Et af de temaer, som mange ældreråd forholder sig til, er demensegnede plejeboliger. Når vi taler om demensegnede plejeboliger, skal vi skelne mellem den demensegnede fysiske indretning og kvaliteten af plejen og omsorgen.

De fysiske omgivelser har stor betydning for trivsel og livskvalitet hos mennesker med demens. Demensvenlig indretning tager højde for de symptomer, der kendetegner demens, som for eksempel nedsat hukommelse, manglende evne til at orientere sig, manglende overblik og udfordringer ved at bearbejde sanseindtryk. Vigtige parametre i demensvenlig indretning kan således være:

• Overskuelige og genkendelige rum, for eksempel en tydelig markering af indgangsdøren til beboernes lejlighed ved hjælp af farver, navneskilte eller billeder.
• Hjemlighed, for eksempel i form af beboernes egne møbler, billeder mv, der bidrager til en hjemlig atmosfære.
• Indretning der skaber tryghed og nem adgang til hjælp, for eksempel ved centralt placerede fællesarealer.
• Indretning der understøtter orientering, for eksempel kontrastfarver og piktogrammer.
• Målrettet brug af belysning.
• Nem adgang til stimulerende udearealer.
• Lydisolering mellem boliger og rum, så udefrakommende lyde ikke vækker uro og utryghed.

Du kan læse mere om demensvenlig indretning hos Nationalt Videnscenter for Demens og SBI Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler (build.dk).

I forbindelse med Den Nationale Demenshandlingsplan fra 2016 blev der iværksat en mærkningsordning for demensegnede boliger. Kommunerne er derfor forpligtede til at indberette, hvorvidt plejeboliger er demensegnede. Oplysningerne fremgår af plejehjemsoversigten.

Det er en god idé at sørge for at skrive krav til demensvenlig indretning ind i udbudsmateriale og samarbejdsaftaler ved etablering af nye plejeboliger eller friplejeboliger, ligesom det er vigtigt at tænke det ind, når gamle plejeboliger skal renoveres.

Kvalitet i pleje og omsorg
Den fysiske indretning kan ikke stå alene men skal i samspil med en høj kvalitet i pleje og omsorg af mennesker med demens skabe demensvenlige plejeboliger. Der findes en lang række forskellige metoder og tilgange, der kan anvendes i omsorgsarbejdet for mennesker med demens. Nogle af de væsentligste er:

Personcentreret omsorg: alle medarbejdere bør have kompetencer til at arbejde personcentreret. Metoden bygger på et værdigrundlag, der lægger vægt på menneskers grundlæggende psykologiske behov: Kærlighed, trøst, identitet, tilknytning, inklusion og meningsfuld beskæftigelse

Socialpædagogiske metoder: at arbejde socialpædagogisk med mennesker med demens betyder bl.a. at man som fagperson udvikler sin relation til mennesket med demens og derigennem støtter ham eller hende i at bevare en meningsfuld hverdag og indgå i samspil med andre.

Derudover er der en række metoder, man med fordel kan anvende, for eksempel marte meo (en metode til at styrke kommunikation og samspil mellem mennesker ved at fokusere på nonverbal kommunikation), reminiscens (en metode til, der bruger erindringer som et redskab til at forbedre trivsel og mentalt velvære), musikterapi og sansestimuli.

Alle plejehjem behøver ikke anvende alle metoder, men det er vigtigt at der er en palette af tilbud og metoder til rådighed. Dette kan blandt andet medvirke til at reducere psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på demens og den vej igennem nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin.

Skærmede enheder
Et af de spørgsmål mange kommuner og ældreråd stiller sig selv, er hvorvidt der skal være særlige enheder, såkaldte skærmede enheder, eller særlige plejehjem til mennesker med demens. Eller om alle plejehjem skal være egnede til mennesker med demens. Det er et dilemmafyldt spørgsmål.

På den ene side er demens en fremadskridende sygdom, og behovet for demensfaglige indsatser og pleje vil udvikle sig i løbet af den enkeltes sygdomsforløb. Derfor vil der ofte opstå et behov for specialiseret pleje for beboere, der allerede bor på plejehjem. I disse tilfælde vil beboeren typisk ikke selv kunne give samtykke til flytning, og derfor kan flytning til en skærmet enhed kun foregå, hvis det er umuligt at varetage beborens behov i den eksisterende bolig. Og det vil meget sjældent være tilfældet.

Dertil kommer, at størstedelen af alle beboere på plejehjem enten har eller vil få demens i en eller anden grad. Målgruppen for plejeboliger, der ikke er demensvenlige, er derfor ikke særlig stor.

På den anden side vil der være beboere, der har så svære og komplekse symptomer af deres demenssygdom, at de har brug for en særligt intensiv indsats, som kan profitere af, at bo et sted, hvor demensfagligheden er ekstra høj.

Gode råd til ældrerådene

• Gå i dialog med politikerne om krav til arkitektur og indretning ved nybyg af plejehjem.
• Undersøg i hvilken grad jeres eksisterende plejehjem er demensegnede, og om der er mulighed for at renovere de, der ikke er.
• Undersøg hvilke demensfaglige kompetencer og metoder, der er tilgængelige på plejehjemmene i jeres kommune, for eksempel hvorvidt alle medarbejdere har kompetencer til at arbejde med personcentreret omsorg.
• Undersøg om jeres plejehjem har adgang til at trække på for eksempel en demenskoordinator eller en anden fagperson med specialiserede demensfaglige kompetencer.

Hvad er demens?

I Danmark anslås, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover lever med demens. Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning. Kun cirka 40 procent af disse er udredt og har en diagnose. Demens er den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.

Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når ens mentale færdigheder svækkes. Demens kan skyldes mere end 200 forskellige sygdomme. Den hyppigste er Alzheimers. Risikoen for demens stiger med alderen, men demens skyldes altid sygdom og er ikke en naturlig følge af alderdom. Typiske symptomer er for eksempel hukommelsesbesvær, manglende initiativ og handlekraft, evnen til at finde vej, problemløsning mv, ligesom sociale kompetencer og følelseslivet kan ændre sig.

Demens fylder meget i den kommunale sundheds- og plejeopgave. Langt størstedelen af beboere på plejehjem har en demenssygdom, og man estimerer at over 50.000 mennesker med demens bor i eget hjem. En stor del af dem er i berøring med kommunen – enten gennem støtte-, rådgivnings- og aktivitetstilbud eller gennem hjemmeplejen. Derfor er demens også et oplagt tema for ældrerådene i deres virke.