreråd spørger ind til de væsentligste problemområder, som Ældretilsynet har afdækket. Desuden mener bestyrelsen, at Ældretilsynet bør kunne rumme, at der som led i tilsynet observeres individuelle plejesituationer. Bestyrelsen finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at Ældretilsynet kaldes et tilsyn, når der er tale om udvikling og om at lære at gøre tingere bedre.

Danske Ældreråd vil tage bestyrelsens overvejelser med på næste møde i den strategiske følgegruppe for Ældretilsynet.

Publiceret den 30. marts. 2020

Scroll til toppen Warning: Undefined property: WP_Members::$reg_form_showing in /customers/5/5/0/danske-aeldreraad.dk/httpd.www/dae/wp-content/plugins/wp-members/includes/api/api-forms.php on line 593