To nye rapporter fra Videnscenter for værdig ældrepleje giver et indblik i, hvordan det opleves at få hjemmepleje for ældre, der ikke har pårørende til samtidig at hjælpe sig. Samtidig kommer rapporterne med bud på, hvordan kommunerne konkret kan forbedre hjemmeplejen.

Ældre borgere, der modtager hjemmehjælp og ikke har nære pårørende til at hjælpe sig, kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsenet og det kommunale system. Det kan betyde, at der kommer en ulig adgang til, hvem der bruger ydelserne derfra. Desuden risikerer disse sårbare ældre at lide større konsekvenser af deres sygdomme og drage mindre nytte af den pleje og omsorg, de får.

Videnscenter for værdig ældrepleje har derfor fået undersøgt denne gruppe af ældre og deres møde med hjemmeplejen for at blive klogere på deres oplevelser. Samtidig er der set på, hvilke tiltag der kan forebygge risikoen for ulighed i sundhed for sårbare ældre og gøre, at alle ældre får en endnu mere værdig hjemmepleje.

Undersøgelsen er blandt andet baseret på kvalitative interviews med 87 ældre borgere fra 7 forskellige kommuner, samt interviews med forskere, ledere og medarbejdere og ”desk” research af virksomme tiltag.

– Det har været vigtigt for os, at undersøgelsen tager udgangspunkt i borgernes egne oplevelser af, hvad der virker godt – og hvad der opleves svært og måske uværdigt i deres møde med hjemmeplejen. Resultaterne viser, at de generelt er meget glade for den hjælp, de får, og at personalet i hjemmeplejen ofte kan opleves som en erstatning for deres manglende nære kontakter, siger Kari Rose Holm, programleder i Videnscenter for værdig ældrepleje.

Løftestænger
Undersøgelsen viser dog også, at der er områder, hvor der er store muligheder for at forbedre hjemmeplejen. For eksempel kan oplevelser med travle medarbejdere, mangelfuld koordinering eller uhensigtsmæssige ventetider på hjælpen gøre, at de ældre afholder sig fra at fortælle om deres bekymringer eller om, at deres fysiske og psykiske tilstand er blevet forværret.

– Det kan betyde, at borgeren har oplevelsen af ikke at blive mødt på en værdig måde – og kan gøre det svært for hjemmeplejen at sikre en tidlig opsporing og forebyggelse af sygdomme. På baggrund af undersøgelsen giver vi derfor bud på konkrete løftestænger til at udvikle hjemmeplejen, som vi håber medarbejdere, ledere og beslutningstagere vil bruge i deres arbejde, siger Kari Rose Holm.

Nogle af de såkaldte løftestænger kan fx være at holde ugentligt triagering og fælles sparring, der har fokus på borgerens samlede trivsel eller at indføre konkrete metoder til at tilrettelægge den daglige opgaveløsning, så den bliver mere fleksibel.

Undersøgelsen er udarbejdet af PwC for Videnscenter for værdig ældrepleje, og resultaterne er delt op i to rapporter:

Sårbare ældres oplevelser af hjemmeplejen.

Katalog over løftestænger til udvikling af hjemmeplejen.

Download de to rapporter her 

Tre udvalgte konklusioner

Klippekortet er de rene lykketimer
Nogle kommuner har en klippekortsordning, som giver den ældre mulighed for at få andre ydelser i fx halv time eller en time om ugen. Ordningerne er meget værdsat af de ældre og bruges både til praktisk hjælp, fx rengøring af køleskab, og oplevelser, fx gåture og museumsbesøg.

I mange tilfælde kan timerne akkumuleres over tid, så den ældre kan samle sammen til opgaver eller udflugter, som kræver længere tid. De ældre sætter stor pris på den indflydelse på hjælpen, som klippekortet giver dem, og de ældre, som er del af ordningen, fremhæver ofte oplevelser forbundet med klippekortet, når de bliver spurgt ind til positive oplevelser med hjemmeplejen.

Enkelte ældre har forslag til tilpasninger af klippekortordningen, som tager højde for den ældres livssituation. De foreslår, at de tildelte timer tilpasses efter den ældres funktionsniveau, da udbyttet af timerne varierer efter, hvor lang tid den ældre fx skal bruge for at komme ud ad døren.

De små ting gør en forskel
Hjælpernes opmærksomhed drejer sig ikke kun om de ældres fysiske helbred, men også om de mindre ting i hverdagen, der øger de ældres livskvalitet.

De ældre husker særligt de øjeblikke, hvor hjælperne har haft blik for små ting, der bidrager til glæde i hverdagen. Det kan bl.a. dreje sig om at tage en opvask, skifte en pære, huske at komme purløg på æggemadden eller sætte en havestol frem.

De ældre føler sig i særlig grad set og hørt, når hjælperne tager initiativ til at gøre ting, som ligger uden for de definerede opgaver, og som indikerer, at hjælperne har forståelse for de ældres behov og ønsker.

Information er en god ting
Der er forståelse blandt de interviewede ældre for, at andre borgere også er afhængige af hjemmeplejen, og at hjælperne kan blive forsinket på grund af uforudsete hændelser hos andre borgere.

De ældre giver generelt udtryk for, at små forsinkelser ikke er noget problem for dem, og at de heller ikke har noget imod større forsinkelser, hvis bare de bliver informeret af hjemmeplejen. I de tilfælde, hvor de ældre bliver informeret om forsinkelser, er det oftest deres faste hjælpere, som er flinke til at ringe dem op.

De få ældre, som oplever at blive kontaktet ved forsinkelser, sætter stor pris på hjælpernes eller kontorets kontakt, da det bidrager til forudsigelighed og tryghed i hverdagen. Det er imidlertid de færreste ældre, som fortæller, at de bliver informeret ved forsinkelser.