Ældrepolitisk Konference – 26. november 2019, Vingstedcentret ved Vejle

Er digitalisering og velfærdsteknologi
s
varet på fremtidens borgernære velfærd?

Slides fra konferencen

Hovedoplæg – Ulrik Kjær, Syddansk Universitet: Velfærdsteknologiens etiske dilemmaer

Hovedoplæg – Morten Hjelholt, IT-universitet i København: Digitalisering – et tveægget sværd

Hovedoplæg – Imran Rashid, Digitale vaners betydning for det sociale liv

Seminar 1 – Søren Holm Pallesen, Aarhus Kommune: Behovsafdækning, inddragelse og dokumenteret effekt med velfærdsteknologi på plejehjem

Seminar 2 – Mette Søndergaard: Når skrøbeligheden banker på, rækker teknologien ikke langt

Seminar 3 – Helle Heinemann, Holbæk Kommune: Er skærmbesøg en metodefrihed i hjemmeplejen?

Seminar 4 – Mie Bjerre, KL: Velfærdsteknologi i kommunerne

Seminar 5- Lone Gaedt, Københavns Kommune: Præmisser for at lykkes med velfærdsteknologi

Seminar 6 – Gitte Olsen, telecentre-danmark: Digitaliseringens fordele og ulemper – set fra et borgerperspektiv

Seminar 7 – Kari Rose Holm, Sundhedsstyrelsen: Værdighed i ældreplejen – hvordan hjælpes vi ad med at gøre det endnu bedre?

FN kårede sidste år Danmark som verdensmester i offentlig digitalisering. FN lagde i sin vurdering særligt vægt på, at Danmark har fundet den rette balance mellem en effektiv offentlig digitalisering og muligheden for at hjælpe den enkelte borger. Men virkeligheden er også, at nogle ældre borgere oplever, at de er hægtet af det offentlige Danmark. I 2018 havde tre ud af ti mellem 75 og 89 år brug for hjælp til selvbetjeningsløsninger, hvilket gør dem til den befolkningsgruppe, der har mest brug for hjælp. De er grundet digitalisering blevet marginaliseret. De kan ikke uden hjælp komme i kontakt med f.eks. deres læge, skat, kommunen, sundhedsvæsnet.

Danskerne er generelt positivt indstillet over for velfærdsteknologi. 82% ser i høj eller i nogen grad velfærdsteknologi som et potentiale, hvis de skulle få brug for hjælp. Holdningen til velfærdsteknologi varierer dog fra optimister, der mener, teknologi er frisættende for den enkelte borger og samtidig en økonomisk gevinst for kommuner, til skeptikere som maner til eftertanke og advarer mod, at den menneskelige, fysiske kontakt i f.eks. hjemmeplejen reduceres til et minimum med isolation og ensomhed til følge. Flere og flere kommuner investerer i velfærdsteknologi, men hvad er erfaringerne, og deles de?

På denne konference stiller Danske Ældreråd bl.a. spørgsmål som:

  • Er digitalisering og velfærdsteknologi svaret på fremtidens borgernære velfærd?
  • Er digitalisering og velfærdsteknologi fremmende eller hæmmende for relationer mennesker imellem?
  • Hvilke etiske problemstillinger er forbundet med den teknologiske udvikling?

Mange ser velfærdsteknologi og digitalisering som et tveægget sværd: Et sværd, der rummer besparelser og lettelser – et sværd der skaber ensomhed for nogle, men muligheder for andre. Et sværd med mange etiske udfordringer.

For ældrerådene er det vigtigt, at digitalisering og velfærdsteknologi gør ældre borgeres hverdag lettere og bedre. Den offentlige sektor bør anvende digitale og velfærdsteknologiske løsninger til at give borgerne en bedre service og skabe større sammenhæng – ikke ulighed. Det er ikke hensigtsmæssigt, at nogle ældre bliver afhængige af børn og børnebørn for at kommunikere med offentlige instanser og det er ikke acceptabelt, hvis digitalisering og velfærdsteknologi skaber et A- og et B- hold blandt ældre.

Som rådgivere for kommunalbestyrelsen har ældreråd brug for opdateret viden om, hvordan kommunalpolitikere i dag anvender og i fremtiden ønsker at anvende velfærdsteknologi og digitalisering, og om hvordan det stiller borgerne.

Du kan også vælge to af syv spændende seminarer med emner som velfærdsteknologi på plejehjem, betydningen af samvær og relationer, skærmbesøg til ældre og digitaliseringens fordele og ulemper – set fra et borgersynspunkt samt etiske refleksioner over brug af velfærdsteknologi og digitalisering.