2018
Regeringen og DF har i fredags indgået en aftale om finansloven for 2019, som betyder, at det nu skal være slut med egenbetaling på kommunale akutpladser. Danske Ældreråd har ved flere lejligheder påpeget problemet med egenbetalingen og hilser den nye aftale på området velkommen.
Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at det i lovgivningen skal præciseres, at begrebet ”kommunal akutplads” er en del af hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven. Det betyder, at kost, linned, tøjvask o.lign. fremadrettet skal indgå som en del af det gratis tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.
Danske Ældreråds landsformand, Erik Stagsted, siger om aftalen:
”Det har igennem længere tid være en mærkesag for Danske Ældreråd, at vi skal have ’en akutfunktion med kvalitet og uden egenbetaling’. Vi har arbejdet for, at det ikke skal koste borgerne penge at være indlagt på en kommunal akutplads, og det synspunkt er aftaleparterne bag finansloven enige i. Det kan vi kun være tilfredse med. Nu arbejder vi videre med den anden del af vores mærkesag, som handler om kvaliteten af akutfunktionen, hvor ældrerådene rundt om i landet vil fortsætte dialogen med kommunerne om, hvordan de efterlever Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandard for akutfunktionen”.
Se mere om Danske Ældreråds mærkesager her
Andre initiativer på ældreområdet
Akutfunktionen er ikke det eneste område med betydning for ældre, finanslovsaftalen indeholder.
Partierne bag finanslovsaftalen vil blandt andet understøtte kommunernes arbejde med at opspore ensomme ældre og bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt ældre borgere, herunder med inddragelse af civilsamfundet. Som led i initiativet ændres bekendtgørelsen om værdighedspolitikker for ældreplejen, så der indføres en forpligtigelse for kommunerne til at beskrive i deres værdighedspolitikker, hvordan ensomhed blandt ældre borgere bekæmpes. Der afsættes 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022. Midlerne udmøntes til kommunerne som et særtilskud på baggrund af nøglen i tilskuds- og udligningssystemet for udgiftsbehovet på ældreområdet.
Læs mere om ovenstående og øvrige initiativer på ældreområdet i finanslovsaftalen 2019 her.
Danske Ældreråd deltager for femte år i træk ved Folkemødet på Bornholm, der finder sted 14.-17. juni 2018. Danske Ældreråd deltager ved flere relevante organisationers events. Se nedenstående programoversigt.
Ved dette års Folkemøde, deltager landsformand Erik Stagsted, 1. næstformand Mogens Rasmussen og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard.
Danske Ældreråds program på Folkemødet 2018:
Erik Stagsted deltager i debatten hos Danske Seniorer
Tema: ”Seniorer og demens”
Torsdag d. 14. juni kl. 17.00 - 18.00
Sted: Telt J16-Danske Seniorer
Erik Stagsted deltager i debatten hos Odense Universitetshospital, Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark og Syddansk Universitet
Tema: ”Behandling i eget hjem - hvor går grænsen?”
Fredag d. 15. juni kl. 10.30 – 11.15
Sted: J38 - Patienten Først: Fremtidens Hospital
Erik Stagsted deltager i debatten hos Danske Seniorer
Tema: "Seniorer og værdig død"
Lørdag d. 16. juni kl. 12.20 - 13.00
Sted: Telt J16-Danske Seniorer
Regeringen har netop præsenteret udspil til en digitaliseringsreform, som blandt indeholder et øget fokus på velfærdsteknologi på ældreområdet. Danske Ældreråd er positive over for brugen af ny teknologi, og fremhæver ældrerådenes rolle i at rådgive kommunerne om udviklingen, som skal være på de ældres præmisser.
Som et eksempel på introduktionen af ny teknologi har skærmopkald til ældre i hjemmeplejen været nævnt, hvor en kommunal medarbejder foretager opkaldet via skærm i stedet for fysisk at tage ud til den ældre. Det kan være en god løsning, som måske kan medvirke til, at ældre får mere tid med hjemmeplejen. Men der er behov for forsigtighed, når man introducerer den nye teknologi:
- Danske Ældreråds holdning på området omkring velfærdsteknologi er meget klar, det går vi ind for. Vi mener, at velfærdsteknologiske løsninger rummer gevinster for borgere, personale og økonomi, hvis de indføres nænsomt og med respekt for den enkeltes grænser og ønsker. Med andre ord, så skal udviklingen ikke gå hurtigere end at etikken kan følge med, siger landsformand for Danske Ældreråd, Erik Stagsted.
Erik Stagsted understreger vigtigheden af, at den nye teknologi bliver et tilbud til den enkelte og ikke et generelt krav.
Ældrerådene skal rådgive kommunerne
De 98 lokale ældreråd er sat i verden for at rådgive kommunalbestyrelsen om alle emner, der har betydning for ældre. Det er de fordi, eksperterne i det at være ældre, er de ældre selv. Derfor er det også naturligt, at ældrerådene inddrages og medvirker aktivt omkring indførslen af ny teknologi i fx ældreplejen:
- Ældrerådenes rolle er at rådgive kommunalbestyrelserne og indførslen af ny teknologi er et oplagt emne, som ældrerådene skal høres om. For selv om vi er positive omkring ny teknologi i ældreplejen, så skal det sikres, at eventuelle økonomiske gevinster bliver på området og giver os mulighed for at udvikle ældreplejen yderligere. Og endelig så skal vi være med til at holde øje med, at vi ikke taber ældre borgere i den fagre, nye virkelighed, slutter Erik Stagsted.
Danske Ældreråd: Positivt med dialog om omstridt lovforslag
Af regeringens lovkatalog fremgår det, at ældreministeren i den kommende folketingssamling vil fremsætte et lovforslag om at fjerne kommunernes pligt til at lave en tilsynspolitik for hjemmeplejen. Danske Ældreråd støtter ikke forslaget, men ser positivt på, at ældreministeren nu lægger op til dialog om forslaget.
Lovforslaget har som undertitel ”Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen”. Som det er i dag, har kommunen pligt til at lave en tilsynspolitik på området. Den fastsætter rammerne for det kommunale tilsyn og beskriver, hvordan kommunen vil følge op på, om borgerne får den hjælp, de skal have.
”Vi, og også andre organisationer, gjorde allerede i juli måned ældreministeren opmærksom på problemerne med det her lovforslag”, siger landsformanden for Danske Ældreråd, Erik Stagsted, og fortsætter: ”Ude i kommunerne er tilsynspolitikkerne gode redskaber til at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen, og vi kan ikke se lovforslaget om at afskaffe dem som andet end et kvalitetsmæssigt tilbageskridt for borgerne. Nu har ældreministeren overfor Danske Ældreråd lagt op til en dialog om forslaget, og det finder vi selvfølgelig positivt.”
Demokratisk medindflydelse går tabt
Som det er i dag, skal landets 98 ældreråd høres om kommunale tilsynspolitikker på ældreområdet. Dermed bidrager ældrerådene væsentligt til indholdet af de kommunale tilsyn samt den løbende opfølgning på, om kommunens borgere får den hjælp, de har krav på. Denne indflydelse fjernes, hvis det lovforslag, som blev sendt i høring inden sommerferien, vedtages.
”Medlemmerne af de 98 ældreråd skal rådgive kommunalbestyrelserne om alle forhold, der har indflydelse på ældres hverdag. Med en afskaffelse af kommunernes pligt til at udforme tilsynspolitikker mister ældrerådene, og dermed de ældre i kommunerne, en indsigt i kommunens måde at arbejde på, og det mener vi er en demokratisk udfordring. Vi har ikke opgivet håbet om, at ministeren tager lovforslaget af bordet, og med opfordringen til dialog har ministeren givet os noget at have håbet i. I Danske Ældreråd medvirker vi meget gerne til at finde en løsning, som kan være til gavn for ældre mennesker i kommunerne”, siger Erik Stagsted.
For yderligere oplysninger: Landsformand for Danske Ældreråd, Erik Stagsted, tlf. 2012 8815
Danske Ældreråd: Lovforslag er uacceptabelt
Et lovforslag, som Sundheds- og Ældreministeriet netop har sendt i høring henover sommeren, forringer vilkårene for ældre borgere som modtager hjemmehjælp. Lovforslaget vil fjerne kommunernes pligt til at lave en tilsynspolitik for hjemmeplejen og udvander desuden ældrerådenes lovbestemte høringsmulighed.
Lovforslaget, som er en ændring til Serviceloven, har som undertitel ”Afskaffelse af krav om en tilsynspolitik for personlig og praktisk hjælp og madservice i hjemmeplejen”. Som det er i dag har kommunen pligt til at lave en tilsynspolitik på området. Den er med til at fastsætte rammerne for tilsyn og kvalitetsniveauet i kommunen, som kommunen fastlægger i sine kvalitetsstandarder. Kvalitetsstandarderne er det serviceniveau, kommunen tilbyder sine borgere, og de bliver revideret én gang årligt, blandt andet på baggrund af tilsynspolitikkerne og resultaterne fra årets tilsyn.
”Med den tiltænkte lovændring kan man få indtrykket af, at de kommunale tilsynspolitikker er overflødige, som de er i dag, men det er en helt forfejlet opfattelse”, siger landsformand for Danske Ældreråd, Erik Stagsted, som fortsætter: ”Tilsynspolitikkerne er et særdeles væsentligt kvalitetsredskab, som blandt andet er med til at oplyse borgerne og medarbejderne i den kommunale hjemmepleje, ligesom de er med til at sikre bedre kvalitetsstandarder år efter år.”
Demokratisk medindflydelse går tabt
Som det er i dag skal landets 98 ældreråd høres om kommunale tilsynspolitikker på ældreområdet. Dermed bidrager ældrerådene væsentligt til indholdet af de kommunale tilsyn samt den løbende justering af kvalitetsstandarderne, som kommunens borgere har krav på. Denne indflydelse fjernes, hvis lovforslaget vedtages.
”Ældrerådene er sat i verden for at rådgive kommunalbestyrelsen om alle sager, der har med ældre at gøre. En tilsynspolitik, der er medvirkende til at fastlægge kommunens serviceniveau over for kommunens ældre, er afgjort sådan en sag, og derfor forstår vi ikke intentionen med dette lovforslag. Vi ser lovforslaget som et stort tab af demokratisk medindflydelse for ældre og som problematisk for ældres retssikkerhed”, siger Erik Stagsted.
Ældrerådsvalg, som bliver afviklet sammen med valg til kommune og region giver en klart højere stemmeprocent. Det er konklusionen på Danske Ældreråds undersøgelse af ældrerådsvalgene, som blev afviklet i perioden 2014-2017.
Undersøgelsen, som er foretaget blandt landets 98 ældre-/seniorråd viser, at der i de kommuner, der afholdt ældrerådsvalg sammen med valg til kommune og region (fremmødevalg) blev stemmeprocenten 65,3. Det skal holdes op mod en gennemsnitlig stemmeprocent på 50,6 (en lille tilbagegang) blandt alle de kommuner, der har afholdt ældrerådsvalg i perioden.
- Jeg er sådan set ikke overrasket over, at der er en stor forskel i stemmeprocenten, når vi ser på, om der er fremmødevalg eller ej. Sådan har det også været ved tidligere valg, og der er ingen tvivl om, at ældrerådene i de kommuner, hvor stemmeprocenten er høj, sidder på et stærkere, demokratisk mandat. Jeg noterer mig med tilfredshed, at der er færre fredsvalg end sidst, det er altid godt, når ældrerådet sammensættes efter en demokratisk valghandling, siger landsformand for Danske Ældre, Erik Stagsted.
Danske Ældreråds undersøgelse af ældrerådsvalgene viser, at i de kommuner, hvor man brugte brevstemme som valgform blev stemmeprocenten 45,9 og i de kommuner, hvor man brugte digitale valg, blev stemmeprocenten 29,5. I undersøgelsen er ældrerådene blevet spurgt, om det vil være en fordel med fremmødevalg i forbindelse med kommunal- og regionalvalg, og til det svarede 87 % af ældrerådene ”ja”.
Brevstemme (30) er stadig den mest udbredte stemmeform til ældrerådsvalg, fulgt af fremmødevalg (24) med digitale valg som en endnu ikke særlig udbredt form (3). En del kommuner bruger blandinger af de tre valgformer.
Fakta om ældrerådene
Danske Ældreråds undersøgelse viser desuden, at der i gennemsnit er 10 medlemmer i hvert ældreråd. Kønsfordelingen er 50-50. Fra 2013, hvor undersøgelsen sidst blev foretaget er der sket et fald i antallet af fredsvalg fra 12 til 9.
60 af ældrerådene har medlemmer, der tidligere har siddet i en kommunalbestyrelse, mens 2 ældreråd har medlemmer der aktuelt sidder i en kommunalbestyrelse.
Det største ældreråd har 25 medlemmer, mens det mindste har 5.
Der var ca. 1000 kandidater til ældrerådsvalgene i perioden.
2017
Danske Ældreråds foreløbige opgørelse af stemmeprocenten ved de netop afholdte ældrerådsvalg viser, at stemmeprocenten ved sidste ældrerådsvalg, som var 51,9, er blevet overgået og ender over 52.
Flere stemmer ved fremmødevalg
Den foreløbige opgørelse viser også, at stemmeprocenterne er langt højere, når der bliver afholdt fremmødevalg i forbindelse med valg til kommune og region.
”I Danske Ældreråds bestyrelse er vi meget opmærksom på problemstillingen omkring valgformer og valgtids. På baggrund af vores undersøgelse vil bestyrelsen på næste møde drøfte, om vi skal rette henvendelse til ældreminister Thyra Frank. Der er ingen tvivl om, at der er en stor forskel i stemmeprocenten afhængig af, hvilken valgform, man benytter, og om valget ligger samme dag som valget til kommuner og regioner. Og jeg tror, at alle er interesserede i ældreråd, der, rent demokratisk, er så godt forankret som muligt, siger landsformand i Danske Ældreråd, Erik Stagsted.
Bred undersøgelse af ældrerådsvalg
Danske Ældreråds undersøgelse af ældrerådsvalgene dækker hele perioden 2013-2017 og er sendt ud til formændene for alle 98 ældreråd. Undersøgelsens spørgsmål afdækker en række forskellige emner, som fx: Hvad blev stemmeprocenten?
Hvilken afstemningsform er der benyttet?
Hvordan er aldersspredningen på medlemmerne af ældrerådene?
Hvordan er kønsfordelingen i ældrerådene?
Har medlemmerne af ældrerådet tilknytning til arbejdsmarkedet?
Er medlemmerne valgt for første gang eller er der tale om genvalg?
Er medlemmerne af ældrerådet nuværende eller tidligere medlem af kommunalbestyrelsen?
De sidste spørgeskemaer er på vej ind, og analysen af undersøgelsen lægges frem for bestyrelsen i januar 2018 og publiceres derefter på Danske Ældreråds hjemmeside. Ud over spørgeskemaer modtager Danske Ældreråd i øjeblikket også løbende meldinger om resultatet af konstitueringerne i ældrerådene, som foregår i øjeblikket.
DANSKE ÆLDRERÅD deltog for fjerde år i træk ved Folkemødet på Bornholm, der fandt sted 15.-18. juni 2017. DANSKE ÆLDRERÅD deltog med en tale på Speakers Corner under temaet ”Fokus på øget kommunal selvbestemmelse på ældreområdet”, samt ved flere relevante organisationers events. Se eventuelt programoversigt.
DANSKE ÆLDRERÅD valgte at satse på deltagelse i et bredt udsnit af organisationers events, samt at arrangere en event i samarbejde med Danske Seniorer og RealDania.
DANSKE ÆLDRERÅD var desuden en del af bogprojektet ”SMÅ VISIONER” og deltog i lanceringen af bogen ved en event på folkemødet. Bogprojektet er en fejring af fundamenterne for vores demokrati: De mange organisationer, foreninger og institutioner, hvis værdier og visioner former vores samfund ved at præge dagsordenen og sætte kursen for fremtiden. SMÅ VISIONER præsenteredes officielt på Folkemødet fordi bogværket er inspireret af Folkemødets vision om at skabe dialog mellem demokratiets udøvere og borgerne. Bogprojektet udsendes som boggave til alle folkeskoler og gymnasier på FN's demokratidag den 15. september, fordi bogens vigtigste formål er at fejre dansk demokrati og inspirere en ny generation til at tage aktiv del i det. I alt vil over 1.000 unge skoleelever fokusere på de 100 deltagende organisationer, og altså heriblandt DANSKE ÆLDRERÅD.
Ved dette års Folkemøde, deltog den nyvalgte formand Erik Stagsted, 1. næstformand Mogens Rasmussen og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard.
DANSKE ÆLDRERÅDs program på Folkemødet 2017
Erik Stagsted deltog i debat hos Sundhedsstyrelsen
Tema: ”Får ældre for meget medicin?”
Torsdag d. 15. juni kl. 16.30 - 17.15
Sted: Telt J52
Erik Stagsted, Mogens Rasmussen og Marianne Lundsgaard deltog i lanceringen af bogprojekt ”SMÅ VISIONER”
Tema: ”Børns syn på de danske foreningers visioner”
Torsdag d. 15. juni kl. 18.00 – 19.00
Sted: K3 Coop - Kirkepladsen
Erik Stagsted deltog i debat hos Københavns Universitet
Tema: "600.000 flere ældre i 2040 - hvordan får vi råd?
Torsdag d. 15. juni kl. 18.25 - 19.20
Sted: Telt G25
Mogens Rasmussen talte på Speakers Corner
Tema: ”Kommunalt selvstyre og ældrerådsarbejde”.
Fredag d. 16. juni kl. 14.30
Sted: Cirkuspladsen lige over for den store talerstol.
Erik Stagsted deltog i debat hos Danske Seniorer
Tema: Senior-højskoler - livet efter arbejdsmarkedet
Fredag d. 16. juni kl. 16.30
Sted: Telt J24
Erik Stagsted deltog i debat hos Danske Fodterapeuter
Tema: ”Social ulighed i sundhedsjunglen - hvem har ansvaret?”
Lørdag d. 17. juni kl. 12.10 - 12.55
Sted: Telt J42
Erik Stagsted delt0g i debat hos Center for Innovativ Medicinsk Teknologi
Tema: "Blev omsorgen væk i dokumentation og ensidig fokus på sygdom og symptomer?”
Lørdag d. 17. juni kl. 14.30 - 16.00
Sted: Telt J48
DANSKE ÆLDRERÅD, Danske Seniorer, RealDania
Tema: ”Den tredje alder - alene eller fælles?”
Lørdag d. 17. juni kl. 18.00 - 19.00
Sted: Telt J38
Find det fulde program for Folkemødet her.
I et nyt udspil foreslår regeringen, at serviceloven ændres, så ældre sikres i tilfælde af, at deres private udbyder af hjemmepleje går konkurs. Værktøjerne til at opnå en bedre regulering af området er blandt andet, at kommunerne forpligtes til at efterberegne de takster, de betaler de private udbydere hvert år og at lave beredskabsplaner, som skal vise, hvad kommunen vil gøre i tilfælde af en privat udbyders konkurs.
- Der er frit valg i forhold til valg af hjemmepleje, men det er vigtigt, at den enkelte ældre ikke lades i stikken, hvis virksomheden, som skulle udføre plejen, pludselig drejer nøglen om. Derfor er vi også helt enige med ældreminister Thyra Frank, når hun siger, at det skal være et trygt valg, siger landsformand i DANSKE ÆLDRERÅD, Erik Stagsted.
En medvirkende årsag til de private udbyderes konkurser er, at kommunerne ikke justerer de takster, som udbyderne får for at udføre plejen. Derfor foreslår regeringen nu, at kommunerne bliver forpligtet til årligt at justere taksterne, så afregningen i højere grad afspejler prisudviklingen.
Kommunernes beredskab er vigtigt
Et serviceeftersyn af lovgivningen, som regeringen har foretaget, viser, at det kun er halvdelen af kommunerne, der har en plan for, hvordan de forholder sig, hvis en privat udbyder af hjemmepleje går konkurs.
- Derfor er det godt, at kommunerne, ifølge udspillet, skal forpligtes til at lave beredskabsplaner, så de har en plan for, hvad der skal ske, hvis en privat udbyder af hjemmepleje går konkurs, så DANSKE ÆLDRERÅD er helt på linje med regeringen og KL omkring det her, siger Erik Stagsted.
Alzheimerforeningen tildeles Ældrerådenes Hæderspris i 2017
Prisoverrækkelsen fandt sted på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand d. 25. april. Birgitte Vølund, formand for Alzheimerforeningen modtog prisen.
Alzheimerforeningen modtager Ældrerådenes Hæderspris som en anerkendelse af, at foreningen har gjort viden om, at demens er en uhelbredelig folkesygdom til folkeeje. Foreningen har bl.a. for alvor åbnet samfundets øjne for pårørendes betydning og indsats.
Alzheimerforeningens arbejde har været medvirkende til, at Folketinget i 2016 vedtog en omfattende Demenshandleplan 2025.
DANSKE ÆLDRERÅD anerkender Alzheimerforeningen for en opfindsom måde at engagere civilsamfundet i demenssygdommene – og tager ’hatten af’ for foreningens mange initiativer:
- at få kommuner til at kappes om at blive demensvenlige kommuner, og til at bygge demenslandsbyer og andre botilbud for mennesker med demens
- at få foreninger og organisationer til at kappes om at få flest demensvenner, få demensvenlige dagligvarebutikker og udbyde motion for mennesker med demens
- at samarbejde med TV2 i foråret 2017 for i en hel uge at sætte demens på sendefladen med gribende reportager, informative film og tankevækkende interviews.
Afgående landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen, overrakte Ældrerådenes Hæderspris.
I sin takketale udtrykte formand Birgitte Vølund stor glæde på Alzheimerforeningens vejen. ”Jeg er både dybt berørt og meget stolt. Sådan en pris giver energi, glæde og visioner til det fortsatte arbejde i landets kommuner”.
Mere information:
Sekretariatsleder i DANSKE ÆLDRERÅD, Marianne Lundsgaard, tlf. 20 49 93 19.
Formand for Alzheimerforeningen, Birgitte Vølund, tlf. 2032 6928.
Fakta om DANSKE ÆLDRERÅD:
DANSKE ÆLDRERÅD er en landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Formålet er, at varetage ældrerådenes interesser og at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke. DANSKE ÆLDRERÅDs medlemmer er ældreråd fra 98 kommuner. Dermed repræsenterer organisationen alle landets ældreråd.
Fakta om Ældrerådenes Hæderspris:
Prisen består af et glaskunstværk med inskription og uddeles årligt til én eller flere personer/organisationer der har synliggjort, at ældre har ressourcer til brug for lokalsamfundet, lokalt eller nationalt, har fremmet brugerinddragelsen lokalt eller nationalt eller har fremmet tanken om ældreråd lokalt eller i forhold til lovgivningen. Prisen er indstiftet af DANSKE ÆLDRERÅD. De kommunale ældreråd indstiller kandidater, og bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD udnævner prismodtageren.
I 2016 modtog cand.mag. i filosofi, psykologi samt ph.d. i medicinsk etik og afgående formand for Etisk Råd, Jacob Birkler DANSKE ÆLDRERÅDs Hæderspris. I 2015 var samfundsdebattør Erling Tiedemann modtager af Hædersprisen. I 2014 var det aldringsforsker, dr. med. Henning Kirk, som modtog prisen.
Udtalelse vedtaget på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 24. april 2017.
Tilsyn må ikke svigte skrøbelige ældre
Det årlige embedslægetilsyn, på plejehjem, er erstattet af et risikobaseret tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Ansvaret, der skal sikre sundhed og udvikling af kvalitet på plejehjem og i hjemmepleje, hviler fremover tungt på kommunerne. DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskab opfordrer til, at kommunalbestyrelserne tager udfordringen op og skærper det eksisterende tilsyn for ældre, der modtager pleje og omsorg.
DANSKE ÆLDRERÅD værdsætter fagligheden og engagementet hos personalet, men er bekymret for, at plejekrævende ældre efter afskaffelsen af det faste statslige sundhedstilsyn ikke er sikret en forsvarlig, tryg og sundhedsfaglig korrekt pleje.
Et samlet repræsentantskab har på mødet givet hinanden håndslag på, at de vil arbejde for, at kommuners tilsyn fremover omfatter opgaver, som for eksempel:
- At følge op på erfaringer i forhold til faste læger på plejehjem.
- At iværksætte tiltag for at undgå underernæring blandt ældre på plejehjem og i hjemmepleje.
- At føre tæt kontrol med medicin til ældre på plejehjem og i hjemmepleje.
- At beboere sikres selvbestemmelse over hverdagslivet på plejehjem og i hjemmepleje.
- At udvikling i brug af magtanvendelse fortsat overvåges.
- At kvalitet i plejen af ældre på plejehjem og i hjemmepleje udvikles og sikres.
- At der er en faglig, ansvarlig personaledækning hele døgnet.
DANSKE ÆLDRERÅD anerkender, at midler og opgaver ikke følges ad i den kommunale virkelighed. Det er kommunalbestyrelsens opgave at prioritere og dermed politikkernes ansvar, at ældre borgere får en værdig pleje og omsorg. Derfor opfordrer DANSKE ÆLDRERÅD til, at politikkerne arbejder med indhold i tilsynene. Ældre- og seniorråd er parate til - i samarbejde med forvaltning og politikere i de enkelte kommuner - at udvikle tilsynene, så skrøbelige ældre fortsat har et trygt og værdigt liv.
Yderligere oplysninger:
Presseansvarlig: Sekretariatsleder Marianne Lundsgaard tlf. 2049 9319
Den øverste myndighed i DANSKE ÆLDRERÅD er repræsentantskabet, som består af medlemmer af kommunale ældre-/seniorråd i Danmark.
DANSKE ÆLDRERÅD er landsorganisation for de lovfæstede ældre-/seniorråd i kommunerne. Formålet er at varetage ældre-/seniorrådenes interesser og at styrke og videreudvikle disse i deres lokale virke.
I løbet af 2017 stemmer borgere over 60 år i 84 kommuner om, hvem der skal sidde i det nye ældre-/seniorråd i kommunen.
Erik Stagsted er valgt som landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD
Ved DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde den 24. april på Hotel Nyborg Strand, blev Erik Stagsted valgt som landsformand. Han overtager hvervet efter Bent Aa. Rasmussen, som efter 4 år på posten ikke genopstillede.
Som formand for Ældrerådet i Vesthimmerland i 8 år, medlem af Regionsældreråd Nordjylland i 6 år, og medlem af bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD gennem 7 år, har han allerede et indgående kendskab til de arbejdsopgaver, som ligger forude. Erik er uddannet Socionom og har bl.a. arbejdet som miljø- og socialfaglig konsulent og højskolelærer i 26 år.
Om valget til formandsposten udtaler Erik Stagsted: "Jeg er glad for den tillid, som jeg har fået vist, og vil gøre mit bedste for at leve op til den.”
Erik Stagsted uddyber: ”I det fremtidige arbejde, ønsker jeg, at leve op til de målsætninger og holdninger, der allerede er formuleret for DANSKE ÆLDRERÅD. Jeg ser gerne, at vi i højere grad kommer fra holdning til handling i de 98 ældreråd og i DANSKE ÆLDRERÅD. De enkelte råd skal føle sig involveret, og kommunerne må sikre, at ældrerådene bliver hørt i alle sager, der vedrører ældre. Her skal DANSKE ÆLDRERÅD støtte op, så også de små kommuners ældreråd kommer til orde.”
Erik fremhæver, at lovgivning sikrer, at rådene skal høres, hvilket i vid udstrækning også respekteres af de fleste kommunalpolitikere. Ofte kan samarbejdet dog styrkes og ressourcerne i rådene udnyttes bedre og lyttes bedre til.
Erik Stagsted udtrykker ønske om, at DANSKE ÆLDRERÅD skal kunne begå sig på de bonede gulve, og her er det vigtigt at have klare og underbyggede holdninger. Erik Stagsted uddyber: ”DANSKE ÆLDRERÅD skal være parate til at tage del i debatten og gerne sætte dagsordenen. Jeg tror på dialog. Det er det der rykker. Man kan nå langt med en snak om, hvor skoen trykker, og så finder man ofte løsninger til alles bedste!”
På det vedhæftede foto ses den afgående landsformand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen, der giver stafetten videre til Erik Stagsted, samt Erik Stagsted på talerstolen, hvor han takker for valget.
For yderligere information: Presseansvarlig, DANSKE ÆLDRERÅD, Lisbeth Grøndahl, tlf. 60 70 33 38 / lg@danske-aeldreraad.dk. Den nyvalgte landsformand, Erik Stagsted, tlf. 20 12 88 15 / erikstagsted@stofanet.dk.
DANSKE ÆLDRERÅD er en landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Formålet er, at varetage ældrerådenes interesser og at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke. DANSKE ÆLDRERÅDs medlemmer er ældreråd fra 98 kommuner
Pressemeddelelse udsendt d. 4. januar 2017.
Er 14 tilsyn på 1000 plejehjem nok?
Ældreråd i kommuner fokuserer på plejehjemstilsyn
Ældreråd i kommunerne er bekymrede for, om det nye ’risikobaserede tilsyn’ på plejehjem er lige så betryggende, som det tidligere ’faste tilsyn’. Efter en lovændring i sommeren 2016, har tilsynsmyndigheden for landets ca. 1000 plejehjem blot gennemført 14 besøg på fire måneder. Det synes af meget få tilsyn for de svageste ældre.
DANSKE ÆLDRERÅD, der er landsorganisation for ældreråd i kommunerne, frygter, at de færre tilsyn kan betyde, at der sker flere fejl på plejehjem. Hidtil har ældreråd gennem en skriftlig tilsynsrapport haft indsigt i kvalitet og indsats på det enkelte plejehjem og kunnet drøfte dette med social- og sundhedsudvalget i kommunen. Denne viden og mulighed for dialog går tabt ved de færre tilsyn.
DANSKE ÆLDRERÅD har indkaldt til fem landsdækkende temadage med titlen ’Tilsyn i ældreplejen’. På temadagene vil Styrelsen for Patientsikkerhed (embedslægerne) redegøre for, hvordan ældreråd i kommunerne fremover kan holde sig ajour med kvalitet og indsats på plejehjemmene.
Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtaler at ’enhver beboer skal kunne være tryg ved at bo på plejehjem. Han fortsætter, ’Jeg håber, at indførelse af faste læger på plejehjem betyder, at bortfaldet af det hidtidige tilsyn ikke skaber fatale eksempler for beboere på plejehjem.’
Yderligere oplysninger:
Presseansvarlig formand Bent Aa. Rasmussen tlf. 2283 3687 eller
sekretariatsleder Marianne Lundsgaard tlf. 2049 9319
2016
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder 2017
Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer.
Områderne er opdelt i 5 overordnede temaer:
- Forebyggende tiltag – sundhed, herunder forebyggende hjemmebesøg og patientforløb.
- Forebyggende tiltag – socialt liv, herunder aktiviteter, ensomhed og pårørende.
- Pleje og omsorg, herunder frit valg og udlicitering, måltider, faste læger på plejecentre, værdig pleje og omsorg og demenshandleplan.
- Kommunalt selvstyre, bevillinger og klageveje, herunder et udvidet kommunalt selvstyre, kriterier for offentlige ydelser og klagesagsbehandling.
- Teknologi og digitalisering, herunder velfærdsteknologi og digital kommunikation.
Bestyrelsen tænker dokumentet som et dynamisk arbejdspapir og håber at dokumentet kan inspirere ældre- og seniorråd til drøftelser i eget råd.
Dokumentet er sendt til alle medlemmer og lagt på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside.
Vedtaget i DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse d. 27. oktober 2016
LÆS HOLDNINGERNE HER.
Jacob Birkler modtager Ældrerådenes Hæderspris 2016
Jacob Birkler har formået at sætte fokus på det hele menneske i debatter om sundhedssystem og demenspleje. Ældrerådene kan bruge Jacob Birklers menneskesyn som fundament, når værdighedspolitik formuleres i den kommunale ældrepleje.
Jacob Birkler modtager prisen, fordi han insisterer på kompleksiteten i etiske problemstillinger og på, at svarene aldrig er givet på forhånd. Den insisteren højner niveauet i debatter og giver plads til nuancer. Han har bl.a. sat ord på dilemmaer omkring omsorgspligt og omsorgssvigt, og hvorvidt aktiv dødshjælp skal legaliseres.
Jacob Birkler har blandt andet udtalt: ”Et menneske har sin egen værdi og bør ikke reduceres til en udfordring eller en ældrebyrde”. Udfordringen til os alle handler dybest set om, hvordan vi møder vores medmennesker. Kommunalbestyrelser i hele landet er i øjeblikket i tæt samarbejde med ældre- og seniorråd i gang med at formulere værdighedspolitikker for ældreplejen, hvor det netop handler om at sætte det hele menneske i centrum.
Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen, overrakte Ældrerådenes Hæderspris, som bestod af glaskunst forestillende et øje og en glasvase, med ordene: ”Tak fordi du taler om de etiske spørgsmål og om, hvordan vi holder øje med hinanden. Du får denne pris, fordi vi sætter pris på dit engagement, men også for at huske dig på, at der er fortsat brug for, at du holder øje”.Jacob Birkler var glad og rørt for at modtage prisen. Han takkede forsamlingen og sagde: ”Livet skal leves hele livet, og derfor skal vi også finde blik for mennesker hele livet. Det skal ikke blot handle om at hjælpe, men også om at være der. Når vi placerer andre i låste kategorier ved at omtale dem som en udgift, så står vi ikke blot med en forseelse, men også med en forråelse. Med denne pris finder jeg ny energi til at pudse brillerne, så vi bedre kan se hinanden”.
Jacob Birkler er netop afgået som formand for Etisk Råd, som han var formand for fra 2010.
Han kalder sig klinisk etiker, er uddannet cand.mag. i filosofi og psykologi og har taget en ph.d. i medicinsk etik. Han har gennem en årrække arbejdet med etik og anvendt filosofi i sundhedsfaglig praksis, og er forfatter til en lang række bøger og artikler om filosofi og etik i sundhedsvæsenet.
DANSKE ÆLDRERÅD deltog for tredje år i træk på Folkemødet på Bornholm d. 16.-19. juni.
I år deltog DANSKE ÆLDRERÅD med egen event. Eventen foregik på mødestedet Civiltinget, som er et nyt initiativ fra Folkemødet. Et mødested hvor mindre organisationer uden stor økonomisk formåen bliver tilbudt nogle gode rammer til, at få deres budskaber ud på Folkemødet.
DANSKE ÆLDRERÅDs event var programsat fredag d. 17. juni kl. 09.30, med temaet:
”Hvordan vil jeg bo som gammel og hvilke muligheder har jeg?”
En debat mellem repræsentanter for ældreorganisationer og eksperter om, hvad fremtidens ældre forventer sig af en ældrevenlig bolig. Her kunne man møde:
- Erik Stagsted, næstformand, DANSKE ÆLDRERÅD
- Margrethe Kähler, chefkonsulent, Ældre Sagen
- Bjarke Oxlund, lektor, Institut for Antropologi og Center for Sund Aldring
- Birgitte Vølund, landsformand, Alzheimerforeningen
Fokus i debatten var skrøbelige, sårbare og svækkede ældre – kort sagt ældre, der har behov for hjælp og støtte i hverdagen eller som forventer at få behov for hjælp og støtte.
Formand Bent Aa. Rasmussen, 2. næstformand Erik Stagsted og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard deltager derudover i otte debatarrangementer.
[highlight color="eg. yellow, black"]Debatten blev optaget og sendt via Radio Folkemødet. Hør debatten her.[/highlight]
Bent Aa. Rasmussen taler på Speakers Corner
Tema: Velfærdsteknologi og værdighed
Torsdag d. 16. juni kl. 15:40-15:50
Sted: Cirkuspladsen lige overfor den store talerstol
Erik Stagsted taler på Speakers Corner
Tema: Fremtidens madkultur for ældre i Danmark
Torsdag d. 16. juni kl. 15:50-16:00
Sted: Cirkuspladsen lige overfor den store talerstol
Erik Stagsted taler ved egen event
Tema: Hvordan vil jeg bo som gammel og hvilke muligheder har jeg?
Fredag d. 17. juni kl. 9:30-10:15
Sted: Civiltinget, Kampløkke Havn (E11)
Bent Aa. Rasmussen debat hos Center for Sund Aldring
Tema: Ansvar og engagement i frivilligt arbejde #frivillig4life
Fredag d. 17. juni kl. 11:30-13:00
Sted: Brandstationen (D6)
Bent Aa. Rasmussen debat hos Center for God Forvaltning
Tema: Digitalisering – er det god forvaltning
Fredag d. 17. juni kl. 15:00-15:45
Sted: Kæmpestranden (J23)
Bent Aa. Rasmussen debat hos Dansk Standard
Tema: ”Nye standarder for ældreplejen?”
Fredag d. 17. juni kl. 16:00-17:00
Sted: Gården – Kirkepladsen ( K28)
Bent Aa. Rasmussen debat hos Danske Seniorer
Tema: Hvordan får vi indflydelse på ældrepolitik?
Lørdag d. 18. juni kl. 11:30-12:30
Sted: Danchells Anlæg (A28)
Bent Aa. Rasmussen og Erik Stagsted tilhørere hos Danske Seniorer og RealDania
Tema: Skal du bo i ollekolle, når du bliver gammel?
Lørdag d. 18. juni kl. 17:30-19:00
Sted: Kæmpestranden (J34)
Find det fulde program for Folkemødet her.
Udtalelse vedtaget på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 2. maj 2016:
Værdighed skal være ledetråden i sundhedsvæsnet
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at værdighed sættes i spil som ledetråd for et sammenhængende og ansvarligt sundhedsvæsen. Værdighed er sat på dagsordenen i kommunerne, og værdighedspolitikker formuleres i et tæt samspil mellem kommunalbestyrelser og ældreråd. 500 folkevalgte ældrerådsmedlemmer opfordrer fra DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde til et tilsvarende tiltag i sundhedsvæsnet.
Flere områder trænger til et løft:
Muligheden for at bevare sin værdighed som patient er presset. Der er behov for større fokus på ældres vej gennem sundhedsvæsnet og på kvalitet i den pleje, behandling og omsorg, som det samlede sundhedsvæsen tilbyder. Ældre udskrives hurtigere fra sygehuset, hvilket skaber et pres på kommunerne, som overtager plejeopgaver, genoptræning og rehabilitering. Nogle færdigbehandlede ældre udskrives ikke, mens andre genindlægges i løbet af kort tid. Det er ikke værdigt og har stået på i for mange år.
Kortere indlæggelsestider giver en øget belastning af pårørende, som i stigende grad involveres i omsorg, pleje og pasning. DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at pårørende ikke får funktion af plejepersonalets forlængede arm – hverken på sygehus eller i hjemmet. Det er ikke værdigt - pårørende skal have ret til og mulighed for at være pårørende.
Det gode patientforløb tager udgangspunkt i det enkelte menneske og foregår uden fejl mellem de forskellige sektorovergange. Et værdigt og godt patientforløb er afhængigt af, at kommuner, sygehuse og praktiserende læger konstruktivt samarbejder om den bedste sundhedsindsats. For den enkelte er det ikke afgørende, hvilken sektor der yder behandling, pleje og omsorg. Men det er kun et værdigt patientforløb, hvis den enkelte mærker sammenhæng og kvalitet. DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at der etableres synlige broer mellem de øer i sundhedsvæsnet, som ældre mennesker kommer i kontakt med.
Repræsentantskabet i DANSKE ÆLDRERÅD bifalder, at sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har sat sig for at løse ovenstående problemstillinger. DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at alle parter lægger sig i selen, så kommunikation og samarbejde mellem sektorerne forbedres.
Kun hvis alle trækker på samme hammel, er ældre mennesker fremover sikret et værdigt og godt patientforløb.
DANSKE ÆLDRERÅD ser frem til at:
- Antallet af unødvendige genindlæggelser reduceres til et minimum
- Pårørende får tilbudt den nødvendige støtte og ikke belastes med opgaver
- Samarbejdet mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsnet optimeres
Yderligere oplysninger:
Presseansvarlig sekretariatsleder Marianne Lundsgaard tlf. 2049 9319
eller formand Bent Aa. Rasmussen tlf. 2283 3687
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder
Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer.
Områderne er opdelt i 5 overordnede temaer:
- Forebyggende tiltag – sundhed, herunder rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg og patientforløb,
- Forebyggende tiltag – socialt liv, herunder aktiviteter, ensomhed og pårørende,
- Pleje og omsorg, herunder frit valg og udlicitering, måltider, faste læger på plejecentre, værdig pleje og omsorg og demensplan,
- Kommunalt selvstyre, bevillinger og klageveje, herunder det kommunale selvstyre, bevillinger, kriterier for offentlige ydelser og klager,
- Teknologi og digitalisering, herunder velfærdsteknologi og digital kommunikation.
Bestyrelsen tænker dokumentet som et dynamisk arbejdspapir og håber at dokumentet kan inspirere ældre- og seniorråd til drøftelser i eget råd.
Dokumentet er sendt til alle medlemmer og lagt på DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside.
Februar 2016
LÆS HOLDNINGERNE HER.
2015
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer regeringen til at 'skynde sig langsomt', når det handler om boligydelsen til ældre
DANSKE ÆLDRERÅD advarer regeringen mod at skabe ringere økonomiske vilkår for mennesker, der er nødsaget til at bo i pleje- og omsorgsegnede boliger, ikke mindst set i lyset af at beboerne ofte kun af nød har valgt denne boligform.
Boligydelsesområdet er ikke egnet til nedskæringsmatematik.
Formand Bent Aa. Rasmussen udtaler: ”Svækkede og plejekrævende ældre visiteres først til boligerne, når de er for dårlige til at blive, hvor de hidtil har boet, og det er ikke en god situation at opleve.
Når en kommune stiller en plejebolig til rådighed for en borger, skyldes det også hensynet til, at plejen ofte er alt for dyr at fastholde i borgerens eget hjem – det skal vi huske på.
Hvis en ældre så oven i købet skal opleve, at en i forvejen lille økonomi udhules af en høj husleje – så synes jeg, at vi som samfund har svigtet. Denne sag har vist at hastværk er lastværk.”
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer regeringen til indgående drøftelser med offentlige og private interesseparter om, hvordan og hvor dyrt, der skal bygges i fremtiden. Først efter sådanne drøftelser er det rimeligt at se på, om huslejer og boligtilskud er rimelige set i forhold til de mennesker, der visiteres til pleje- og omsorgsboliger.
DANSKE ÆLDRERÅD hilser værdighedsmilliarden velkommen
Aftale mellem Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om Finanslov 2016 blev indgået d. 19. november.
DANSKE ÆLDRERÅDs formand Bent Aa. Rasmussen udtaler:
"Jeg er rigtig glad for at værdig pleje og omsorg er blevet et så væsentligt omdrejningspunkt for Finansloven, så der på denne er afsat 1 milliard ekstra fra 2016 og frem alene til dette formål.
I DANSKE ÆLDRERÅD har vi gennem det seneste år sat værdighed på dagsordnen i møder med ældrerådenes formænd, i landskonferencer og senest i vores samtaler med partiernes ordførere for ældre- og sundhedsområdet på Christiansborg.
Jeg konstaterer også med tilfredshed, at midlerne fordeles efter en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, hvilket betyder at midlerne fordeles så kommuner med mange ældre får flere midler end kommuner med få ældre. Det har vi kæmpet for, da det er det mest rimelige.
Aftalen slår fast, at hver enkelt kommune - gennem en påtegning af regnskabet - skal dokumentere, hvordan midlerne er brugt. Kommunerne slipper for administration med ansøgninger, men det er muligt for ministeren og for ældrerådene at følge at midlerne benyttes til formålet. Det er godt.
Jeg vil love, at medlemmer af Danmarks folkevalgte ældreråd i hver enkelt kommune vil bidrage med at formulere en politik for overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet."
DANSKE ÆLDRERÅD ser positivt på aftalens løft af sundheds- og ældreområdet fra 2016, herunder bl.a.:
- Indsats for demente og ældre medicinske patienter med fokus på nedbringelse af overbelægning. Aftaleparterne er enige om at afsætte 320 mio. kr. i 2016 og 300 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient, herunder en akutpakke målrettet nedbringelse af overbelægning på sygehusene.
- En værdig ældrepleje. Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at understøtte udbredelsen og implementeringen af en værdighedspolitik i kommunerne. Forligspartierne og Liberal Alliance har aftalt, at alle kommuner fremover skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune beskriver sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Parterne er samtidig enige om at styrke kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje gennem en markant tilførsel af midler til ældreområdet. I udarbejdelsen af værdighedspolitikken skal kommunalbestyrelsen sikre, at eksempelvis de lokale ældreråd, eventuelt øvrige relevante parter, pårørende samt medarbejdere inddrages.
Det ser desværre ikke ud til, at DANSKE ÆLDRERÅDs bevilling på 1 mio. kr. er forhøjet.
Link til Aftalen om Finanslov 2016 side 5-8 med særlig ældrepolitisk interesse hér.
Link til hele Aftalen om Finansloven for 2016.
DANSKE ÆLDRERÅD deltog ved Folkemødet på Bornholm 11.-14. juni 2015.
Formand Bent Aa. Rasmussen, 1. næstformand Hanne Vedersø og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard deltog i flere debatarrangementer.
DANSKE ÆLDRERÅD var der udover programsat ved følgende 8 arrangementer:
Bent Aa. Rasmussen debat hos Danske Seniorer
Tema: Infrastruktur, særligt omkring ø-problematikken og satspuljen
Torsdag d. 11. juni kl. 10:00-13:00
Sted: Aakirkebyhallen
Hanne Vedersø taler på Speakers Corner
Tema: Ensomhed eller livskvalitet
Torsdag d. 11. juni kl. 15:10-15:20
Sted: Cirkuspladsen lige overfor den store talerstol
Bent Aa. Rasmussen taler på Speakers Corner
Tema: Ældreråd sikrer dialog med kommunalpolitkerne i kommunerne
Fredag d. 12. juni kl. 10:00-10:10
Sted: Cirkuspladsen lige overfor den store talerstol
Hanne Vedersø debat hos Center for Sund Aldring
Tema: Hvordan kan en aktiv hjerne og krop forebygge demens og øge livskvaliteten? Samt hvordan gavner en aktiv ældrestyrke samfundet?
Fredag d. 12. juni kl. 10:00-11:00
Sted: Ældre Sagens telt, Kæmpestranden, J6
Bent Aa. Rasmussen debat hos Danske Seniorer
Tema: Fejlmedicinering af ældre og retten til selvbestemmelse.
Fredag d. 12. juni kl. 15:00-15:45
Danske Seniorers telt, Kæmpestranden, J29
Bent Aa. Rasmussen, Hanne Vedersø og Marianne Lundsgaard tilhørere hos Folkebevægelsen mod Ensomhed
Tema: Ensomhed - Vi gør noget ved det!
Lørdag d. 13. juni kl. 09:30-10:30
Ældre Sagens telt, Kæmpestranden, J6
Bent Aa. Rasmussen debat hos Dansk Blindesamfund
Tema: Ulighed i sundhed
Lørdag d. 13. juni kl. 11:30-12:30
Dansk Blindesamfunds telt, Nordlandspladsen, B11
Hanne Vedersø debat hos Højskolerne
Tema: Generationsmøde - Hvordan kan vi lære af hinanden på tværs af alder og generationskløfter?
Lørdag d. 13. juni kl. 20:00-21:00
Højskolernes Folkekøkken, Danchells Anlæg, A1
Samfundsdebattør og ildsjæl modtager
Ældrerådenes Hæderspris i 2015
Samfundsdebattør, tidligere formand for Det Etiske Råd og forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann, er modtager af Ældrerådenes Hæderspris 2015.
Prisoverrækkelsen fandt sted under overværelse af 453 folkevalgte ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand d. 11. maj.
Erling Tiedemann synliggør på den nationale og lokale scene, at ældre borgere har ressourcer og kan bidrage til lokalsamfundet og til yngre generationer. En holdning han ikke blot udtrykker, men også efterlever. Som 83-årig er Erling Tiedemann aktiv samfundsdebattør og arbejder som ansvarshavende redaktør på den dansk-katolske podcast katpod.dk. Han formår at følge med tiden og ser digitale fremskridt som nye muligheder for sit virke.
Erling Tiedemann modtager prisen som anerkendelse for sin mangeårige, uegennyttige indsats i utallige sammenhænge. Hans indsats strækker sig fra politik, skoleledelse, teologi, etik, til medicinsk prioritering. Han har også igennem årene siddet i væsentlige råd og udvalg. Erling Tiedemann udviser et stort engagement og har altid holdt den etiske fane højt.
Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtalte ved overrækkelsen: ”Erling Tiedemann har påvirket ældrerådene til at medtænke etikken i de politiske spørgsmål”.
Som foredragsholder for DANSKE ÆLDRERÅD har Erling Tiedemann med humor serveret sandheder for ældrerådsmedlemmerne. Han skubber til vores opfattelse af, hvad det offentlige skal præstere, hvad vi som borgere kan forvente af fagfolk, og pointerer at vi som ældre selv har et ansvar. Erling Tiedemann sætter en standard for ældrerådsmedlemmerne.
En stolt Erling Tiedemann blev hyldet med stående applaus. Han takkede for Hædersprisen og udtalte: ”Det har glædet mig at dem der nominerede mig nævnte min optagethed af etik. Etik handler blot om det gode liv, hvordan man bevarer det uden at sætte det hele over styr. Rigtigt mange gange tak for en pris, som jeg er rigtigt glad for”.
Februar 2015
Ældreråd sikrer dialog i kommunerne
I en artikel i Politiken fortæller formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen, om hvorfor ældrerådene er en unik institution.
2014
(Pressemeddelelse, 14. februar 2014)
Sådan siger formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen og fortsætter: ”At der i ansøgningerne fra kommunerne står rehabilitering, betyder ikke at midlerne kun bruges på de såkaldt stærke ældre”.
Udtalelsen kommer på baggrund af pressens fokus på kommunernes forventede prioritering af rehabilitering og genoptræning, hvilket har skabt bekymring fra både FOA, Ældre Sagen og flere politiske partier, der påstår, at de svageste ældre ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset.
DANSKE ÆLDRERÅD deler ikke den bekymring.
Bent Aa. Rasmussen fortsætter:
”Vores nyudnævnte minister Manu Sareen har en pointe. Rehabilitering er ikke et spørgsmål om enten – eller, men om både – og. Rehabilitering kommer også de sårbare ældre til gode og indebærer for disse øget menneskeligt nærvær”.
Bent Aa. Rasmussen fortsætter: ”Svendborg Kommune har søgt om, at en stor bid af midlerne bruges til styrket rehabilitering og til genoptræning. En nærmere gennemgang af ansøgningen viser, at målgruppen for denne indsats er de svageste ældre, f.eks. søges om træningstilbud til demente, rehabilitering og genoptræning på plejecentre. Derudover søges om 2,7 mio kr. til bedre forhold for de svageste ældre på plejehjem.
Bent Aa. Rasmussen konkluderer: ”Jeg formoder, at de fleste andre kommuner har samme prioritering som Svendborg. Jeg har en sikker tro på, at såvel ældrechefer, personale, ældreråd som pårørende i alle landets kommuner vil det bedste for de sårbar ældre.
Det er urimeligt at konkludere så skarpt som nogle gør på baggrund af om et enkelt ord (rehabilitering) indgår i ansøgningerne. Man må se, hvem der omfattes af rehabiliteringen og hvilke indsatser der er tale om”.
Video-streaming fra prisoverrækkelse
D. 24. september blev et Open Government Partnership arrangement afholdt i FN -bygningen i New York om temaet "Citizen Action, Responsive Government." Overrækkelsen af Open Goverment Award var en del af dette arrangement.
Prisoverrækkelsen, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt overrækker prisen til sekretariatsleder for DANSKE ÆLDRERÅD, Marianne Lundsgaard, er 1 time og 13 minutter inde i videoen. Herefter holder Helle Thorning-Schmidt tale.
Tale af USA´s præsident Barack Obama er 1 time og 25 minutter inde i videoen.
Foto-session med præsident Barack Obama, statsminister Helle Thorning-Schmidt og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard er 1 time og 37 minutter inde i videoen.
International førstepris til DANSKE ÆLDRERÅD
Statsminister Helle Thorning-Schmidt overrakte ved en officiel ceremoni i FN-bygningen i New York onsdag d. 24. september førsteprisen ”Open Goverment Award” til sekretariatsleder Marianne Lundsgaard, DANSKE ÆLDRERÅD.
Statsministeren sagde i sin tale blandt andet, at folkevalgte ældreråd er en institution i Danmark, og at ældrerådene har bevist deres værdi og legitimitet. Ældreråd sikrer og medvirker til dialog og samarbejde mellem kommunalbestyrelse og civilsamfundets ældre borgere.
Prisen, der er indstiftet af ”Open Goverment Partnership”, hædrer de bedste offentlige borgerinddragelsesinitiativer blandt de deltagende 64 lande. Tre initiativer modtog en pris under overværelse af mange statsoverhoveder. Danmark fik førsteprisen, mens Montenegro og Philipinerne fik henholdsvis anden- og tredjeprisen. USA´s præsident Barack Obama var taler ved ceremonien. 33 lande havde indstillet ét initiativ til prisen.
De internationale dommere fandt, at den danske model med ældreråd er en så unik institution, at de skulle hædres med førsteprisen. Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen siger: ”Det er med stolthed, vi i DANSKE ÆLDRERÅD modtager denne pris. Danmark er foregangsland på mange områder, nu også for borgerinddragelse på ældreområdet. Prisen er en hæderspris og et skulderklap til de mange ældrerådsmedlemmer, der netop i disse dage kritisk gennemgår de kommunale budgetter for efterfølgende at rådgive politikerne. Prisen er også en anerkendelse af et fremsynet Folketing, der i 1996 vedtog lov om folkevalgte ældreråd. Det kan vi i Danmark være stolte af, og DANSKE ÆLDRERÅD vil gerne inspirere andre lande”.
DANSKE ÆLDRERÅD havde nomineret de lovfæstede og folkevalgte ældreråd. Initiativet blev af den danske jury i forsommeren indstillet som Danmarks kandidat foran mange andre gode initiativer, som f.eks. Folkemødet på Bornholm. Ældreråd er kompetente med- og modspillere til politikere og embedsværk, de har legitimitet, idet de er folkevalgte og lovfæstede, og de findes i denne form kun i Danmark.
Mere info: Danmark deltager i det internationale partnerskab, Open Goverment Partnership (OGP), Partnerskabet OPG uddelte for første gang prisen Open Goverment Awards for at hædre de bedste offentlige initiativer for borgerinddragelse.
Læs mere om Open Goverment Partnership (OGP) ved at klikke her
Læs mere om Prisen Open Goverment Awards (OGA) ved at klikke her
Se Digitaliseringsstyrelsens pressemeddelelse ved at klikke her.
DANSKE ÆLDRERÅD debatterede om ældreområdet til Folkemødet på Bornholm 12.-15. juni 2014.
DANSKE ÆLDRERÅD deltog i flere debatarrangementer, hvor formand Bent Aa. Rasmussen, 1. næsteformand Hanne Vedersø og sekretariatsleder Marianne Lundsgaard var til stede.
Udover at deltage i diverse debatter var
DANSKE ÆLDRERÅD programsat som debattør ved følgende arrangementer:
Bent Aa. Rasmussen debat hos Faglige Seniorer
Tema: Ældrerådenes rammer og virke
Fredag d. 13. juni kl. 9:00-10:00
Sted: Danchels Anlæg, plads D22.
Bent Aa. Rasmussen taler på Speakers Corner
Tema: Ældre er vigtige medspiller i kommunalpolitik
Fredag d. 13. juni kl. 10.10-10.20
Sted: Cirkuspladsen lige overfor den store talerstol
Bent Aa. Rasmussen debat hos Sundhedsstyrelsen
Tema: Sund aldring
Lørdag d. 14. juni kl. 14.45-15:45
Sted: Høyers Iscafé
Hanne Vedersø debat hos Dansk Blindesamfund
Lørdag d. 14. juni kl. 15-16
Tema: Det bør også for ældre være muligt at leve et aktivt liv, selv om man i en sen alder har mistet synet
Sted: Blindesamfunds telt på Nordlandspladsen, N21
Marianne Lundsgaard debat hos FOA og DSR
Lørdag d. 14. juni kl. 15-16:30
Tema: Værdighedsgaranti i Ældreplejen
Sted: DSR´s telt på Kæmpe Strand
Jørgen Larsen debat hos Fonden Teknologirådet
Lørdag d. 14. juni kl. 14.30-16.00
Tema: Omsorg og sygepleje med fokus på velfærdsteknologi
Sted: Kampeløkken havn – Fonden Teknologirådet, H2
Juni 2014
Nyhedstjenesten dknyt bringer en klumme om ældreråd i anledning af nomineringen til Open Government Awards.
6. juni 2014:
Efter indstilling fra DANSKE ÆLDRERÅD er de folkevalgte ældreråd blevet udvalgt som den danske kandidat til Open Government Awards. Det internationale partnerskab Open Government Partnership (OGP), som Danmark deltager i, har i år indstiftet prisen Open Government Awards for at hædre de bedste offentlige initiativer for borgerdeltagelse. Deltagerlandene kan hver indstille ét initiativ til Open Government Awards.
Ældrerådene er blevet udvalgt som dansk kandidat til Open Government Awards gennem en åben nomineringsproces, hvor alle - privatpersoner, interesseorganisationer, virksomheder og offentlige myndigheder - har kunnet nominere initiativer. DANSKE ÆLDRERÅD nominerede ældrerådene til prisen. Blandt de nominerede initiativer har repræsentanter fra civilsamfundsorganisationerne Dansk Røde Kors og Transparency International Denmark foretaget det endelige valg af et initiativ. Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen siger: ”Jeg er stolt over, at ældrerådene er blevet udvalgt, som dét initiativ, der skal repræsentere Danmark, og jeg glæder mig over, at civilsamfundsorganisationerne anerkender ældrerådenes særlige potentiale for borgerdeltagelse og brugerindflydelse i kommunerne. Ældrerådene er en unik dansk opfindelse, som gør afstanden mellem borgere og politikere mindre.”
Det er bestemt ved lov, at der skal vælges ældreråd i alle danske kommuner. Ældrerådene udgør et særligt forum i dansk politisk og administrativ praksis. De skal inddrages i, høres i og øve indflydelse på beslutninger og handlinger i kommuner på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen. Ældrerådene vælges ved direkte valg af og blandt medborgere, som er 60 år eller derover, og de synliggør deres arbejde for kommunens ældre f.eks. gennem lokalaviser, borgerhøringer og debatarrangementer med lokale politikere om fremtidens ældrepolitik.
Nomineret og valgt af civilsamfundet
Dansk Røde Kors' og Transparency International Denmarks begrundelse for valget lyder:
"Ældreråd i kommunerne er et socialt innovativt initiativ, som understøtter, at ældre inddrages i og øver indflydelse på beslutninger og handlinger i deres lokalsamfund. Ældreråd er således et innovativt konkret eksempel på danske politikeres ønske om borgerdeltagelse og brugerindflydelse, som desuden er en helt unik institution for Danmark. Ældrerådene udspringer af dansk sociallovgivning og er koblet til kommunens politikere og forvaltning. Her har ældrerådene bevist deres effekt og fået reel indflydelse på kommunal politik, som vedrører ældre. Der er desuden lagt vægt på, at i ældrerådenes virke er der ingen teknologibarrierer, derimod bidrager ældrerådene til at finde måder at sikre, at ældre medborgere ikke kobles af ved f.eks. digitalisering og indførsel af velfærdsteknologi."
De øvrige nominerede initiativer var:
'Skattefar på Twitter' fra SKAT
'Folkemødet' fra Bornholms Regionskommune
'Folketinget på Facebook' fra Folketinget
'Åben indsigt' fra Syddjurs Kommune
'Folketingets åbne data' fra Folketinget
'Geodata i Minecraft' fra Geodatastyrelsen/Miljøministeriet
'Idéstorm' fra Naturstyrelsen/Miljøministeriet
Open Government Awards uddeles i september 2014
Ældrerådene indstilles til Open Government Awards i konkurrence med initiativer fra en række andre lande. Den internationale bedømmelseskomité, som uddeler Open Government Awards, vil bestå af internationale repræsentanter fra både civilsamfundet og det offentlige. Open Government Awards uddeles i september 2014 i New York i forbindelse med FN´s generalforsamling.
Læs mere om Open Government Awards (på engelsk).
Læs mere om Danmarks deltagelse i Open Government Partnership.
Pressemeddelelse, 28. april 2014:
Provokatør og aldringsforsker modtager Ældrerådenes Hæderspris i 2014
Aldringsforsker dr.med. Henning Kirk er modtager af Ældrerådenes Hæderspris 2014.
Prisoverrækkelsen fandt sted under overværelse af 461 folkevalgte ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs årlige repræsentantskabsmøde på Hotel Nyborg Strand d. 28. april.
Henning Kirk får prisen som en anerkendelse af sin evne til at sparke liv i samfundsdebatten med provokerende spørgsmål om ældre og aldring. Han har f.eks., som medforfatter til bogen ”Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker”, hævdet, at vi ikke skal skelne mellem voksne og ældre mennesker. Ældre udgør ikke en særskilt gruppe, men er voksne mennesker!
Bent Aa. Rasmussen, formand for DANSKE ÆLDRERÅD, udtalte ved overrækkelsen:
”Som samfund kan vi vælge at se ældre mennesker som en ressource eller som en belastning, ligesom vi hver især kan vælge at se vores alderdom som en del af livet eller som dødens forgård. Det er et valg, som du, Henning Kirk, gør os og samfundet opmærksom på”.
Henning Kirk har brugt det meste af sit liv på at forske i, hvad der sker med os, når vi bliver ældre. Han har bl.a. skrevet disputats om lægers opfattelse af alderdom. Efterfølgende har han, som forfatter og foredragsholder, sat fokus på alderdommen og livet som gammel, på aldring, sundhed og forebyggelse.
Henning Kirk vil forhåbentligt fortsætte med at provokere og pirre i debatten i mange år fremover, for - som han skriver i sin nye bog ”En kort guide til et langt liv”, - han kender opskriften på, hvordan man opnår at blive 100 år med livet i behold.
En overvældet Henning Kirk blev hyldet med stående applaus. Han takkede forsamlingen og udtalte: "Ingen skal have hjælp på grund af deres alder – men jo ældre man er, jo hårdere rammer sygdom ofte. Det drejer sig om en balanceakt; både at tage hensyn til de ældre mennesker, som bliver ramt af sygdom og svækkelse, men også at skabe gode rammer for et aktivt ældreliv. Jeg håber, at I i ældrerådene kan håndtere den balanceakt i fremtiden.”
Udtalelse vedtaget på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde d. 28. april 2014
Vi, der kan, vil gerne - men I har ansvaret for, at teknikken fungerer!
DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde opfordrer politikerne på Christiansborg og i kommunerne til at opruste på egen banehalvdel, så de offentlige, digitale løsninger bliver bedre og mere brugervenlige. Hvis I øger brugervenligheden, vil flere af os benytte de digitale løsninger. Ikke alle, men flere af os.
DANSKE ÆLDRERÅD er positiv overfor den lettelse, som de digitale løsninger er for os som ældre borgere – ikke mindst i en tid med stor afstand til rådhus, SKAT og andre offentlige kontorer og langt mellem offentlige transportmidler. Store afstande går godt hånd i hånd med digitale løsninger. Men blanketter, hjemmesider og adgange skal fungere let og korrekt og ikke virke uoverskuelige. Vi vil gerne benytte digitale løsninger til at melde flytning, ansøge om folkepension, læse post, rette selvangivelse m.m. Men gentagne fejlmeldinger, når vi benytter NemId og engelske hjælpetekster til selvbetjenings-løsningerne, får os til at opgive. Det er ikke brugervenligt, og det er jeres ansvar!
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at offentlige hjemmesider og selvbetjeningsløsninger i fremtiden i højere grad udvikles sammen med os brugere. Det er væsentligt, at digitalisering bliver en gevinst for os og for samfundsøkonomien i en tid med stram økonomi. Ældre- og seniorrådsmedlemmer stiller gerne op med erfaringer og kvalificerede råd. DANSKE ÆLDRERÅD er klar over, at der også i fremtiden er borgere, der ikke kan benytte digitale løsninger – udfordringen er simpelthen for stor. Stat og kommuner er i gang med at intensivere oplysningen om, hvilke muligheder den enkelte har for at blive fritaget for digitale løsninger. Det er godt. I har ansvaret for, at disse borgere fremover kan komme i kontakt med jer via telefon, brev og personligt fremmøde. Vi i ældre- og seniorrådene holder øje med, hvordan opgaven løses.
Artikel, 14. marts 2014:
Kvalitetsløft af ældreområdet skal bygges på tillid
Det kvalitetsløft, som Regeringens ældremilliard kan give, skal bygges på tillid. Regeringen tog det første skridt og sendte et stærkt signal til kommunerne. Det skriver formand Bent Aa. Rasmussen i en artikel i Nyhedsinformation.
Med finansloven for 2014 blev 1 mia. kr. afsat til et bredt kvalitetsløft af ældreområdet i kommunerne. Pengene er netop blevet udmøntet af Socialministeriet og skal nu ud og arbejde i kommunerne. Jeg håber, denne pengeindsprøjtning varsler en ny tid på ældreområdet. En tid, hvor tillid er udgangspunktet.
Regeringen tog det første skridt og sendte et stærkt signal til kommunerne: Vi er enige med jer i, at ældreområdet skal prioriteres højere, og vi stoler på, at I bedst ved, hvor skoen trykker hos jer. I alle kommuner blev der arbejdet på højtryk. Politikere, forvaltningsfolk, ældreråd og andre lagde hovederne i blød for at skrive gode ansøgninger.
FOA, Ældre Sagen og flere politiske partier har været på barrikaderne. Det har lydt, at de svageste ældre ikke tilgodeses tilstrækkeligt i kommunernes ansøgninger. Jeg har givet udtryk for, at jeg tror, at kommunerne vil leve op til tilliden, og at såvel ældrechefer, personale, ældreråd som pårørende i alle landets kommuner vil det bedste for de sårbare ældre.
Nu har Socialministeriet udmøntet midlerne og konkluderet, at kommunerne har søgt bredt til hele ældreområdet. Ca. 37 % af milliarden er søgt til bedre praktisk hjælp og personlig pleje, ca. 34 %. til de svageste ældre som eksempelvis er på plejehjem, mens ca. 26 % er søgt til en styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats og ca. 3 % til andre initiativer.
Netværksrehabilitering og klippekort til valgfri hjælp
Mange kommuner vælger at give et generelt løft og enkelte afprøver nye initiativer. F.eks. Norddjurs Kommune, som modtager godt 8 mio. kr. af ældremilliarden. 3,5 mio. kr. er søgt til bedre rengøring og flere bade. Kommunen ønsker, at ansætte terapeuter og aktivitetsmedarbejdere til plejecentrene for 1,5 mio. kr. En spændende nyskabelse hedder ”netværksrehabilitering”. Tanken er, at nyskabelsen skal styrke borgernes sociale netværk og modvirke ensomhed. Faldforebyggelse, bedre sygepleje og hurtigere revisitering er også med i ansøgningen.
I Egedal Kommune er fokus på rengøring og bedre genoptræning af ældre. De godt og vel 5,9 mio.kr., som er tildelt kommunen, er søgt til, at visiterede borger kan få rengøring hver anden uge, hvor det nu er hver tredje uge. Egedal Kommune ønsker desuden at ansætte flere plejemedarbejdere på plejecentre, der skal hjælpe med genoptræning. Ansættelsen af en terapeut skal nedbringe ventetiden til træning fra 40 til 10 dage.
Et tredje eksempel er Københavns Kommune. København er sikret 60,8 mio.kr. af ældremilliarden. 11,7 mio.kr. er søgt til et såkaldt klippekort. Med klippekortet vil ældre borgere få to timers ekstra hjælp om måneden, som de selv kan bestemme, hvad de vil bruge til. Klippekortet er tiltænkt ca. 1.500 ældre borgere, der i forvejen får omfattende hjælp og ikke er i stand til at komme ud på egen hånd. Det skaber en mere fleksibel hjemmepleje, der giver de svageste ældre mere frihed og livskvalitet, i form af f.eks. højtlæsning af avisen eller en tur til frisøren.
Jeg ved, at mange ældreråd har indgået i en konstruktiv dialog med deres ældrechef og socialudvalg op til ansøgningsfristen. Her har de givet forslag til indsatsområder og prioriteringer. Inddragelse af ældreråd og andre i processen sikrer kvalitet i ansøgningerne, og er et udtryk for et tillidsfuldt samarbejde.
Rehabilitering kan også indebære menneskeligt nærvær
Fra flere sider har der været udtrykt bekymring for ansøgningernes store fokus på rehabilitering. Vil rehabilitering ske på bekostning af de svageste ældre? Ryger de midler, der kan spares ved øget rehabilitering, tilbage i den fælles kommunekasse?
Jeg deler ikke bekymringerne. Rehabilitering kommer også de svageste ældre til gode. Som formand for Svendborg Ældreråd vil jeg fremhæve min egen kommune, som er sikret 12,2 mio. kr. Svendborg Kommune har søgt om, at en stor bid af midlerne bruges til styrket rehabilitering og til genoptræning. En nærmere gennemgang af ansøgningen viser, at målgruppen for denne indsats er de svageste ældre, f.eks. søges om træningstilbud til demente, rehabilitering og genoptræning på plejecentre. Derudover søges om 2,7 mio. kr. til bedre forhold for de svageste ældre på plejehjem. Her bliver ingen ladt i stikken.
I teksten for finanslovsforliget står, at pengene skal gå til et løft af området. Dermed forpligter Folketinget kommunerne til, at det ikke blot skal blive en spareøvelse. Hvis øget rehabilitering fører til færre hjemmehjælpstimer, vil det indebære flere timer til andre indsatser på ældreområdet.
Jeg glæder mig til, at pengene for alvor skal ud og arbejde. Vi vil i ældrerådene følge indsatserne tæt. Som formand for DANSKE ÆLDRERÅD har jeg fuld tillid til, at alle i kommunerne – fra kommunalpolitikere til medarbejdere i hjemmeplejen og på plejecentre - vil arbejde for at sikre et permanent kvalitetsløft af ældreområdet.
Et knivskarpt fokus på indsatserne
Ministeriet vil følge op på anvendelsen af ældremilliarden. Den enkelte kommune skal redegøre for, at pengene er anvendt til de formål og indsatser, som de er bevilget til. Ellers vil der blive stillet krav om tilbagebetaling. Det sikrer et knivskarpt fokus på indsatserne og gør, at vi som ældreråd og borgere kan have tiltro til, at midlerne bruges til det, de er bevilget til. Dermed bevares tilliden til systemet.
Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen
Pressemeddelelse, 14. februar 2014:
Svage ældre får del i milliarden!
Sådan siger formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen og fortsætter: ”At der i ansøgningerne fra kommunerne står rehabilitering, betyder ikke at midlerne kun bruges på de såkaldt stærke ældre”.
Debatindlæg, 4. februar 2014:
Velfærdsteknologi – hvem skal betale?
I Altingets debat om velfærdsteknologi kan vi læse, at den ikke må indføres som en spareøvelse, at vi skal tage udgangspunkt i brugernes behov og ret til selvbestemmelse, og at vi skal passe på i forhold til risikoen for ensomhed. Vigtige indspark, som jeg kan tilslutte mig.
Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Rasmussen, er inviteret som deltager i Altingets debatpanel om velfærdsteknologi. Han har skrevet indlæg d. 21/1 og 4/2 2014.
Du kan læse indlægget fra d. 4/2 herunder – gengivet med tilladelse fra Altinget:
Velfærdsteknologi - hvem skal betale
I Altingets debat om velfærdsteknologi kan vi læse, at den ikke må indføres som en spareøvelse, at vi skal tage udgangspunkt i brugernes behov og ret til selvbestemmelse, og at vi skal passe på i forhold til risikoen for ensomhed. Vigtige indspark, som jeg kan tilslutte mig.
Jeg tilhører selv den ældre del af befolkningen og taler som formand for landsorganisationen DANSKE ÆLDRERÅD og for Svendborg Ældreråd. Så jeg taler på vegne af potentielle 'brugere' af velfærdsteknologi.
For hvis skyld?
Velfærdsteknologi kan gøre livet lettere for den enkelte bruger. Og den kan aflaste de mennesker, der skal hjælpe ældre eller andre borgere med behov for pleje og omsorg. Begge formål er legitime, og ofte går de heldigvis hånd i hånd. Vi skal blot stille os selv spørgsmålet, hver gang vi tager et nyt konkret velfærdsteknologisk hjælpemiddel i brug.
Hvem betaler?
Vi tænker ofte på velfærdsteknologi som et middel til besparelser, og det kan det også være for samfundet. Men for individet er det væsentligt, at se på, hvornår vi definerer det som et såkaldt forbrugsgode, som skal betales af den enkelte, og hvornår der er tale om et hjælpemiddel. I det sidste tilfælde skal det jo bevilges. Sådan vil der konstant opstå nye spørgsmål.
Den - dyre - moderne plejebolig
Når vi taler økonomi, er indretning af moderne plejeboliger et godt eksempel. Hvem skal betale for installeringen af vasketoiletter?Hvem skal betale for gardiner, som en plejehjemsbeboer selv kan styre og for døre, som han eller hun kan åbne med en fjernbetjening?
Kort sagt - hvem skal betale for alle de velfærdsteknologiske løsninger i fremtidens plejebolig. Hvis disse udgifter lægges på huslejen, kan velfærdsteknologisk spækkede plejeboliger blive for dyre for en almindelige borger på folkepension.
Frivillighed og fagprofessionalisme
Velfærdsteknologi kan rumme potentielle besparelser på mandetimer og de såkaldt 'varme hænder'. Det er indlysende, at de besparelser skal komme borgerne til gode. Det kræver i mange tilfælde efteruddannelse af personalet at bruge den nye teknologi optimalt, og det skal der afsættes ressourcer til. I det hele taget skal vi holde fast i den fagprofessionelle tilgang, som kendetegner vores velfærdssamfund.
Når det er sagt, så kan vi netop i forbindelse med de potentielle sociale følger af velfærdsteknologi med fordel indtænke frivillige. DANSKE ÆLDRERÅD har den holdning, at frivillige hænder aldrig må udføre visiterede ydelser. Flere kommuner ansætter frivilligkoordinatorer, men jeg tror, at vi fremover også får brug for velfærdspiloter til at hjælpe borgere og personale med at få optimalt udbytte af velfærdsteknologi. Måske en indsats, der kan løses i samarbejde med frivillige.
De sociale følger
Hver gang man indfører velfærdsteknologi, skal man i det hele taget tænke de sociale følger ind i det. Som jeg berørte i mit forrige debatindlæg, ligger risikoen for ensomhed hos de sårbare ældre mig meget på sinde. Hvis deres hverdag kan lettes ved brug af velfærdsteknologi, er det fint, men det er en faglige og individuel vurdering, som skal ligge til grund. Og beslutningen skal tages i dialog med borgeren.
Ældre med på råd
Det er vores opgave som ældreråd at vurdere, hvad der tjener dem bedst, som vi er valgt af og for. Det er også vores opgave at rådgive og tage medansvar, når de kommunale budgetter fremlægges til drøftelse. Det er vores opgave at se det hele billede og komme med konstruktive forslag, som gavner de ældre, og at alle grupper bliver tilgodeset med de midler, som er til rådighed. Det kræver en kontruktiv og åben dialog med ældrechefer, socialudvalg andre i administration og på det politiske niveau. Også i forhold til velfærdsteknologiske løsninger.
Bent Aa. Rasmussen, formand, Svendborg Ældreråd og DANSKE ÆLDRERÅD
NB: Det kræver abonnement til Altinget at se hele debatten og de fulde indlæg. Lige nu er der tilbud om en måneds gratis adgang.
Pressemeddelelse, 28. januar:
Socialminister Annette Vilhelmsen fremlægger i dag et ældrepolitisk udspil. DANSKE ÆLDRERÅD bakker op.
DANSKE ÆLDRERÅD bakker op om nyt udspil fra Socialministeriet
Socialminister Annette Vilhelmsen fremlægger i dag et ældrepolitisk udspil. DANSKE ÆLDRERÅD bakker op.
De mest sårbare ældre og ensomhed
Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen, udtaler: ”Jeg bakker op om udspillets fokus på sammenhæng i plejen for de mest sårbare ældre. Ligesom jeg ser positivt på det fortsatte fokus på indsatsen mod ensomhed. Det er afgørende, at ældre mennesker støttes i at være del af fællesskabet”.
Rehabilitering kan også indebære menneskeligt nærvær
Udspillet følger op på Hjemmehjælpskommissionens anbefalinger, hvor et af omdrejningspunkterne er rehabilitering. Til det siger Bent Aa. Rasmussen: ”Vi skal huske, at rehabilitering handler om at fokusere på ressourcerne hos den enkelte, og at det kan være del af omsorgen og plejen på plejecentre og plejehjem. Et eksempel er seniordans og stolegymnastik, som styrker muskulaturen og balancen hos den enkelte. Det gavner de mest sårbare og indebærer kontakt og nærvær fra personalet”.
Ingen skal tvinges til rehabilitering
Når udspillet vil sætte den enkelte i centrum betyder det ifølge DANSKE ÆLDRERÅD også at kunne sige fra, hvis anstrengelserne med rehabilitering ikke bærer frugt. ”Ældre mennesker er ikke dovne eller uvillige, hvis de siger fra, men i nogle tilfælde kan andre få mere glæde af en rehabiliterende indsats. Derfor er jeg glad for forslaget om, at der skal gives hjemmehjælp til de borgere, som ikke på meningsfuld vis kan hjælpes til en nemmere hverdag via rehabilitering. Man skal ikke tvinges til rehabilitering”, slutter Bent Aa. Rasmussen.
De kommunale ældreråd følger med
Udmøntningen af udspillet sker i kommunerne, hvor de folkevalgte ældreråd er med til at prioritere og sikre de ældre borgere med størst behov. Ældrerådene følger derfor processen tæt i konstruktiv dialog med ældrechefer og socialudvalg i de enkelte kommuner.
Debatindlæg, 21. januar 2014:
Velfærdsteknologi – et dyr med to hoveder.
Velfærdsteknologi kan både føre til større personlig frihed – og til større ensomhed. Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Rasmussen, er inviteret som deltager i debatpanel om velfærdsteknologi.
Pressemeddelelse, 20. januar 2014:
Nu starter den rigtige kamp om ugentlige bade
Senest 14. februar skal alle kommuner selv have søgt om deres del af puljen på 1 mia. kr. til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde, der som bekendt blev afsat med ’Aftale om Finanslov for 2014’. Forberedelserne af ansøgningerne er i fuld gang.
De kommunale ældreråd har ekspertviden
Mens antallet af ugentlige bade til ældre mennesker som bekendt ikke blev fastsat med finanslovsaftalen, landede forligsparterne på en model, hvor kommunerne selv skal søge deres del af puljen på 1 mia. kr. Og her spiller ældrerådene en vigtig rolle. Det er nemlig de kommunale, folkevalgte ældreråds opgave at rådgive kommunerne og øve indflydelse på beslutninger på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen.
Bent Aa. Rasmussen, formand for landsorganisationen DANSKE ÆLDRERÅD, udtaler: “Ældrechefer og socialudvalg i de enkelte kommuner bør være i tæt og konstruktiv dialog med deres ældreråd i ansøgningsprocessen. Ældrerådene er en vigtig og stærk ressource, som ved, hvad der rør sig i kommunen. De kan være med til at pege på de dele af ældreområdet, som har størst behov for et løft.”
Ansvarlige prioriteringer
Puljen på 1 mia. kr. er konstrueret på den måde, at der på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle er reserveret et beløb, som hver kommune skal søge om. Midlerne kan blive brugt vidt forskelligt i kommunerne – fra flere bade om ugen, mulighed for gåture m.m. til efteruddannelse af personalet. Der er vide rammer for forskellige indsatser, der samlet løfter ældreområdet.
Bent Aa. Rasmussen opfordrer til at prioritere ansvarligt: "Det er glædeligt, at at kommunerne selv får lov at forvalte midlerne. Og når ældrerådene går ind i arbejdet, må de turde prioritere ansvarligt, så vi sikrer de ældre borgere med størst behov”, slutter han.
Mere information:
Presseansvarlig, DANSKE ÆLDRERÅD, Henriette Irminger Sonne: 30828337, his@danske-aeldreraad.dk
Formand for DANSKE ÆLDRERÅD, Bent Aa. Rasmussen: 22833687
Fakta om kommunale ældreråd:
Siden 1997 har der været lovebefæstede, folkevalgte ældreråd i alle kommuner. Ældrerådene er partipolitisk neutrale og har som formål at vejlede beslutningstagere i kommunalt regi om ældre borgeres livsbetingelser og virkningen af offentlige tilbud.
Fakta om puljen til ældreområdet:
Læs mere på Socialministeriets hjemmeside
2013
Udtalelse, 20. december 2013:
Med ’Aftale om Finanslov for 2014’ er der som bekendt afsat en pulje på 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De enkelte kommuner skal selv søge deres del af puljen senest 14. februar.
De kommunale ældreråd skal på banen
Det er de kommunale ældreråds opgave at rådgive kommunerne og øve indflydelse på beslutninger på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen. Når kommunerne skal søge puljen, spiller ældrerådene derfor en vigtig rolle.
Kommunerne skal søge pulje til ældreområdet
Med ’Aftale om Finanslov for 2014’ er der som bekendt afsat en pulje på 1 mia. kr. årligt til et permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De enkelte kommuner skal selv søge deres del af puljen senest 14. februar.
De kommunale ældreråd skal på banen
Det er de kommunale ældreråds opgave at rådgive kommunerne og øve indflydelse på beslutninger på alle områder, der vedrører ældrebefolkningen. Når kommunerne skal søge puljen, spiller ældrerådene derfor en vigtig rolle.
Bent Aa. Rasmussen, formand DANSKE ÆLDREÅD, udtaler: "Ældrerådet i den enkelte kommune bør være i tæt og konstruktiv kontakt med deres ældrechef/socialudvalg og pege på de dele af ældreområdet, som efter deres mening har størst behov for et løft. De må gerne komme med stærke argumenter og prioritere på området".
Midlerne vil sandsynligvis blive brugt til vidt forskellige indsatser i de forskellige kommuner – fra flere bade om ugen, mulighed for gåture m.m. til efteruddannelse af personalet. Der er vide rammer for forskellige indsatser der samlet løfter ældreområdet.
Ældrerådene skal holde øje
Socialministeriet har sikret procedurer for, at midlerne i den enkelte kommune bliver brugt rigtigt. Samtidig er det vigtigt, at ældrerådene følger med og spørger til, hvor mange midler hver kommune har søgt om, har fået og til hvilke indsatser.
DANSKE ÆLDRERÅD mener:
I løbet af finanslovsforhandlingerne var flere ældreorganisationer på banen for at sikre midlerne til området. DANSKE ÆLDRERÅD pointerede i debatten, at det var vigtigt at midlerne blev givet til kommunerne og ikke lovfæstet i Serviceloven. Tillige at midlerne var øremærket ældreområdet. Det kommunale selvstyre er vigtigt for ældre-/seniorrådenes arbejde og indflydelse, ligesom det også er vigtigt, at midlerne bliver brugt til det område, som de er afsat til.
Du kan læse artikel om Finanslovsforliget i seneste nyhedsbrev fra DANSKE ÆLDRERÅD her.
Sådan bliver midlerne fordelt:
Midlerne bliver fordelt mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle.
Du kan se fordelingen mellem kommunerne her.
Sådan søger kommunerne:
Socialministeriet har udsendt skrivelsen ”Pulje til løft af ældreområdet”.
Du kan se skrivelsen her.
Du kan vejledningen til kommunernes ansøgningsproces her. [
Se mere på Socialministeriets hjemmeside:
Læs nyhed på ministeriets hjemmeside her.
De kommunale ældreråd skal sikre, at milliard på finansloven bliver brugt på den rigtige måde.
De lovfæstede kommunale ældreråd har som en af deres opgaver at vejlede beslutningstagere i kommunalt regi om ældre borgeres livsbetingelser og virkningen af offentlige tilbud for denne gruppe. Derfor spiller de en central rolle i at sikre, at den afsatte milliard på finansloven til ældreområdet bliver brugt efter hensigten. I aftaleteksten til finansloven står, at ”en god ældrepleje tilrettelægges bedst med respekt for lokale forhold og med respekt for mødet mellem den enkelte hjemmehjælper og borgeren”.
Ældreråd skal holde vågent øje med kommunerne
De kommunale ældreråd skal sikre, at milliard på finansloven bliver brugt på den rigtige måde.
De lovfæstede kommunale ældreråd har som en af deres opgaver at vejlede beslutningstagere i kommunalt regi om ældre borgeres livsbetingelser og virkningen af offentlige tilbud for denne gruppe. Derfor spiller de en central rolle i at sikre, at den afsatte milliard på finansloven til ældreområdet bliver brugt efter hensigten. I aftaleteksten til finansloven står, at ”en god ældrepleje tilrettelægges bedst med respekt for lokale forhold og med respekt for mødet mellem den enkelte hjemmehjælper og borgeren”.
Vigtigt arbejde for ældrerådene
Formand Bent Aa. Rasmussen udtaler: ”Det er glædeligt, at finansloven indeholder en milliard kroner til ældreområdet, og at kommunerne selv får lov at forvalte midlerne. Hvis der var blevet vedtaget minimumstandarder, og det var lidt knebent med pengene, kunne vi risikere, at man søgte ned imod minimumgrænsen. Nu skal vi så til gengæld være sikre på, at pengene faktisk bliver brugt på området, og de kommunale ældreråd vil følge det tæt. Det gælder både, når kommunerne skal prioritere og gennem deres kvalitetsstandarder fastsætte serviceniveauet.”
Minimumsrettigheder eller kvalitetsstandarder
Minimumsrettigheder er lovfæstede retskrav, som for eksempel retten til to ugentlige bade. Som bekendt indgik disse ikke i det netop vedtagne finanslovsforlig. Som led i det kommunale selvstyre fastsætter den enkelte kommune stadig selv kvaliteten af ældreplejen. Det sker gennem kommunens kvalitetsstandarder for ældreplejen. Ældrerådet i kommunen skal have dem forelagt, og de forholder sig løbende til ændringer i serviceniveauet.
DANSKE ÆLDRERÅD får opbakning
Pensionistorganisationen Danske Seniorer har i et åbent brev bakket op om ønsket om at bevare den kommunale selvbestemmelse og dermed de kommunale kvalitetsstandarder i ældreplejen. De skriver blandt andet: "Vi bakker i Danske Seniorer op om Danske Ældreråd, som påpeger det problematiske i at tvinge kommunerne til at indføre nationale standarder for f.eks. hjælp til at få et bad. Vi har fuld tillid til, at kommunerne i samarbejde med de lokale ældreråd kan få tingene til at fungere uden ultimative krav."
Bent Aa. Rasmussen er glad for opbakningen. "De kommunale ældreråd har et vigtigt samarbejde med kommunerne, og udmeldingen fra Danske Seniorer viser bred enighed om det. Det er er vigtigt for rådenes arbejde", slutter han.
Debatindlæg, d. 25. september 2013:
TV2-udsendelsen 'Operation X' har netop afdækket svindel hos flere private udbydere af hjemmehjælp. Snyd med offentlige midler går lige så meget ud over kommunen som borgeren, og det er i alles interesse at komme det til livs - men svaret er ikke eksternt tilsyn.
DANSKE ÆLDRERÅD opfordrer til, at kommunalbestyrelserne sikrer en grundig gennemgang af indgåede kontrakter med de private udbydere, og at ældrerådene i hver kommune sikrer, at det kommunale tilsyn finder sted og bliver fulgt op, som loven foreskriver.
Kommunerne har desuden i dag mulighed for at reducere antallet af private udbydere og dermed minimere risikoen. Hvad enten det gælder private eller offentlige udbydere, finder DANSKE ÆLDRERÅD det under alle omstændigheder helt urimeligt, hvis man indenfor rehabiliteringsområdet bruger ufaglært arbejdskraft. Det har vi ikke fortjent.
Bent Aa. Rasmussen, formand, DANSKE ÆLDRERÅD.
Pressemeddelelse, d. 1. juli 2013:
DANSKE ÆLDRERÅD mener, at Hjemmehjælpskommissionens netop publicerede rapport rummer potentiale for nye tiltag til gavn for borgerne.
Læs hele pressemeddelelsen her.
Pressemeddelelse, 15. maj 2013:
Udtalelse fra repræsentantskabsmøde d. 15 maj 2013:
DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskab opfordrer politikerne på Christiansborg, i regionerne og i kommunerne til at holde fokus på,at ældre borgere skal kunne føle sig trygge og vide, at de får hjælp, når de har behov.
Åbent brev til regering, Folketing og Kommunernes Landsforening den 25. januar 2013:
Kirsten Feld, formand
DANSKE ÆLDRERÅD
Pressemeddelelse, 11. januar 2013:
Kirsten Feld, formand.
2012
Pressemeddelelse, 2. november 2012:
Finansier ikke fængsler ved at skære i sundhedsydelser!
Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD vender sig kraftigt imod, at tilskud til forskellige sundhedsydelser nu drages ind i finanslovsforhandlingerne. Nedsættelse eller afvikling af de omtalte tilskud vil skabe øget ulighed i sundhed blandt ældre borgere, hvilket DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse finder uacceptabelt.
”At politikerne nu drøfter at fjerne eller nedsætte tilskud til tandrensning, brillermm. for at finansiere andre forslag, finder jeg meget uheldigt. Hvis disse besparelser vedtages, vil ældre, der kun har folkepension, blive ramt ekstra hårdt. Det er ikke rimeligt”, siger formand for DANSKE ÆLDRERÅD Kirsten Feld.
Forslagene om nedsættelse eller afvikling af tilskuddene er bragt i spil ved de decentrale finanslovsforhandlinger i ministerierne. Formålet er, at potentielle besparelser skal være med til at finansiere både regeringens og oppositionens ønsker, f.eks. til fængsler.
Åbent brev til partiernes finanslovsforhandlere, 1. november 2012:
Læs hele det åbne brev her.
Et redskab til at tage temperaturen på livskvalitet i plejeboliger
- Indflydelse på eget liv
- Respekt for forskellighed
- Medmenneskeligheden i fokus
- Gode oplevelser hver dag
- En værdig afslutning på livet
Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp – også når flere får behov!
Ordentlig og tilstrækkelig hjemmehjælp skal sikres, ligegyldigt hvor mange borgere, der får behov for den. Det fastslår knap 500 ældrerådsmedlemmer på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde i dag på Hotel Nyborg Strand.
De tilstedeværende repræsentanter har opmærksomheden rettet mod situationen for ældre borgere med behov for hjemmehjælp. Holdningen er klar: Hjemmehjælpen skal udvikles og ikke afvikles.
Repræsentantskabet fastslår, at DANSKE ÆLDRERÅD er et naturligt medlem af den kommende Hjemmehjælpskommission. DANSKE ÆLDRERÅD ønsker at bidrage aktivt ved at formidle viden og erfaring om ældres forskellige hverdag i landets 98 kommuner.
I Danmark er vi dygtige til ældreomsorg. Lad os bruge vores erfaringer til at nytænke hjemmehjælpen. Vi skal have holdbare løsninger, der modsvarer fremtidens behov.
Robotter i hjemmeplejen skal være en fælles beslutning
Velfærdsteknologi kan gøre livet lettere for plejepersonale og borgere med massive behov for hjælp og pleje. Derfor anbefaler ældre- og seniorråd indførelse af teknologiske løsninger – men borgeren skal inddrages i beslutningen om anvendelse af f.eks. en robotstøvsuger. Kirsten Feld fortsætter: ”Der er behov for at få udarbejdet nogle anbefalinger på området. Lad os tage de vanskelige overvejelser i en hjemmehjælpskommission, som DANSKE ÆLDRERÅD har slået til lyd for. Den er bedre til at drøfte udfordringer ved at indføre velfærdsteknologi”.
En hjemmehjælpskommission med fokus på rammer og konkrete løsninger
Kirsten Feld fortsætter: ”Det handler ikke om, at der er enkelte kommunalbestyrelser, der har presset citronen og besluttet for lave kvalitetsstandarder på rengøring. Afgørelsen fra Statsforvaltningen er en anledning til, at områdets parter sætter sig sammen og drøfter rammerne for fremtidens hjemmehjælp. Statsforvaltningen har lagt et bundniveau - nu er det tid til, at vi som borgere, politikere, medarbejdere og besluttende myndigheder drøfter dette, og hvilke tiltag der er nødvendige for at sikre hjemmehjælpsydelser til borgere med behov for offentlig velfærdsservice. Vi vil opfordre til, at alle relevante parter inddrages i en hjemmehjælpskommission, så vi kan få en bred debat med inddragelse af alle synspunkter. Kommissionens anbefalinger kan give det fælles fodslag, som er påkrævet for at sikre holdbare løsninger på området i fremtiden”.
Kommuner svinger sparekniven - ældreområdet bløder
Nye tal viser desuden, at Serviceloven stadig oftere bliver brudt af kommuner, der holder igen med at tildele hjemmehjælp til ældre borgere: I 2010 blev 2.629 sager sendt tilbage til kommuner fra Ankenævnet. Det er en stor stigning fra 2008, hvor 1.766 sager blev sendt tilbage til kommunerne. Kirsten Feld er oprørt og mener, at de nye tal bør få advarselslamperne til at blinke hos såvel kommunal- som landspolitikere: ”Begge undersøgelser vidner om en stærkt bekymrende udvikling. Kommunerne presser citronen, og det er ganske enkelt ikke rimeligt over for de ældre borgere, der bliver ramt ”