Forekomsten af ensomhed i Danmark er mindst blandt personer i alderen 65-79 år. Til gengæld stiger risikoen for ensomhed markant, når man har rundet de firs. Og den højeste forekomst af ensomhed finder man blandt plus 90-årige. Det viser den første samlede undersøgelse af ensomhed i befolkningen.

Undersøgelsen, der er gennemført af DEFACTUM på baggrund af befolkningsdata fra 2017, viser at mens otte procent af alle danskere føler sig ensomme, er forekomsten af ensomhed blandt 65-79-årige fire procent. Hermed er yngre ældre den aldersgruppe, der føler sig mindst ensomme i Danmark.  Til sammenligning føler 12 procent af de 16-29-årige sig ensomme.

Som forklaring på den lave grad af ensomhed blandt yngre ældre peger undersøgelsen på, at en stor andel i denne aldersgruppe har et godt helbred og en tilværelse karakteriseret ved gode leveår med et højt aktivitets- og funktionsniveau, herunder bedre tid til at være sammen med familie og venner.

Desuden har der over en længere årrække været fokus på ensomhed blandt ældre og derfor eksisterer forskelligartede initiativer, der når ud til et stort antal ældre. Hertil bemærker undersøgelsen, at gruppen af yngre ældre sammenlignet med andre aldersgrupper er karakteriseret ved en mindre andel med mentale helbredsproblemer.

Ensomheden stiger markant ved de 80
Risikoen for at føle sig ensom stiger imidlertid markant, når man runder de 80. Knap otte procent af de 80+-årige føler sig ensomme, og andelen er støt stigende jo ældre, man er. Den højeste forekomst af ensomhed finder man med blandt de plus 90-årige, hvor 17 procent føler sig ensomme.

Andelen af ensomme over 80 år er markant større blandt de, der ikke bor sammen med en partner (enkestand og fraskilte), end det er tilfældet for personer, der er gift eller samlevende. Endelig ses det, at de ældste ældre, der sjældnere end én gang om måneden har kontakt med familie, venner eller beboere i lokalområdet, langt højere grad føler sig ensomme end de, der hyppigere har kontakt.

Blandt de ældste ældre, der er 80 år eller derover, ses desuden en sammenhæng med ensomhed i nogle sygdomsgrupper, mens det ikke er tilfældet i andre grupper. Det er især personer med hjerneblødning, migræne, diskusprolaps og længerevarende psykisk lidelse, der har en større sandsynlighed for at føle sig ensomme sammenlignet med ældre, der ikke har disse kroniske sygdomme. Fælles for sygdommene er, at de kan medvirke til at vanskeliggøre sociale aktiviteter og deltagelse, hvilket kan være en af årsagerne til, at forekomsten af ensomhed er højere i disse sygdomsgrupper.

Problemet kan være endnu større
Da alvorligt syge og svagelige i en del tilfælde ikke har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, og der ses en sammenhæng mellem ensomhed og dårligt helbred, er der en risiko for underapportering af ensomhed hos især de ældste ældre.

Desuden er undersøgelsen gennemført før corona-pandemien, hvor blandt andre flere ældre mennesker gennemlever en længere periode med fysisk isolation og derfor kan være afskåret fra social kontakt og føle sig ensomme.

Derfor er forekomsten af ensomhed muligvis større blandt de ældste ældre, påpeger undersøgelsen.

Analysen er baseret på data fra den seneste sundhedsprofilundersøgelse, hvor man for første gang har spurgt ind til ensomhed i fire ud af de fem regioner. Analysen er foretaget af DEFACTUM og udarbejdet med finansiel støtte fra Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Læs hele analysen på Mary Fondens hjemmeside

Ensomhed under corona
Meget tyder på, at andelen af ensomme under corona-pandemien er steget kraftigt. Forskere fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet undersøger, hvordan coronakrisen opleves og håndteres i Danmark.

I deres seneste opgørelse fra maj 2020, angiver 8,7 procent af de adspurgte 65-79-årige, at de føler sig ensomme. Det er mere end en fordobling sammenlignet med DEFACTUM-undersøgelsen. I opgørelsen fra Københavns Universitet er ingen over 80 år blevet spurgt. Men der er stor sandsynlighed for, at andelen af ensomme i denne gruppe er vokset endnu mere, da netop de ældste ældre har været særligt påvirket af både frivillig og ufrivillig isolation.

Læs mere her