Seks år efter indførelsen af værdighedspolitikker har der hidtil ikke været noget samlet overblik over, hvordan man har arbejdet med politikkerne i kommunerne. Derfor har Videnscenter for værdig ældrepleje undersøgt kommunernes erfaringer med at udvikle og omsætte politikkerne til praksis. Undersøgelsen inddrager forvaltninger, ældreråd, ledere og medarbejdere.
– Undersøgelsen viser, at værdighedspolitikkerne har styrket arbejdet med værdighed og sat værdighed på dagsordenen i kommunerne. Før loven blev vedtaget, havde hver tredje kommune ingen politik på ældreområdet – det er der ændret på nu. Og det er vurderingen fra både ældreråd og de kommunale ledere og medarbejdere, at politikkerne faktisk bliver omsat til praksis, så der er ikke tale om en skrivebordsøvelse, siger enhedschef Mads Biering la Cour, Sundhedsstyrelsen.
Ensomhed og selvbestemmelse er de områder i værdighedspolitikkerne, som flest kommuner har valgt at sætte særlig fokus på.
De konkrete ændringer, som flest tilskriver værdighedspolitikken, er aktiviteter inden for kompetenceudvikling og kommunikationen med medarbejdere og borgere. I over halvdelen af kommunerne har værdighedspolitikken resulteret i flere ressourcer, og i fire ud af ti kommuner har den medført ændrede kvalitetsstandarder.
Ældreråd inddrages mest
I alle kommuner har der være en inddragelsesproces, omend formen har varieret. De kommunale ældreråd er den part, som oftest bliver inddraget. Civilsamfundsorganisationer og pårørende bliver inddraget i halvdelen af kommunerne, og en femtedel af kommunerne har inddraget borgere, der modtager støtte fra kommunen.
Inddragelse sker som oftest i starten af processen med at udvikle værdighedspolitikken, men der sker også inddragelse, når teksten er færdig eller næsten færdig, og når politikken skal omsættes til praksis. Der er dog en tendens til, at kommunerne tilskriver ældrerådene en større rolle, end ældrerådene selv oplever.
Blandt andet oplyser 88 procent af de adspurgte forvaltninger, at ældrerådene inddrages i starten eller undervejs i udarbejdelse af værdighedspolitikken. Men kun 66 procent af ældrerådene har denne oplevelse.
Fire råd
På baggrund af undersøgelsen har Videnscenter for værdighed udarbejdet fire råd.
- Sørg for sammenhæng mellem værdighedspolitikken og andre politikker og strategier på området.
- Planlæg og aftal rammer for inddragelse af andre parter tidligt i processen.
- Overvej hvilke områder der skal have særligt fokus i værdighedspolitikken, og hvordan der skal følges op på dem.
- Skab rum til refleksion i hverdagen, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab oversætter politikken til praksis.
De centrale konklusioner fra undersøgelsen er:
- Værdighedspolitikkerne er med til at sætte værdighed på dagsordenen i den kommunale ældrepleje.
- I dialogen om værdighedspolitikker har kommunerne inddraget de kommunale ældreråd. Andre parter er også inddraget, men det er mindre udbredt.
- Der er i kommunerne en fælles forståelse af, hvad værdighed er, og borgernes selvbestemmelse samt bekæmpelse af ensomhed vægtes højt i kommunerne, når politikken skal omsættes til praksis.
- Politikken bliver omsat til konkrete ændringer i praksis. Lederne har en vigtig rolle som oversættere fra værdighedspolitik i hverdagens praksis.